søndag den 29. april 2012

Morgentur til "Det Brune"!



Jeg havde lavet en aftale denne morgen med en god bekendt - Jens. Jens har ikke fået luftet sine waders, siden de har bygget hus i Christiansfeld og fået småbørn. Med et stort antal fine kystpladser uden for fordøren, har Jens stor lyst til at komme igang med fiskeriet efter kystørrederne igen, så vi havde denne søndag morgen en aftale om, at jeg skulle vise ham en eller flere af pladserne ved Lillebælt. 

DMI's melding om 10-11 m/s fra øst var ikke lige ideel til Lillebælt's kyster, så jeg smed et par flyderinge i bagerummet, hentede Jens lidt over kl. 6, hvorefter vi satte kurs mod "Det Brune" (vandet var faktisk fint klart idag!). Det var begyndt at blæse godt, da vi søsatte på nordsiden af fjorden. Jens fiskede med spinnestangen og jeg med fluestangen. Om det sidste var klogt, var jeg i tvivl om, da jeg efter 2 kaste hammede fluen i øreflippen, men heldigvis satte krogen sig ikke fast. Hætten på vadejakke kom op, og kastestilen blev omlagt. Få kast efter var der bud efter fluen, og kort efter kunne jeg pille en undermåler af rejefluen. 



Pladsen, vi fiskede på, ligger meget tæt på sejlrenden, så vi kunne fiske både det lave vand helt inde ved rørskoven og en kastelængde ude på en fin blanding af sandbund, blødbund, tangskov og ålegræs. Jens prøvede også at fiske blinket ud over skrænten i sejlrenden. 



Senere gik vi i land i rørskoven, hvor termokanderne kom frem. Jens måtte indrømme, at waders'ne havde hængt lidt for længe i skuret - i hvert fald var de godt mørnede, så han havde mere end en "sivert". Vi blev enige om, at den bedre halvdel hjemme i Christiansfeld, nok måtte udsætte indkøbet af det næste par nye sko, så manden kan få sig et par nye tætte waders. 



Vi driftede med vinden tilbage til udgangspunktet, alt imens vi fiskede ihærdigt - dog uden at vi mærkede flere fisk. Vi blev enige om, at vi må afsted igen, når Jens har fået nye waders.




Stram line

Søren Rygaard Lenschow

fredag den 20. april 2012

MEST OM FLUEFISKERI I HAVEN


"Godt arbejde skal ikke gøres om igen!". Disse ord fik jeg som barn fortalt af min far - han er heller ikke "haveentusiast". Først rammes kystfiskeriet, dernæst laksefiskeriet i det vestjyske og så rammes danicaklækningerne...... Med undtagelse af isfiskeri og måske sommernattens jagt på havørrederne (kan du bare holde dig vågen både dag og nat?) falder havearbejde og fisketure ofte dårligt sammen.

Nogle "kastenørder" vil sikkert mene, at en veltrimmet græsplæne er et "must", hvis det skal trænes kasteteknik. Jeg har dog selv den erfaring, at jeg er væsentligt mere motiveret for at træne fluekast, hvis det sker på vand - særligt hvis vandet indeholder fisk, og der endvidere er en krog indbygget i "garntotten" for enden af forfanget. Faktisk er "kastetræning" noget jeg dyrker ekstra meget på de fisketure, hvor jeg ikke fanger fisk. 

Jeg tror dog godt, at "fiskeri og have" kan gå hånd i hånd, hvis den bedre halvdel har grønne fingre, og man laver en skarp arbejdsdeling. Grønne fingre har min udkårne ikke, og når man som jeg er så heldig, at min kone også gerne vil på fisketur, så bliver haven noget vi er fælles om.

Særligt de første forårsdage er farlige. Fruen får lige pludselig en stor lyst til at besøge et havecenter midt i kystfiskeriets højsæson. Særligt slemt var det et år, hvor vi besøgte den lokale herregård, som er et mindre renæssance slot med tilhørende have. Under rundturen kom vi forbi køkkenhaven, som var anlagt i højbede mellem grusbelagte stier.
"So ein Ding muss ich auch haben!"
Jeg var med på ideen, da det jo måtte kunne inddæmme og begrænse "ukrudtet", og faktisk så det også skidegodt ud. Jeg arbejdede hårdt (mere end forventet) for at få højbedene anlagt med plantekasser i lærketræ og granitskærvebelagte stierne. Således havde jeg store forventninger til, at jeg efter "afleveringsforretning" kunne sidde på terrassen med en svalende drink og nyde udsigten til "sukkermåsen" i arbejde, alt imens jeg bandt et frisk forfang og funderede over, hvor fisketuren skulle gå hen. Hvad jeg ikke viste var, at der ved "afleveringen" medfulgte en "vedligeholdelsesforpligtigelse" for de næste 25 år, hvor vi i fællesskab skulle dyrke og vedligeholde køkkenhaven (en risiko som jeg burde havde forudset, da jeg giftede mig med en advokat).

