torsdag den 6. december 2012

FILEBRANKUS

ILDVAND





Fernet Branca (Filebrankus på vestjysk) er noget man piner mennesker med om morgenen!  Hvem kan dog finde på at tage denne drik med på fisketur? Ikke engang myg kan den holde væk.

Forbinder i det hele taget ikke Filebrankus med lystfiskeri - med undtagelse af Steward Stardust (Onkel Steward blandt venner), som ikke kan fiske ål uden en "fernet". I nummeret "En Kold Triumf" synger Magtens Korridorer poetisk: 



Sydhavnens engle på fernet
unge tøser klædt i gammelt løgn
hey, man skal smede mens jernet er varmt
hele livet på et døgn
lyset går ud når solen står op
en kold triumf til dem der vandt

Så i min verden passer "Fernet" bedst som sidevogn til en elefant i "et sæt" på Louises (et af ungdommens morgenværtshuse på Nørrebro). Denne Italienske bitter er også en fast del af mange velbjergede danskeres "survival kit", når de udforsker eksotiske og farlige rejsemål som Gran Canaria og Mallorca. 





Man kan beskrive Filebrankus som et kamferdestillat med et touch af kirsebær og cremen fra en chokoladefrø. Duften af hospital. Intet mere  - intet mindre.

Husker med gru det år, hvor mine svigerfamilie skulle med på laksefiskeri i Mandal. God whisky er for mig en del af laksefiskeriet - jeg elsker at nyde en whisky ved elven, når man fejrer, at laksen hænger "til tørre" i træet, eller til at drukne sorgen med, når den netop ikke vil bide. Jeg ville derfor købe en flaske ildvand til turen. Min svigermor skulle dog til Tyskland, og hun tilbød derfor at købe whisky mv. til turen. Hvad skete der ! Hun købte 3 flasker Filebrankus ! (og jeg opdagede det først, da vi var ankommet til Mandal).

MEST OM FLUEFISKERI giver Filebrankus 2 ENGLE. To engle trods alt -  fordi Fernet er en fjende man alligevel kan huske, når den er besejret.










Stram line 


Søren Rygaard Lenschow


P.s: - Og så findes den også i en pebermynte version - den har jeg heldigvis aldrig smagt!


søndag den 11. november 2012

The Fish & The Fly 4 Streamers

FISKEFILM






Så er den fjerde og sidste film i serien "The Fish & The Fly" udkommet. Igen følger Niels Vestergaard's kamera med Morten Øland på fisketur. Det lette tørflue- og nymfegrej er dog denne gang udskiftet med kraftigt enhåndsgrej, og småfluerne erstattet med streamers, rørfluer og "surfaceflies".


Copyright Wide Open Outdoor Film

Filmens intro starter på Island, hvor Øland og Vestergaard rammes af kraftig efterårsregn og "muddy water", som gør både fiskeri og filmarbejdet svært. Sådan er fiskeri nu engang i mellem, og der blev kun materiale til filmens intro. 

Herefter går fisketuren til Grønland og Sverige efter havvandrende fjeldørreder og grove søørreder. Særligt spændende er scenerne, hvor der fiskes med skumfluer i overfladen og metoden tager sig godt ud på film. Sidste del af filmen er dedikeret til det danske kystfluefiskeri, hvor der fiskes efter havørreder i både magsvejr og tung sø. 

Filmen er instruktiv, hvor forskellige affiskningsteknikker demonstreres bl.a. ved brug af undervandskameraer, som er blevet en god og vigtig del af Niels Vestergaard's fiskefilm. Her skal fremhæves optagelserne, hvor en tobisimitation monteret med disc "trækkes" bag et undervandskamera, hvilket giver nogle spændende og til tider hårrejsende oplevelser med havørrederne, som jagter fluen.



Copyright Wide Open Outdoor Film

Niels Vestergaard's arbejde med kameraet er imponerende. Filmen er skudt fra mange vinkler, og filmen er efterfølgende klippet sammen og lydsat, så der opbygges en stemning gennem hver fiskescene, hvilket gør filmens æstetiske udtryk meget stort. Ind imellem fiske- og fightscenerne tager man sig tid til at fange "øjeblikket" som lejrstemningen ved bålet, eller når Morten slukker tørsten med koldt vand fra fjeldsøen. Filmen er "speaket" på engelsk, og der kan blandt flere muligheder tilvælges danske undertekster.


Copyright Wide Open Outdoor film

Som de 3 tidligere film i serien indeholder Volume 4 også 2 film på DVD'en. Således er der ud over fiskefilmen også en fluebindingsfilm, hvor Morten binder fluerne, som han fisker med i filmen - i alt 11 streamers, rørfluer og "surfaceflies".  


Copyright Wide Open Outdoor film

Morten ligger stille og roligt ud med at binde et par simple mønstre bl.a. en zonkerflue - her kan alle være med. Gradvis bliver fluerne mere innovative og en smule mere avancerede, men hele vejen igennem er fluerne beregnet til at fiske med. Flere mønstre bindes som rørflue, og der gøres flittigt brug af bl.a. skum og UV-lim. Sidstenævnte er et godt alternativ til den sundhedsskadelige epoxy. Fluebindingsscenerne holder et godt tempo, uden at det går ud over detaljerne. 

