søndag den 24. juni 2012

KØKKENCHEFENS PLANER

Årets Norgestur står snart for døren, og vi skal igang med planlægningen. Som "Camp Manager" (lyder mere cool end Hausfrau) skal jeg have styr på feltkøkken og indkøb. Og nej - man kan ikke spise Bochwurst på glas, Beauvais Weinergryde eller anden dåsemad, når man har ferie (ej heller til dagligt).

Dette år skal jeg afsted med sønnerne Valdemar og Kristian samt min svoger Søren - Søren var ikke med sidste år, og derfor må han nok betregnes som "den nye". Vi skal afsted en uge, hvor den som i fjor står på lejrliv og bålmad i Hedmark - Femund-/Trysilvassdraget. Sidste år havde vi organiseret "køkkenet" i 2 plastickasser hhv. "det lille køkken" og "det store køkken".



Køkkenet består af følgende hardware:
  • 2 Trangia stormkøkkener med gasbrændere
  • Spritbrændere + sprit (som reserve)
  • Kellykedel - til kaffe, te og kakaodrik
  • Termokande + tragt til kaffen.
  • Flade + dybe tallerkender og bestik
  • Krus/mugg til kaffe og supper
  • Skærebræt og grydeske
  • Japansk kokkekniv og filetkniv 
  • Sushimåtte + spisepinde
  • Små og store metalbægre (til hhv. ildvand og rødvin) 
  • Lighter til båltænding + "firestarter" (det eneste der virker, når alt er vådt)
  • 20 l vanddunk (skal skylles grundigt inden, da vandet sidste år havde en grim kemisk smag - det gik dog når vi drak kaffe)
Overvejer endvidere at tage min gamle ABU Röken (røgeovn) med, som fik i julegave i 1982.


Kryderier:
  • Lemonpeber
  • Hvidløgsurter
  • Oregano
  • Basilikum
  • Timian
  • Korriander
  • Spidskommen
  • Ingefær 
  • Karry
  • Chili
  • Hvidløg
  • Salt
  • Soya

Skal lige have dagens første pandekage inden humøret stiger.

Skal have købt ind til følgende retter:
  • Pandekager til morgenmad (2 poser pr. morgen) + blåbær sirup
  • Pasta med løg og tomater + parmesan ost
  • Bålstegte løg (alufolie med olie og krydderier)
  • Sushi (ris, eddike, nori (tang), warsabi, soya) 
  • Karrysuppe
  • Bønneret med chili/spidskommen og ris
  • Ørred i kokusmælk  (med ris el. nudler)
  • Karryret med abrikoser
  • Ris / nudler (+ fisk)

Fisk (ørret, harr, sik, røye, gjedde, abbor ?) skal være en del af måltiderne, men der skal være planlagt et par hovedmåltider uden fisk - bl.a. pasta med tomatsovs - for alle tilfælles skyld. Vil forsøge at få fingre i et stykke klipfisk på vejen nordover - kan udblødes og spises separat, men tankerne er, at bruge klipfisken til at salte rå ørred med ! Vil endvidere kigge efter tørrede svampe og grøntsager som "add ins" til gryderetterne. Vi skal også have en del pakker kiks, nødder, snaks o.l.  så vi kan holde den gående, når vi er på tur. 



Harr Asado

Fiskene griller vi "a la asado" - dvs. skubber gløder ud fra bålet og lægger fisken på friske birkegrene. Er fisken stor, må grenene udskiftes undervejs ! Det er dog bedst at tage et par mindre spisefisk, og så sætte evt. trofæfisk ud igen. Derfor er der også indført størstemål for flere af fjellstyrets fiskevande.


Bålstegte løg er et hit !

Velbekomme og Skitt Fiske!

Søren 



onsdag den 6. juni 2012

Beautiful Greenland

Så er det 2 døgn siden, jeg vendte hjem fra mit første møde med Grønland. Mest arbejde - men det foregik heldigvis oftest udendøre i de smukkeste omgivelser. Jeg er dyb betaget. Nåede dog at dyppe snøren i fjorden et par gange, hvor det blev til nogle mindre havgående fjeldørreder. Dertil et par traveture på fjeldet og en sejltur ind til isbreen. Sejlturen ned til Narsarsuaq gjorde nok det største indtryk - jeg lader billederne tale.










På gensyn Grønland

Søren