ØNSKESEDDEL

Kultur

Ungdommen er udfordrende og ønsker sig engelsksprogede bøger til jul - det er fedt! Så da jeg måtte en tur på nettet, for at købe julegaverne, kunne jeg lige fylde lidt på reolen - fragten var jo betalt, og der var tilmed 20 % rabat på de engelsksprogede. En af mine nyerhvervelse er "101 Fish - A Fly Fisher Life List" - en lille bog skrevet af Bernard "Lefty" Kreh, som nok er sportens største nulevende mester - en mand som i øjenhøjde har formået at formidle og udbrede fluefiskeriet. Særligt han store interesse og medvirkende til udvikling af sporten i saltvand skal fremhæves. Ingen tvivl om at Lefty Kreh er i klasse med Walton, Halford, Skues, Falkus, Wulff og andre af de helt store forfædre. 

"101 Fish" er fra 2012 og indeholde 101 små kapitler, hvor den næsten 90-årige Lefty skriver om forskellige fiskerarter, som over 7 årtier han krummet hans fluestænger. Fra ørred, laks og gedde til tropiske fartdjævle i fersk og saltvand. Bogen er heldigvis ikke en "how to..." med istedet "a trip down memory lane", hvor Lefty beretter om små historier og anekdoter fra mødet med de enkelte fiskarter, rejser til mange spændende steder (fra Alta til Amazonas) og ikke mindst de venner og fiskekamerater, som var med på turen. 

Bogen indeholde primært de forskelige "gamefish", som er en udfordring på fluestangen (jeg manglede dog par stykker bl.a. rooster fish og guldmakrel), men Lefty giver heldigvis også plads til de "skæve eksistenser" som pilerokke, fladfisk, yellow suckers, cuttlasfish og gafftopsail catfish (fisken som man ikke ønsker at fange!). Et sjovt kapitel er dedikeret græskarper, som kan fanges på tørt under en "klækning" af nedfaldne figner! Man oplever og fornemmer Lefty's store interesse for at fange forskellige fiskearter, frem for at være ensidig fokuseret på store og stærke fisk  - Alt sammen godt blandet ind i en positiv og humoristisk tilgang til verden.

Bogens 101 hovedpersoner er illustreret kunstneren Bill Bishop. Enkelte arter (særligt dem som jeg kender godt) er tegnet i lidt forvrængede proportioner, men det kan fint accepteres under begrebet kunstnerisk frihed. De 101 porttrætrerede fisk præsenteres i en vilkårlig rækkefølge, efterhånden, som minderne dukkede op i forfatterens erindring, og det er en sjov bog, som kan læses på mange forskellige måder. Jeg hoppede lidt tilfældigt rundt i bogen, og er faktisk ikke helt sikker på, at jeg har fået læst alle 101 kapitler. 101 Fish er et fint opslagsværk forud for fiskerejsen, men helt sikkert også en bog, som man vil kigge i, når man er hjemme igen.

Lidt for sjov måtte jeg lige tælle op, hvor mange af bogens hovedpersoner, som jeg selv har mødt på min vej. Det blev til et stykker over 20, så der er fortsat mange ønsker, drømme og planer for fremtiden. Verden er fuld af muligheder.


Glædelig Jul

Søren Rygaard Lenschow


"101 Fish - A Fly Fisher's Life List" af Lefty Kreh. Illustreret af Bill Bishop. 202 sider. Engelsk. Hardback. Stackpole Books 2012. Købt hos saxo for 173,18 kr.

MKK

Stik og bid

Mange mennesker værdsætter ikke insekter. 

Så'n en bette satan ska bår sprøjtes væk!

Som fluefisker har man heldigvis et noget mere positivt forhold til den 6-benede verden, og vi kan glædes og forundres, når himlen bliver mørk under en klækning af majfluer, vårfluer eller slørvinger. Fluefiskeri betyder dog også ofte et møde med Myg, Knot og Klæger.  

Myggen sværmer!

Myg

Myg støder vi på næsten alle steder, hvor der er ferskvand. Det er dog i det store udland, de har givet mest glæde, selvom de danske myg også kan stikke fra sig.

På ungdommens fisketur til Finland var jeg velforberedt. Havde investeret i myggenet, balsam og ikke mindst spist B-vitaminer i ugevis inden afrejse. Jeg så knap en eneste myg hele ugen. Siden har jeg gjort knap så meget ud af det, og jeg har fået et meget afslappet forhold til myggene. I den nordiske fjeldverden kan man støde på myg i god mængde, og vi har haft stor fornøjelse af dem. Lidt myggeolie er dog rart at have med.