I forhold til seriens første film vil "The Fish and The Fly 4" appellere til et bredere publikum, og filmen vil tiltrække andre end "tørfluefiskere med løse håndled". Filmen burde måske have været lavet, som den første i serien, da den appellerer til de fleste fluefiskere og fluebindere. Både nybegynderen og den mere rutinerede fluefisker vil kunne få noget ud af filmen.


Trailer (forfilm) på Youtube finder du her:





The Fish &The Fly 4 Streamers, 54 min + Tying Rhe Streamers, 54 min. DVD, Wide Open Outdoor Film. Pris kr. 199,- . inkl. moms.


søndag den 4. november 2012

SPITZENKLASSE FORELLEN!



Mange tyske lystfiskere har besøgt de danske fiskevande. I mange år var det fiskere i gule regnfrakker med kraftige surfstænger og tunge lodder, som fiskede fra strandene eller medefiskere ved de ferske vande, men det sidste årti er der dukket mange tyske fluefiskere op ved å og kyst. Fluefiskere som praktiserer det samme bevægelige fiskeri, som der er tradition for i Norden. Heldigvis går trafikken også mod syd. Således er flere og flere danske fluefiskere begyndt at besøge de fine fiskevande i Tyskland. Særligt de sydlige alpefloder har fået opmærksomheden og ikke uden grund, da der er fornemt fiskeri efter regnbue-, bækørred og stalling i vande, hvor der gennem mange generationer har været stolte traditioner for fluefiskeri.


Traumhaft Schön

Selv fik jeg muligheden for at prøve fiskeriet i de Bayriske alper i september, hvor jeg sammen med min gode ven Morten fiskede i Der Deutsche Traun og Der Weise Traun. Et spændende fiskeri med tørflue og nymfe efter til tider ret store ørreder. Vi fangede pænt med fisk - mest regnbuer men også en del bækørreder. Stallinger fangede vi desværre ingen af, men det er jo altid godt at have noget at komme igen efter. Fiskeriet i det spritklare vand var til tider svært, og særligt de store ørrederne inde i bymidten i Siegsdorf (Streetfishing) var mere end veluddannede, og de havde nok set en flueæske eller to i løbet af sæsonen. 



Der var mange gode oplevelser med både "nederlag og sejre" i løbet af de 4 fiskedage. Særligt 2 fisk på sidstedagen står i erindring. Jeg "fandt" en fin fisk i bagvandet i en større pool, hvor fisken cruisede rundt og jævnligt tog insekter på overfladen. En del af tiden ringede fisken inde under et klippefremspring, men den  bevægede sig også ud i åbent vand, hvor den kunne dækkes med et velplaceret kast. Efter flere præsentationer med forskellige fluetyper gav en lille skummyre (Oeland Ameise) # 20 pote, og efter en tur ned over et stryg kunne jeg lande en ca. 4 punds regnbue. Senere blev dagens sidste kast afsluttet med at en 5 punds regnbue, som tog en nymfe fisket blindt med indikator ovre i den mørke rende under modsatte brink. Efter en "Bulldog fight" kunne jeg tilfreds afslutte fiskeriet i skumringen.  



Nedenfor et par billeder og stemninger fra fiskeriet.











Sjovt nok mødte vi den sidste aften en god bekendt - Niels Aage Skovbo og hans fiskemakker Torben Slyngborg. De fiskede også i området, og boede på samme Gasthof som os. Det blev en hyggelig aften med Weissbier og en god snak om bl.a. ørred- og stallingfiskeri, skarv, glæden ved fluekroge ( 103BL, 206BL, H1A, L3A og ikke mindst K4A - blandt venner kaldt Kofi Annan!) og ikke mindst oplevelserne ved de sidste dages fine fiskeri.

Mødet med Sydtyskland var desuden en stor kulturel oplevelse med en stram daglig diet på minimum 3 l øl og dagens Schnitzel. Et par mere hyggelige billeder nedenfor viser lidt om livet i Bayern.

SERVUS!

Søren Rygaard Lenschow






Oktoberfest i den lokale fiskeklub


Kindergarden




tirsdag den 9. oktober 2012

Jeg har mødt "Den Eneste Ene !

GREJNYT: SAGE ONE 586




Min kone er vild med Susanne Biers film "Den Eneste Ene", som hun efterhånden har set flere gange, end ungerne har set "Peter Plys og Gulerodsuhyret". Således kan hun alle citaterne: "Find din egen kæreste Mulle´", "Man skal tage sine kvinder med til Firenze", "Bare ærgerligt Sonyboy", "7 år Niels!", "Hvis I to var ludobrikker - ville I så være slået hjem nu?"..........

Nu har jeg har også fundet min "Den Eneste Ene"! -Har i foråret 2012 opdateret stangparken med en SAGE ONE 586. Stangen er "8 foot 6 inches" (8½ fod på jysk!) i AFTM klasse 5. Som standarden for SAGE er stangen 4-delt. Kaster perfekt med et flydende WF5-line, men mestrer også et klasse 6 skydehoved (10 m - 14 gr), og stangen klarer relativt fint lange kast med trange linebuer. SAGE One 586 er dog først og fremmest en fiskestang med betydelig præcision, og den er en glæde at udtrætte fisk på.  