Naboerne er selvfølgelig også et problem, hvis man forventer, at man skal leve op til diverse efterlønnere og fortovsfascisters pragtværker. Mine nabo'er er heldigvis søde og flinke, og jeg har aldrig hørt et ord. Endvidere er mine naboer hjælpsomme, giver gode råd (kun hvis jeg spørger) og tilbyder f.eks. at sætte en muldvarpefælde, når der dukker nye skud op (skal vist snart have spurgt igen!). 

Rundt omkring på de små villaveje i parcelhuskvartererne burde der gælde en særregel, når der snakkes over hækken om "ham" ovre i nr. 7, som ikke fik klippet hækken inden Sct. Hans (heller ikke i år). Her burde der gælde en uskreven regel om, at der skulle være fuld forståelse og ingen sure miner, når det kommer frem "at han er lystfisker!".


Der findes og udgives stadig (heldigvis for det!) mange bøger om lystfiskeri og i særdeleshed fluefiskeri. Lidt underligt, da der allerede er skrevet et par bøger om hvordan man f.eks. fanger ørred. En bog der endnu ikke er skrevet, og som der bestemt må være et stort marked for, er bogen om, hvordan haven tilplantes og passes med størst hensyn til fiskesæsonen.

Har selv forsøgt forskellige tiltag. Fik leveret et helt vognlæs flis, som jeg dækkede bedene til med, udlagde geotekstil under gangstierne mellem fruens højbede osv. Ingen af delene hjælper - ukrudtet skal nok komme op. Selvfølgelig kan man ty til sprøjtemidler og anden gift, men som naturelsker og professionel kratlusker, kan jeg ikke springe over det lave gærde og snyde, selvom det kunne være fristende: "Sårn en bette satan skal båre sprøjdes væk!" - Faktisk lever vores have op til Miljøministeriets handleplan for at opnå flere mikromiljøer med stor biodiversitet.

Blev noget glad, da jeg forleden læste, at Irma var begyndt at sælge økologiske skvadderkål, brændenælder og andet spiseligt ukrudt. Her lever vi omgivet af en guldgrube, som med stor profit kan sælges videre til "2100-segmentet". Overvejer "pluk selv" som forretningsmodel. 

Jeg har aldrig været god til "botanik", og udover de mest almindelige træer samt en række fine planter, som jeg bruger til kryddersnaps, har jeg svært ved kende forskel på, hvad der skal, og hvad der ikke skal gro i haven. Forunderligt nok vokser mange af de bedste "snapseurter" vildt i naturen. 

Terrastisk entomologi er heller ikke min stærke side. Kan selvfølgelig kende forskel på et stankelben og en mariehøne, men for mig er landinsekter ellers "noget" der bedst imiteres med kreationer skabt i skum og gummiben, så artsbestemmelse og fine latinske navne er ikke nødvendige. Derfor gjorde jeg store øjne, da en af knægtene kom med en over 3 cm lang "brunolivensort" bille, som han havde fundet i græsplænen. Min første tanke var "coloradobille". Min næste tanke var, at nu ville Plantedirektoratet afspærre haven, og dernæst lade en gruppe teknikere bruge resten af sommeren på at endevende hvert eneste græsstrå. Fiskesæsonen var reddet ! Forklaringen lå dog meget tættere på fluefiskeriet - Ved opslag i "Dansk Flora og Fauna" viste det sig, at det var en vandkalv, som faktisk kan flyve omkring, og dermed var end i vores have. 


Coloradobille eller ?

Når man bor tæt på et fiskevand er det til tider forbundet med store distraktioner, når man arbejder i haven. Således ser jeg ofte døgnfluer og vårfluer i haven, og så er det jo svært at holde fokus på havearbejdet. 