For er par år siden havde vi taget min svoger Søren (Uncle Bob) med på norgestur, og på køreturen derop havde vi måske gjort lidt rigeligt ud af advare ham om horderne, som ventede på ham. Jeg delte flaske myggebalsam sammen med sønnerne (den har holdt til flere ture), mens svogeren havde sin egen nye flaske samt diverse røgspiraler, fernet branca og andet gøgl. Efter tre dage var Sørens flaske allerede tom, og han ville gerne til købmanden efter en ny. Resten af ugen gik han under navnet "Kemiske Ali".


Også Grønland er berømt for sine myg. Jeg har desværre ikke haft mulighed for en fisketur deroppe endnu, men det er på "to do listen", og myggene skal ikke holde mig væk. For et par år siden var jeg dog på 2 ugers feltarbejde i Sydgrønland i månedskiftet maj/juni. Vejret var meget lig dansk vinter/forår - gråt i gråt, regn, tøsne og 0-10 grader, men de første dage i juni kom sommeren stormende med 20+ grader - og myggene vågnede så småt. De kulminerede dog først i Narsasuaq på rejsen hjem , hvor det blev til 24 stik, mens jeg ventede i lufthavnen.

Jeg fiskede for en del år siden i "Mosquito Lagoon". En større brakvandslagune, som ligger rundt om Cape Canaveral på Floridas østkyst. Stedet hvor NASA opsender deres rummissioner. Lagunen har fortjent sit navn, men er også et naturskønt område med fantastisk fugleliv, alligatorer og fiskeri efter flere spændende fiskearter. Tilmed er der mange fine "flats" og kanaler, som er tilgængelig via bil, og området er en oplagt mulighed for DIY saltvandsfiskeri, hvis man altså ikke er bange for alligatorer og myg.

Der er andet som bider i Mosquito Lagoon end myg. Her en fin spottet sea trout

Det gode ved myggene er, at man får noget med hjem, og mygstikkene kan i de efterfølgende uger hjælpe med at friske op i minderne fra ferien.

Knot

Knot er de små kræ, som også kaldes gnavpander eller tordenfluer. Deres biologiske navn er thrips (Thysanoptera), og de er faktisk vegetarer, som lever af at suge plantesaft. Særligt på stille og varme eftermiddage og aftener kan de titte frem i horder, og de bider gerne i den tynde hud ved hals, ansigt og ører. Jeg har oplevet en del knot ved Kongeåen, men det er nu også på norgesturene, at vi har haft størst glæde ved disse små flittige fyre, som "næsten" kan drive en til vanvid. En aften hvor ørreden "vakker" foregår således:

Klask, klask, klask!
Kast
Tørfluen lander
Tørfluen driver ned over fisken
Fisken tager ikke fluen
Klask, klask, klask!
Kast igen....

Knottid

Kemi og gift skræmmer ikke de små væsener, så man må tage sine forbehold ved at pakke sig ind.

Man tager sine forbehold

På en af turene til Hedmark "lå" der allerede en nordmand på "vores teltplads" ved Trysil! Vi slog nu alligevel teltene op, og vi fik snart en snak med gutten, som var fra Trøndelag (boede ved Hovin - Gaula). Vi blev enige om, at vi skulle tage en snak (ildvand) ved bålet en af kommende aftener (uden bagtanker om at blive inviteret på laksefiskeri!), men det skete aldrig. Han flygtede allerede næste dag - "Alt for mye knot". Danskerne blev selvfølgelig !

Guldklæg

Klæger

Jeg kan varm anbefale en fisketur til Patagonien i det sydligste Chile og Argentina, hvis ellers kalender og pengepung tillader det. Fantastiske mennesker, smukkeste omgivelser, store ørreder og laks og ikke mindst - ingen myg eller knot. Der er dog altid en slange i paradiset  - Tábano hedder slangen. Tábano er en klæge -  et flueligende insekt, som kan være talrige på varme dage, og som bider, så man virkeligt mærker det. Her kan hverken myg eller knot være med. 

Også i Danmark og øvrige Norden støder man ofte på klæger (Tabenidae). De er aktive på dage med varme og høj sol, så de supplerer fint myg og knot. Som ved myggen vil hunklægerne suge blod inden æglægning. Regnklæg og guldklæg er de mest almindelige klæger, som meget gerne vil angribe mennesker. Når de første har fået færden af et menneske, bliver de ved, indtil de får mulighed for at sætte sig og bide. Lad være med at prøve at vifte dem væk, men lad dem stille og roligt få tid til at sætte sig, inden de får et klask.

Klæger forveksles ofte med bremser. Bremser ligner mere en bi, hvorimod klæger har lighed med en spyflue og ofte også har flotte farvestrålende øjne. Til forskel fra klæger suger bremser ikke blod, men lægger derimod æg i forskellige varmblodede dyr. Nogle arter lægger æggene gennem huden (bl.a. hestebremsen) - andre i svælg og næse på bl.a. får og råvildt (svælgbremser). Bremsens larver vokser op som parasitter i deres værtsdyr. 



Glæder mig allerede til det bliver sommer igen.


Stram line

Søren Rygaard Lenshow