Har i løbet af sommerhalvåret givet "Min Eneste Ene" megen opmærksomhed ved ture på kysten, ved fjorden og i åen samt ved norske elve og fjeldsøer.





ONE 586 er en stang med mange muligheder. På kysten har stangen klaret sig fint både på de stille dage og på dage med en lumsk sidevind på 9 sekundmeter. På enkelte dage med kraftigere og vanskelig vind, har jeg dog et par gange valgt min gamle klasse 6 stang, så "ørredstangen" har også sine begrænsninger. Til særligt sommerfiskeriet har "Den Eneste Ene" været en fornøjelse, hvor ONE-stangen er kommet til sin ret, når kystørrederne har vist sig i overfladen.  

Til fluefiskeri på de store elve, i mit tilfælde Trysil/Femundselva, har stangen været en fin "allrounder", og den har både håndteret store tørfluer og tunge nymfer inkl. strikeindikators fisket på en WF-flydeline (#5) samt streamers fisket på et 7 m langt hurtigt synkende skydehoved (#7). Også ved søer og "tjern" har stangen været fin, og den har i et nødstilfælde også været geddestang med WF-line, et kraftigt afkortet forfang, en stump wire og en lettere geddeflue (kun 10 cm). Til aborrerne ved fjorden fra flydering med små poppers og streamers er ONE 586 den perfekte stang, og ved de mindre havørredåer (Gels å) har stangen også fungeret fint. At der ikke er kommet havørred på land skyldes alene pilotfejl!






Til ONE 586 har SAGE anvendt deres nye Konnectic Technology, som helt sikkert er spændende Hi-Tech for rumfartsingeniører, kasteguruer og grejnørder, som i hovedet kan omregne PSI til både bar, mm Hg og atmosfærisk lufttryk. Med denne teknologi han man endnu en gang bygget lettere og tyndere klinger, og jeg frygter for den dag, hvor stængerne skal hæftes til håndledet for ikke at flyve bort i en let brise ! Fakta er dog, at SAGE ONE 586 faktisk er tyndere og lettere end mine andre klasse 4 og 5 fluestænger, som efterhånden (bl.a. flere RPL'ere) er af ældre dato.


ONE vs. RPL


Vil du vide mere om teknologien bag SAGE ONE kan du gå til dette videolink::SAGE ONE



Copyright SAGE


SAGE ONE 586 er en "ferskvandsstang" monteret med smuk hjulholder i valnød, et enkelt skydeøje og slangringe i fjerlet dimension - stangen kunne dog godt være monteret  med en mere hårdfør hjulholder og måske 2 lidt større skydeøjer for at tilfredsstille en "saltvandspirat" som undertegnede. Først og fremmest er stangen heldigvis monteret med "Full Wells" kornhåndtag i god kvalitet. Klinge og beviklinger samt stangpose og stangrør er holdt i stilrent sort. SAGE ONE findes i klasse 6 og derover i "saltvandsmontering" med fighting butt, saltvandsbestandig hjulholder mv. Trods "ferskvandsmonteringen" har stangen gennem forår og sommer holdt fint til mange timers arbejde i Lillebælts salte strømme - naturligvis med kolde afvaskninger, når vi kom hjem.



Stram Line

Søren Rygaard Lenschow

SAGE ONE 586, vejledende udsalgs pris kr.  6.190 inkl.  moms, sælges af flere fiskegrejsbukker som fører SAGE.


tirsdag den 18. september 2012

GREAT READINGS!

Er du nogensinde faldet i ”webbutik-fælden”:



Det har jeg ! Bestilte en sen aften sidste vinter nogle bøger af min ynglings fiskebogsforfatter John Gierrach. Her fangede min opmærksomhed overskriften på bogtitlen ”In Hemingway's Meadow”, og da jeg også er stor "Hemingwayfreak", skulle jeg lige se, hvad det var for en bog. Bestilte bogen, som indeholder 18 små historier om fluefiskeri. 17 af novellerne har været nomineret til eller har vundet "Robert Traver Fly-Fishing Wriiting Award", som tildeles hvert år mellem flere hundrede kandidater. Den sidste novelle er skrevet af Robert Traver selv.



IN HEMMINGWAY' MEADOW
Redigeret af Joe Healy, 169 sider, Fly Rod and Reel books, 2009
Købt på  www.saxo.com for kr. 109,35  

Alle historierne er mere eller mindre fiktion – bl.a. oplever læseren, at komme på vituel fluefiskeri i en skræmmende Science Fiction fremtid, hvor ”Outdoor Angling” sluttede i år 2093. I en anden novelle møder man en deling krigstrætte infaterister, som fra D-day i Normandiet har kæmpet sig gennem Vesteuropa, og som nu i de sidste dage af 2. Verdenskrig har gravet sig ned ved "frontlinien", som er en "Forrellenfluss" i det smukke Østrig. 

