NULTURE

"0-ture er bare ikke mig". Dette og lignende citater kan man nu og da læse i fiskebladene, når eksperterne "taler ud" om deres fiskemetoder, pladser og hemmelige tricks. I mine øre lyder det lidt, som om de er "lig lovlig dygtige" - jo jo de fanger nok mange og store fisk - men det virker også som om deres ego og selvtillid alene er bygget op omkring "det at de kan fange fisk". I min fiskeverden er det at fange ingen fisk faktisk en endnu større kunst. 

Nogle gamle herrer (realskolelærere, seniorsergenter og lign.) vil endda sikkert endda mene, at 0-ture ligefrem er godt for karakteren og moralen. Så vidt går jeg nu ikke, men et eller andet sted giver en fisketur noget uanset om der kommer fisk på land eller ej ? Jeg ville nu aldrig fiske i et vand, hvor der ikke var fisk, men jeg har faktisk prøvet det ! For 15 år siden fiskede jeg en dag i en bjergsø i Patagonien, hvor der rent faktisk ikke var en eneste ørred - og vi fangede selvfølgelig intet ! Dagen derpå fik vi sandheden fortalt af en lokal bonde - det var til stor morskab ! Når vi studerede kort mv. bestod søens små tilløb af vandfald, som kom direkte ned fra stejle fjeldsider, og søens afløb startede også som et vandfald - altså ingen vandre eller gydemuligheder - men den turkisblå sø så bare indbydende ud.

Så er der de mange morgener ved lakseelven uden det ventede laksehug. Laksefiskeri blev helt sikkert udviklet og  glorificeret af den engelske adel med et ene formål at styrke karakteren hos de kommende generationer. Mine mange laksemorgener er blevet reddet af  lyset som skiftede hvert minut efterhånden, som solen arbejdede sig ned af fjeldet og over elven (og netop derfor burde få laksen til at hugge),bæveren som krydsede elven, odderen som passerede så tæt forbi, at jeg kunne "klappe" den med tohåndsstangen, tågen der lettede og ikke mindst den lange vej op til bilen, som blev endnu længere, fordi man lige skulle spise "bringebær" i hegnet.

I foråret var jeg sammen med en række venner og bekendte på Fyn. Fredag aften gik med at se billeder fra spændende   fisketure i udlandet, og nok også en smule ildvand. Lørdag eftermiddag stod i fiskeriets tegn. Vi satte kurs mod "Humbuk fjord". Vi fiskede over mudderbunden, vi fiskede badekaret, over sandbund og muslingerev og vi vadede endda igennem badekaret for at nå ud på nogle "sand flats" med spredte pletter af tang og muslinger - ikke det mindste nap. Men da dagen var omme, havde det været en uforglemmelig dag i venners nærvær.

De tidlige morgentimer er altid tiden værd i guld. På vejen ud møder man mange spændende dyr. Storbyens flokke af "smålaks" i høje stilletter med deres pizzakasser under armen. I det åbne land er også ræven og grævlingen på vej hjem efter nattens jagt. Dertil skovens råvilt, og hvis man er særlig heldig då- eller kronhjort. Haren der løber langs stranden. Morgenstunden er dog særligt velsignet af fuglenes sang, og ofte føler man, at man har oplevet et helt døgn endnu inden dagen egentligt er begyndt.

Og så er der kystturene, hvor man ser marsvin og sæl. Førstnævnte har jeg set pløje gennem badekaret så havørrederne spang til alle sider, men ofte har marsvin og kystørred også gået hånd i hånd. Har et par gange oplevet at tumleren i bedste "Flipperstil" lå stille i vandet og kiggede op for at se hvem det var, som stod der i vandet. Det er da fantastisk, at man kan komme på "hvalsafari" som en sidegevinst - uanset om der kommer fisk på land. Sælens tilstedeværelse tror jeg derimod har negativ effekt på chancen for at fange fisk. For år tilbage oplevede vi på Røsnæs en sæl, som dukkede op med en havørred på tværs i flaben. Den lå længe og legede med sit bytte. En oplevelse jeg ikke ville være foruden! - selvom det var VORES fisk. Sælen er nysgerrig til tider ligefrem selskabelig, og den kan lokkes til ved sang. jeg fangede sidste sommer faktisk 2 fine ørreder, mens sælen lå tæt på land og kiggede på, så det kunne jo være, at sælens tilstedeværelse ikke har så stor betydning?

Så er der dagene hvor man virkerlig rammer plet, og man kan lande gode fisk på samlebånd. Faktisk er jeg i disse situationer ret hurtigt blevet mæt og har stoppet fiskeriet. Dage uden nap har det faktisk med at tænde min fiskeiver og engagement mere (måske er det stædighed), end når fiskeriet går op i en højere enhed. Særligt når man kan se fiskene, men ikke få dem til at tage fluen.

Så istedet for at spørge om man har fanget noget, burde man i stedet spørge, om man har oplevet noget. Og jo - alle har 0-ture - også "eksperterne" fra fiskebladene.


Stram line 

Søren Rygaard Lenschow