torsdag den 29. marts 2012

ØV BØV

Grejnyt

Så er jeg blevet en BØV !


Med snart den første teenager i huset bliver man nødt til at gøre noget - skal kan kæmpe kampen eller bare spille med. De sidste par år har husets ældste altid været iført hættetrøje og kasket - med "lørdage med live rollespil" som undtagelsen der bekræfter reglen - faktisk sover han nu og da med kasketten på. Jeg har valgt at spille med ! Derfor er faderen nu fulgt i rækken af drengerøve som Kenneth Plummer og Bubber, og han har selv købt en hættetrøje. 


Min Hoody er fra SIMMS, i softshell og fleece, og det dristige " Fishy Camo Look" giver den ikke mindst "Outdoor Credibility". Hvis ikke den kunne irritere sønnen (lillebroderen syntes faktisk, at hættetrøjen er ret fed), kan jeg i det mindste drille deres mor en smule: 
"Jeg ved ikke, hvad du ligner !" 
Med en bløde indvendige fleceside er trøjen superlækker at have på -  til hverdag og fest (lig fiskertur). Der er fortil stiklommer til de kolde fingre, samt en lynlåslomme, som kan rumme en lille flueæske og et par ruller forfangsmateriale.



SIMMS ROGUE FLEECE HOODY, Pris: 799,- inkl. moms.  Sælges af en række af landets fiskegrejsbutikker.

Stram line 
Søren 

Hvad er en Bøv?
En Bøv = BørneVoksen. Det er mænd, der ikke kan acceptere en generationskløft og derfor taler, klæder sig og opfører sig som 22-årige. Det er mænd, der ikke vil acceptere livets naturlige gang væk fra barndommen. Men hvem bestemmer egentlig også, hvornår man er i hvilken fase? Bøven mener i hvert fald, at det er op til ham selv. Derfor den påtagede hættetrøje.


1 kommentar:

  1. Det er ikke fire jeg har gået med hættetrøje.
    Hilsen Valdemar Lenschow.

    SvarSlet