Novellen "Letters from Yellowstone" handler om følelserne i en bitter ægtemand, som kæmper med, at ekskonen er rejst med en "Orvis Endorsed Guide" til Costa Rica for at fiske permit, alt imens han genkalder minderne fra de mange familieture til Yellowstones fantastiske fiskevande. Flere andre af historierne handler om forholdet mellem mand og kvinde, herunder den gamle enkemand, som ved fiskevandet mindes den afdøde hustru, og den unge enke, som starter på fluefiskeriet, da ægtemanden har efterladt hende en kælder fuld af stænger, hjul, liner og fluebindegrej. Fælles for historierne er, at de handler om meget mere end fluefiskeri, og det er her man oplever, at god fiskelitteratur adskiller sig fra mere end bare en velskrevet fangstrapport. 

Titelnovellen "In Hemingway's Meadow" omhandler en fisker, som opsøger Hemingsway's ungdoms flod i Michigan. Hemingways's oplevelser (i skikkelse af Nick Carter) ved det å-lignede vandløb, danner grundlaget for Hemingway's fantastiske novelle "Big Two Hearted River" (En af de bedste fiskehistorie jeg har læst ! - findes på dansk i "Noveller" af E. Hemingway). Hemingway's novelle betegnes som "den mest litterære camping manual i Amerika". Forfatteren af "In Hemingway's Meadow" har nu udrustet sig med samme grej herunder rygsæk, telt, tæpper og kogegrej inkl. forplejning, som da Hemingway i årene umiddelbart efter 1. Verdenskrig fiskede ørreder på levende græshopper. Ren flødeskum for en fan af "Papa".

Og hvem var så Robert Traver ? Robert Traver var pseudonym for John D. Voelker (1903-1991), som var offentlig anklager ved Marquette County, Michigan. For ikke at miste omdømme som offentlig anklager, udgav han under navnet Robert Traver en række bøger, hvor den mest kendte var  ”Anatomy of a Murder", som blev filmatiseret i Hollywood i 1959. Voelker/Traver udgav også en række fiskebøger: Anatomy of a Fisherman, Trout Madness, Laughing Whitefish og Trout Magic. Ifølge forordret til ”Hemingways Meadow” kan Robert Travers bøger måle med selve Izaak Waltons ”The Compleat Angler”. Robert Travers ”Trout Magic” kan købes for kr. 159,95 på saxo.dk. Måske skulle man lige kigge ...........


Stram line

Søren Rygaard Lenschow

torsdag den 30. august 2012

NULTURE





"0-ture er bare ikke mig". Dette og lignende citater kan man nu og da læse i fiskebladene, når eksperterne "taler ud" om deres fiskemetoder, pladser og hemmelige tricks. I mine øre lyder det lidt, som om de er "lig lovlig dygtige" - jo jo de fanger nok mange og store fisk - men det virker også som om deres ego og selvtillid alene er bygget op omkring "det at de kan fange fisk". I min fiskeverden er det at fange ingen fisk faktisk en endnu større kunst. 



Nogle gamle herrer (realskolelærere, seniorsergenter og lign.) vil endda sikkert endda mene, at 0-ture ligefrem er godt for karakteren og moralen. Så vidt går jeg nu ikke, men et eller andet sted giver en fisketur noget uanset om der kommer fisk på land eller ej ? Jeg ville nu aldrig fiske i et vand, hvor der ikke var fisk, men jeg har faktisk prøvet det ! For 15 år siden fiskede jeg en dag i en bjergsø i Patagonien, hvor der rent faktisk ikke var en eneste ørred - og vi fangede selvfølgelig intet ! Dagen derpå fik vi sandheden fortalt af en lokal bonde - det var til stor morskab ! Når vi studerede kort mv. bestod søens små tilløb af vandfald, som kom direkte ned fra stejle fjeldsider, og søens afløb startede også som et vandfald - altså ingen vandre eller gydemuligheder - men den turkisblå sø så bare indbydende ud.



Så er der de mange morgener ved lakseelven uden det ventede laksehug. Laksefiskeri blev helt sikkert udviklet og  glorificeret af den engelske adel med et ene formål at styrke karakteren hos de kommende generationer. Mine mange laksemorgener er blevet reddet af  lyset som skiftede hvert minut efterhånden, som solen arbejdede sig ned af fjeldet og over elven (og netop derfor burde få laksen til at hugge),bæveren som krydsede elven, odderen som passerede så tæt forbi, at jeg kunne "klappe" den med tohåndsstangen, tågen der lettede og ikke mindst den lange vej op til bilen, som blev endnu længere, fordi man lige skulle spise "bringebær" i hegnet.




I foråret var jeg sammen med en række venner og bekendte på Fyn. Fredag aften gik med at se billeder fra spændende   fisketure i udlandet, og nok også en smule ildvand. Lørdag eftermiddag stod i fiskeriets tegn. Vi satte kurs mod "Humbuk fjord". Vi fiskede over mudderbunden, vi fiskede badekaret, over sandbund og muslingerev og vi vadede endda igennem badekaret for at nå ud på nogle "sand flats" med spredte pletter af tang og muslinger - ikke det mindste nap. Men da dagen var omme, havde det været en uforglemmelig dag i venners nærvær.