Mit haveråd til mine medfiskere er følgende: Tag den med ro, og tag ud og fiske. Haven skal nok være der endnu, når du kommer hjem (måske endda lidt mere af den). Her før påske spurgte en god bekendt, om jeg havde været i haven? Mit svar var et nyt spørgsmål: "Mener du sidste år?". Jeg garanterer dog ikke, at konen (m/k) er der endnu, når du kommer hjem fra fisketuren! - derfor tager jeg oftest min egen viv med på fisketuren.


Stram Line

Søren Rygaard Lenschow

torsdag den 12. april 2012

Det kommer der ud af at rende rundt i lange underbukser .......



Opdagede for et par aftener siden, at der var gået en fisk i mit fangstnet (af mærket SPAM). Fisken havde ligget der i 10 dage, men den var dog fortsat frisk og flot, og den var efterfulgt af en mail fra Kresten Ovesen - en af mine gamle fiskekammerater fra de unge dage ved Holsted og Holme Å. Fisken viser, hvad der kommer ud af, hvis man render rundt i lange underbukser - I dette tilfælde på New Zealand. Tillykke Kresten med den flotte og velproportionerede Brownie !

Som I kan læse i indlægget nedenfor, var jeg her i påsken mere end glad for mine egne lange (og uldne !) underlyn. Nu vi er ved den gode Kresten - så se lige denne fine fotosession, hvor Kresten allerede for mere end 20 år siden i de glade dage ved Holsted Å viste god stil.











Stram line 

Søren Rygaard Lenschow


mandag den 9. april 2012

Påskeæg, faldere og blankfisk.


Påskeferie er for mig tætforbundet med kystfiskeri. Når man tænker over det, er det helt logisk, da påsken jo falder midt i kystfiskeriets højsæson (ultimo marts/primo april). De senere år har jeg tilbragt påsken med familien i sommerhuset ved Lillebælt. Vandet var dette år koldt – ikke meget mere end fem grader, og det var sparsomt med fødeemner, når man kiggede efter liv og slet ingen børsteorm – også selvom det var fuldmåne. Men havørrederne var der nu alligevel, selvom det var noget spredt fægtning, hvor vi i perioder oplevede at fiske i "det døde hav". Fangede et tocifret antal ørreder med en næsten ligelig fordeling mellem større faldere og grønlændere omkring målet. Dertil en flidspræmie i form af en blankfisk på 57 cm.

Flidspræmien


Målsfisk


Mr. Falder

Og så var der den morgen, hvor sælen lå og hyggede sig på en sten på et af mine favorit steder. Selvom jeg gik hurtigt forbi inde på stranden, opdagede den mig. Snart var den på den næste plads, hvor jeg var begyndt at fiske. Vi legede kispus et stykke tid - jeg prøvede at ryste den af mig ved at skifte plads, men det lykkedes den at finde frem til mig flere gange. Sælen er et meget nysgerrigt dyr, som i dette tilfælde fulgte med mine gøremål i en god kastelængde fra stranden  Ofte kan man tiltrække dens opmærksomhed ved at fløjte eller synge højt. En sjov ting hvis da man ikke lige fisker efter ørreder. Selvom min "stalker” lå 50 m ude fra stranden, lykkedes det mig faktisk at fange en ørred, så måske betyder det ikke så meget, at sælen er i området.

Last meal

Og så var der morgenen med frostvejr og flot solopgang over Fyn. Jeg hverken fangede, mærkede eller så noget, og måtte nøjes med iskolde tæer og fingre. Så kommer man ned på jorden igen oven på den foregående dag, hvor jeg fandt fiskene, og der var fisk i 5 kast i træk.

Og så fortsatte dagen med fint vejr og blankt vand med hverken krusninger eller skyggen af ørreder. Men herligt at være på stranden.

Nam!

Se der er et marsvin!

Og så var familien med på stranden. Der er blevet bygget sandslotte og lavet sandkager. Vi stegte pandekager og pølser på Trangia, og kogte vand til kaffe og kakaodrik på Kelly’en – sidste sommers vindtørre regnfang er fremragende brændsel. Sjovt at man kan finde chokoladeharer og påskeæg på nogle af de bedste fiskepladser !