De tidlige morgentimer er altid tiden værd i guld. På vejen ud møder man mange spændende dyr. Storbyens flokke af "smålaks" i høje stilletter med deres pizzakasser under armen. I det åbne land er også ræven og grævlingen på vej hjem efter nattens jagt. Dertil skovens råvilt, og hvis man er særlig heldig då- eller kronhjort. Haren der løber langs stranden. Morgenstunden er dog særligt velsignet af fuglenes sang, og ofte føler man, at man har oplevet et helt døgn endnu inden dagen egentligt er begyndt.


Og så er der kystturene, hvor man ser marsvin og sæl. Førstnævnte har jeg set pløje gennem badekaret så havørrederne spang til alle sider, men ofte har marsvin og kystørred også gået hånd i hånd. Har et par gange oplevet at tumleren i bedste "Flipperstil" lå stille i vandet og kiggede op for at se hvem det var, som stod der i vandet. Det er da fantastisk, at man kan komme på "hvalsafari" som en sidegevinst - uanset om der kommer fisk på land. Sælens tilstedeværelse tror jeg derimod har negativ effekt på chancen for at fange fisk. For år tilbage oplevede vi på Røsnæs en sæl, som dukkede op med en havørred på tværs i flaben. Den lå længe og legede med sit bytte. En oplevelse jeg ikke ville være foruden! - selvom det var VORES fisk. Sælen er nysgerrig til tider ligefrem selskabelig, og den kan lokkes til ved sang. jeg fangede sidste sommer faktisk 2 fine ørreder, mens sælen lå tæt på land og kiggede på, så det kunne jo være, at sælens tilstedeværelse ikke har så stor betydning?




Så er der dagene hvor man virkerlig rammer plet, og man kan lande gode fisk på samlebånd. Faktisk er jeg i disse situationer ret hurtigt blevet mæt og har stoppet fiskeriet. Dage uden nap har det faktisk med at tænde min fiskeiver og engagement mere (måske er det stædighed), end når fiskeriet går op i en højere enhed. Særligt når man kan se fiskene, men ikke få dem til at tage fluen.

Så istedet for at spørge om man har fanget noget, burde man i stedet spørge, om man har oplevet noget. Og jo - alle har 0-ture - også "eksperterne" fra fiskebladene.


Stram line 

Søren Rygaard Lenschow

onsdag den 15. august 2012

SNAPSETID

ILDVAND




August er høstmåneden. Landmanden kører kornet i lade, knægten fylder lommerne med blommer fra fru Hansens have, og fluefiskeren henter et par gyldne ørreder i åen eller på stranden. For mig er august også "snapsemåneden". 

Snapsesæsonen starter om foråret, hvor de spæde skud kommer frem på træerne, og jagten fortsætter til hen sidst i efteråret, hvor man skal kæmpe med fuglene om de sidste bær på træerne. August er dog måneden, hvor jeg skal have lavet mine 3 faste snapse fra hhv. stranden, grøftekanten og haven. Nogle år får jeg såmænd ikke lavet andre end disse 3, som man ikke går fejl af.


Strandmalurt (Artemisia maritima)





Strandmalurt gror i stort omfang på strandengene i august og september. Tæpper af strandmalurt kan i det rette lys male strandengene med sølvglans. Planten er let at genkende, og hvis du er det mindste i tvivl, skal du plukke en stilk og mase den lidt med fingrene. Den kraftige krydrede duft af malurt gør dig ikke i tvivl.

En god dusk strandmalurt stoppes ned i en flaske vodka. Jeg foretrækker vodka eller anden neutral spiritus, da den smagsløse sprit får malurtsnapsen til, at føles "fed" på tungen. Planten indeholder en del bitterstoffer, hvorfor man skal passe på med trækketiden. Således skal snapsen kun stå nogle dage inden planterne fjernes. Snapsen kan drikkes nu, men bliver bedre hvis ekstrakten modner nogle måneder. Fortynd ekstrakten med vodka til snapsen har den rette styrke.  Som planten er det en kraftig krydret snaps.




Indsamling af strandmalurt kan i august fint kombineres med en kysttur med fluestangen.


Rejnfan (Tanacétum vulgáre)





Rejnfan maler grøftekanterne gule i august. Denne plante har mange gode egenskaber. Således nævner Rigsantikvar P.V. Glob i "Globs Brændevinsbog", at regnfang er godt mod mavepine, indvoldsorm, råd, død, lopper, trolddom og lynnedslag og tilmed et godt elskovsmiddel.



Pluk nogle håndfulde af de nye gule blomster. Blomsterne fyldes i et rent syltetøjsglas og dækkes med neutral alkohol (vodka), hvorefter den skal trække 2-3 dage. Rejnfan indholder også en del bitterstoffer, så snapsen må ikke trække længere. Efter at blomsterne er fjernet, fortyndes ekstrakten til snapsen har den rette styrke. Plantens indhold af bitterstoffer giver en skarp lidt harpiksagtig snaps.



Valnød (Juglans regia)






"Rettidig omhu" som Hr. Møller sagde. Valnøddesnaps er tålmodighedsprøven for snapsemageren. 

Pluk 8-10 valnødder i starten af august, hvor frugterne stadig er grønne og nødderne endnu ikke modne. Med en kraftig kniv flækkes nødderne i 1/8-dele og fyldes med det omgivende grønne frugtkød i et syltetøjsglas, som dækkes af sprit. Igen foretrækker jeg vodka, da en neutral alkohol giver den rene smag fra valnødderne, frem for en krydret Bryndum eller lignende.




Nødderne skal nu trække 2-4 måneder, hvorefter ekstrakt og frugter skilles ved filtrering inden lagring. Med mellemrum (ca. hvert ½ år) hælder jeg snapsen gennem et kaffefilter, hvorved bundfald frasorteres og snapsen iltes, hvilket er med til at fremme modningsprocessen. Snapsen skal stå minimum 2-3 år, men vinder ved at ligge 5-6 år. Ekstrakten fortyndes til den rette smag - typisk 1:5 - kræver selvfølgelig at der smages på tingene. 

Arbejdet, lagringen og tålmodigheden giver til gengæld en fantastisk drik, som minder om Cognac. Man kan dog tydeligt fornemme den tørre smag af valnød. Lav nu rigelig ekstrakt - det bliver du glad for om 5-6 år!


Skål

Søren Rygaard Lenschow


lørdag den 4. august 2012

Sommertur til Femund







For andet år i træk gik norgesturen til området ved Femunden i Hedmark, hvor den skulle stå på lejrliv og fiskeri i en uge. Besætningen var dette år "svogeren min", "gutterne mine" -  Kristian (10 år) og Valdemar (12 år) og så undertegnede. "Svogeren min" (aka Uncle Bob aka onkel Søren) var ny på holdet, og han havde bl.a. påtaget sig arbejdet med at bage pandekager til morgenmad ud over, at han var pålagt opvaks, oprydning, sankning af brænde og hvad der nu eller skal laves af forefaldende arbejde.

Vi drog fra Foldingbro tidligt mandag morgen i uge 27 - Nåede med nød og næppe færgen i Frederikshavn og kørte videre fra Göteborg via Oslo, Elverum og Rena til Engerdal Kommune, hvor 80 % af fiskevandet administreres af Fjeldstyret. Hjemmefra havde vi på Inatur købt fiskekort til den kommende uge. Fiskekortet koster 300 kr/uge og giver fiskeret til ca. 200 fiskevande. Der skal ikke betales fiskekort for børn/unge under 16 år, som heller ikke er omfattet af fangstbegrænsninger og specielle regler i fluezoner mv. Dermed ikke sagt, at de ikke kan fange fisk på flue!



Sent mandag aften fandt vi grusvejen ned til Trysilselven, hvor der overraskende holdt en campingvogn på "vores" plads. Vi valgte nu alligevel at slå teltene op, og ved midnatstid skulle fiskeriet lige prøves. Som sidste år lagde Kristian ud med at fange turens første fisk - en mindre ørred på tørflue - så alt var ved det gamle. Det blev til yderligere en stalling og en ørred inden vi kunne slutte dagen med bålstegt harr, kokekaffe og whisky (Valdemar og Kristian undtaget).

Næste morgen hilste vi på vores naboer i campingvognen - et ældre svensk ægtepar, som prøvede at skræmme os væk med advarsler om hugorme, høj vandstand og dårligt fiskeri. Hugormene så vi flere af sidste år, så vi var forberedt med gummistøvler, og da vi også havde fint fiskeri ved samme vandstand i fjord, bed advarslerne ikke på os. Da vi senere bød på kaffe, blev den ældre svenske herre meget snakkesagelig, og han fortalte bl.a., at de havde fisket i området hver sommer siden 1967.

Fiskeriet i Trysil var dog ikke så godt som sidste år, hvor vi om dagen fik fine stallinger ved blindt at affiske strømkanterne med store tørfluer (Klikhammers, slørvinge- og vårflueimitationer). Dette år gav hverken store tørfluer, tunge nymfer eller sågar streamers fisket på synkeline meget mere en spisefiskene. "Svogeren min" gik ligefrem over til spinnestangen og "sluk", hvorefter han fangede en fin stalling og missede en særdeles flot ørred ved landingen.



Det bedste tørfluefiskeri oplevede jeg om natten mellem mellem 0:30 - 2:00, hvor stallingerne "vakkede" hidsigt på klækninger af vårfluer, og det lykkedes mig at fange et par fine fisk på hjortehårsfluer, selvom fiskenes spisetid ikke harmonerede med så godt med min svaghed for bålhygge, whisky og kokekaffe.
  




Lille mand - stor fisk

Efter et par dage ved Trysil drog vi på en dagstur. Jeg havde på kort og luftfotos fundet et mindre vandløb, som så spændende ud. Endvidere lå der et par tjern (mindre søer) tæt på det det sted, hvor en grusvej krydsede åen. Flyderingende blev søsat, og Valdemar og "svogeren min" ville prøve søerne med spin. Forinden havde vi set på vandløbet lidt længere opstrøms, hvor det så lavvandet og meget livløst ud. Det var derfor med nogen skepsis, at Kristian og jeg gik igang med vandløbet. Ved grusvejen var der en foss. Nedenfor fossen var åen dog dybere og så lidt mere spændende ud - vi så dog ingen fisk. Vi bevægede os forsigtigt ned af åen uden dog at se de store tegn på liv. Et par sving og 2 fosser længere nede, så vi en mindre fisk som ringede, og som lige var oppe og kigge på en cdc-flue. 