Varm kakao

God påske

Og så var der den aften, hvor vi lavede sushi og fiskesuppe. Tak til min Sushi Padovan Kristian, og tak til Henning Pedersen for en super opskrift på fiskesuppe med karry og fersken: http://www.kystdage.dk/#post102

Filetten trimmes for ben 

Sushi Padovan

Karrysuppe med fersken og ørred

Og så var der dagen, hvor vinden gik i øst og nærmest sugede varmen ud af sommerhuset. Var ude om morgenen, hvor jeg endnu en gang fik forfrysninger i tæer og fingre. Resten af dagen gik klogelig med shopping tur til Haderslev, hvor fruen fik lidt nyt til kommoden, familiens yngste kom i perlebutikken, og vi andre kunne snuse lidt rundt i Go-Fishing. Kristian købte sig et fangstnet, for som lystfisker må man jo have sit eget fangstnet.


Og så var der morgenen, hvor vi endnu en gang havde frostvej og måtte starte med at skrabe ruderne på bilen. Kristian var med på tur, og vi fiskede ihærdigt i det mere end flotte forårsvej, inden Svigermor ville komme med rundstykker kl. 10:15. Eneste fisk rykkede sig af fluen klokken lidt over 10, og så kommer man for sent til rundstykkerne og svigermors ankomst (for hvis nu man havde fundet stimen !).

Også var der aftenen, hvor jeg efter tre dage uden fisk på land først havde en følger, men kort efter snublede over en sten, så jeg tog årets første dukkert og må gå hjem med vadejakkens lommer fulde af vand.

Og så var der dagen, hvor vinden gik i vest, og hvor jeg efter et 1½ times fiskeri og en gå tur (for at få liv i fødder og fingre) atter fandt en flok havørreder, og herefter i de tiltagende bølger og regnvejret i et væk kastede og fightede fisk.



Og så var det, at både Berit og jeg blev syge med opkastninger og for mit vedkommende også "indvoldsmalaria", så vi måtte lade ungerne passe hinanden, og de selv stod for aftensmaden bl.a. osterejer og påskeæg. Burde måske kalde dette blogindlæg for "Påskeæg, faldere og tyndskid"

Og så var der dagen derpå, hvor jeg kom på benene igen, og Kristian og jeg fiskede et par timer i det smukke forårvejr. Efter få kast var der bud efter fluen, og Kristian kunne indvie sit nye fangstnet - tak for hjælpen. 

Stram Line

Søren Rygaard Lenschow


Forår og blankfisk

fredag den 6. april 2012

I gamle dage ved Sneum Å .......




Fandt et album med gamle fiskebilleder - ture fra Sneum å fra dengang åen var ukendt, og laks var noget man fangede meget langt mod nord i det forjættede land Norge. Dengang var der altid mange regnbuer, som vi fiskede på spinner, orm og flue. Ovenfor et billede af fætter Thomas og mig. Thomas i matchende blåt sæt med ABU-kasket, sweater og Blue-Line fluestang. Jeg er ham med halfjerserhåret. Regnbuerne var nogle af de første fisk, vi fangede på flue. 


Grejet var dengang tungt og stængerne langsomme - lavet af glasfiber. Det er derfor, vi har så store overarme idag ! Jeg havde en Olympic stang, og hjulet var et ABU Delta 3, som var uden bremse ! Den dag idag fisker jeg også med fluehjul "Made in Sweden", men overløb er heldigvis ikke længere et problem. Thomas havde et Rimfly hjul og en ABU "Blue Line". Vi havde DT-synkeliner, og vådfluerne hed Red Tag og Black Zulu. 

Sidste billede er fra vores første telttur. En fantastisk tur hvor Poul, Anders, fætter Thomas og jeg tilbragte en uge ved Sneum å. Stod alene op tidligt den første morgen, og fangede på en Mepps spinner min første havørred - 62 cm og gode 5½ jyske pund. Fisken var noget slidt, da mine forældre og onkel Ole (som har sneget sig med på billedet) kom for at hente fisken om eftermiddagen.



Bemærk gummistøvlene som hænger til tørre. Husker at der var et par stykker, som var "i åen" om eftermiddagen ! Resten af ugen flød Sneum å med nyklippet grøde, så vi ikke kunne fiske. Måtte fordrive tiden med andre gøremål. Af den lokale bonde fik vi 12 nylagte æg fra hønsegården, så vi kunne lave en æggekage. Æggekage blev de aldrig til, da der gik æggekrig i forhavedet ! Siden blev det til mage telture af mere eller mindre seriøs karakter.

Stram line 

Søren