Der var enkelte mellemstore døgnfluer og nu begyndte der også at dukke majfluer (Ephemera danica) op. Klækningen tog til, og i et par sving længere nede stod et par gode fisk og ringede. Vi oplevede et spændende fiskeri, hvor tørfluerne nærmest "stod stille" over fiskene i den sagte strøm. Flere fisk fortrød i sidste øjeblik, og jeg bummede en god fisk i tilslaget. Da jeg havde set en pæn stalling cruise helt inde ved brinken efter majfluer, lagde Kristian sin tørflue ud og sad så ellers musestille i græsset. Få sekunder efter forsvandt majflueimitationen i et slurp, drengen strammede forsigtig op og krogede fisken. Fisken blev fightet til UG (med kryds og slange) inden jeg kunne nette en flot blåmand på 45 cm. Herefter var der vilde hyl, high five, fotosession og hvad der hører til.




Herefter så vi ikke flere fisk ringe. Om det var kampens hede der havde skræmt stallingerne, eller fordi majflueklækningen ebbede ud, ved jeg ikke. Dagen var fremskreden, så vi gik tilbage til udgangspunktet ved søerne, hvor Valdemar og "svogeren min", var gået på land. De havde ikke set eller mærket fisk. Kristians fisk blev grillet, og vi spiste harr krydret med citronpeber og med ris dertil.


"Ørrettjern"




Fra vores svenske naboer havde vi fået et tip om et tjern (mindre sø) beliggende ikke så langt fra lejrpladsen, som skulle have en fin bestand af "ørret" og "røye" (fjeldørred). Vi tog en aftentur ud til stedet, hvor en god fisk var oppe i kanten af sivskoven, allerede inden jeg havde søsat flyderingen. Snart var jeg på plads med en stor nymfe lavet af oliven kaninhår, som kunne imitere vandnymfer, guldsmedelarver o.l. Jeg så en fisk jage og lagde fluen ud - dog uden at der skete noget. Kort efter så jeg endnu en ny fisk lidt længere henne. Denne gang lagde jeg nymfen lidt foran fisken, som straks tog fluen i en kraftig vending - linen strammedes og der var fast fisk. Glæden var dog kortvarrigt, da forfanget brast. Jeg bandede højlydt, og det irriterede mig, at jeg valgte en 0,15 forfangspids frem for 0,20. Jeg bandt et nyt forfang og en ny flue på, og affiskede kanten af rørskoven uden dog at mærke fisk

Kristian fiskede ligeleder fra flydering, mens Valdemar og "svogeren" spinnefiskede fra land. De så flere fisk, og havde flere fisk, som fulgte efter woblerne - nogle grønryggede fisk med gabet fuld af spidse tænder. Søren landede snart en gedde på knap 60 cm. I flyderingens lommer havde jeg et kort forfang med wiretip og en pose med geddefluer, så jeg tilriggede en mindre flue, som var mulig at kaste med #5'er stangen. Fluen blev placeret tæt på rørskoven og der var flere kontakter. Så fangede jeg først en gedde i sammen størrelse som svogerens, og snart efter et eksemplar, som var større. Gode fightere på ørredstangen.





Da jeg slæbte flyderingene op til bilen ved grusvejen, var jeg overbevist om, at jeg alligevel ikke mistede en god ørred, og at jeg ikke havde bundet en dårlig knude. Om vi havde fundet den forkerte sø, eller om vores svenske" venner" havde bildt os noget ind, ved jeg ikke, men det er  et faktum, at den lille sø var fuld af gedder. Dagen sluttede med geddesandwich. Fisken stegte vi i bålet indpakket i alufolie med krydderier, smør og en slat rødvin.


Tørfluefiskeri - first Class.

Valdemar er nok ikke helt så bidt af lystfiskeriet som lillebror Kristian. De første dage gik med at læse et par fantasy bøger, men først og fremmest nød han de smukke omgivelse og lejrlivet inkl. de mange myg. Ved "gjeddetjernet" fiskede han dog meget intens, da han nu også gerne ville fange en fisk. Næste morgen prøvede Valdemar og onkel Søren også Trysilselva med spin - dog uden nap. Da de kom tilbage, har jeg pakket bilen til en dagstur til Sømeåen.



Vi kørte op til den lille fine elv, som ligger længere oppe i vandsystemet - det tog os nogen tid, inden vi fandt vejen til det sted, hvor vi fiskede sidste år. Her slog vi "dagslejr" ved en stor langsomflydende åslyngning, hvor Kristian fangede en flot gedde. Neden for svinget er der en fossnakke, hvor vi i fjord også fik fine stallinger under majflueklækning. Drengene og deres onkel startede med geddewoblere i det store sving. De så en fisk - en meget stor stalling - som partruljerer lang de sivbevoksede kanter. Fisken blev skræmt. 

Jeg fortrak ned på fossnakken med tørfluestangen, hvor flere fisk ringede. Der var enkelte døgnfluer på overfladen, men da jeg vadede ud i elven, så jeg mange døgnfluenymfer som hang i overfladen. En CDC-klækker kom på forfanget, og jeg fangede hurtigt en håndfuld fine stallinger.




Resten af holdet ville nu også fiske stallinger - og det med flue! Inden de fik rigget til, begyndte det dog at blæse op, hvilket satte en stoppe for aktiviteten. Vi fortrak igen op til det store sving, hvor vi gik i gang med et måltid mad -  godt krydret bønneret (med chili og spidskommen) med ris til.



Timingen var perfekt - efter måltidet og en kop kaffe lagde vinden sig, og fiskene begyndte igen at ringe. Vi gik igang igen - Valdemar lånte min 5'er stang, som vi riggede op med en flydende nymfe. Jeg hjalp så godt man nu kan med "kasteøvelser" på ringende fisk, og en stalling steg til fluen. Linen strammedes op, og Valdemar kunne fighte sin første fisk på fluestangen. Snart blev det til en mere, og så fangede Kristian også en stalling på tørflue. De 3 fisk blev samme aften røget og serveret på knækbrød.






Aftenen blev helt fantastisk med blanket hatch/spinner fall - der var 3-4 forskellig døgnfluer i 2 forskellige stadier. De mange insekter på vandet gjorde det faktisk ikke lettere at fange de ringende stallinger, men spændende var det. Godt trætte kørte vi ved midnatstid mod lejren ved Trysilselva.





Regnvejr




På sidstedagen ved elven kom regnvejret. Vi vågnede til den sagte trommen på teltet. Drengene havde bygget et "shelter" af reb og pressendinger, som gav ly, da vi spiste  pandekager til morgenmad. Svorgenren havde ladet sin jakke og trøje ligge ude for natten, så han kørte til Drevsjø for at købe tørt og vandtæt tøj. Kristian kørte med, mens Valdemar og jeg kiggede på hinanden efterladt tilbage i lejren. Vi havde snakket om fjeldtur og et besøg ved en lille sø med røye. Nedbøren og de lavthængende skyer var dog ikke til fjeldet, og da der ikke var mange andre ting at tage sig til her i regnvejret trak vi i waders og regnjakker, for at gå i gang med fiskeriet. 





Jeg startede bag Valdemar, som fiskede med spinnestangen, bombarda og en tung nymfe. Mit første valg var tørfluen, men da regnen kort efter tiltog, riggede jeg om til en tung nymfe, som blev fisket i strømkanten med en strike-indikator. Fiskede en god stund uden nap - så jeg rullede ind og gik på land. Her fandt jeg hjulet med med et kort synkende skydehoved frem, og jeg bandt et kort forfang med en streamer som endeflue og en nymfe som ophænger. Fiskede en halv time med synkelinen uden at mærke fisk. Var nu begyndt at drømme om, at gå op til teltet for at se DVD-film, drikke sodavand og spise slik og popkorn, da troen på fisk var druknet i kraftig regnvej. Blev  "vækket" af Valdemar, som råbte, da han landede en stalling. Da jeg kom ned til ham, kunne han fortælle, at det var nummer 2, men at han ikke kunne råbe mig op. Kort efter fangede han endnu en fin harr. To stallinger kom med hjem til aftensmaden.





Hjemturen


Søndag morgen pakkede vi teltene ned og kørte mod Elverrum. Vi tog tidligt afsted med henblik på, at kunne få kunne få tid til fiskeri i Glomma. Da vi ankom til campingspladsen nævnte jeg, at nu skulle vi sætte teltene op, hvorefter svogeren udbrød, "at han skal sove i en seng og at det skal være i en hytte". Ikke særligt "TroutBum agttig". Langsom var det gået ned ad bakke for Søren, og de sidste dage havde han ikke stået for pandekagerne, træsankning mv. Vi lejede en fin stor hytte med køjesenge og sofa. Svogeren min og drengene var nok blevet mætte af lejrlivet, og drev dagen af i hytten med bøger og kortspil. 






Jeg gik til elven - vi måtte fiske på Campingspladsens stræk af den mægtige Glomma lige neden for Skovbrugsmuseet. Ville først kigge på dette stykke, inden jeg evt. købte fiskekort til et større stræk. Strækket ved campingspladsen har dybt vand med lille mulighed for at vade ud og få bagkast. Fandt dog et par pladser, hvor man fint kunne fiske med flue. Der klækkede enkelte døgnfluer og slørvinger, men ikke nok at starte fiskeriet. Så et par enkelte fisk ringe, og havde et enkelt hug på en dybtfisket nymfe. Da kom regnen for alvor, og den stoppede aktiviteten inden den rigtigt var kommet igang. Jeg pakkede stangen sammen og gik op til hytten. 

Søndag aften ankom "svigerfaderen min", som sammen med "svogeren min" skulle fortsætte på laksefiskeri i Namsen. Natten blev et sandt helvede på jord! De to store gubbar snorkede om kap med selveste Dovregubben, det var 40 grader varmt og lugtede fælt af "jeg ved ikke hvad". Ikke noget godt sted at sove inden en lang køretur. Kl. 4.15 havde jeg fået nok. Stod op! Lavede kaffe til termoen og fik gennet drengene ud i bilen. Vi kørte ! Ca. 100 km fra Göteborg holdt vi ind på en rasteplads, så chaufføren kunne sove en time. Mandag aften var vi igen hjemme i Foldingbro.

Skit fiske

Søren Rygaard Lenschow