fredag den 22. november 2013

Hedmark sandwich

Fjeldgastronomi


Stor smagsoplevelse fra sommerens fiskertur. Gør således: 


  • En knægt sendes afsted for at fange en gedde - i dette tilfælde en krabat på 85 cm


  • Der tændes bål
  • Fiskes renses, vaskes og i dette tilfælde deles i to dele
  • Fisken indpakkes i staniol med løg, kryderier, smør og en slat hvidvin
  • Fiskepakkerne lægges i bålets gløder og steger ca. 15 min på hver side.


  • Halvdelen af fisken spises til aftensmad, mens resten gennem til næste morgen.
  • Næste morgen skæres flere skiver af et "kneipbrød", som steges i smør på trangia



  • På brødstykkerne lægges geddestykker, som er pillet for ben.
  • Madderne garneres med stykker af friskt røget stalling (fanget på tørflue natten forinden)


  • Madderne krydres med lemonpeber og morgenmaden er klar




Velbekomme



Søren Rygaard Lenschow
Campmanager


P.S.: Er stor tilhænger af C&R når det gælder gedder - særligt når det drejer sig om de lidt større eksemplarer. En af turens flere mindre gedder kunne sagtens være brugt til formålet, men i dette tilfælde var det knægtens første gedde! Håber en geddefisker er født.


torsdag den 31. oktober 2013

Rejefluer

Fluebinding




Jeg er vild med rejefluer. Størstedelen af mine kystørreder bliver fanget på rejefluer, men det hænger helt sikkert også sammen med, at der oftest sidder en reje i enden af forfanget.





Har fisket og fisker fortsat med flere af de etablerede mønstre som Aurareje, Ølands Spey Shrimp og sågar "Patgris", men oftest sidder der en rejeflue af egen avl i den anden ende. For mere mere end 7 år siden blev fluen til på en oktober aften i sommerhuset på Aarø . Da fluen allerede fangede flere fisk den efterfølgende dag, var vejen vist for "Aarørejen"




Aarørejen er karakteriseret ved de markante gummiben, som udgør mund- og bentøj på fluen. Endvidere afsluttes fluen ved at enderne af gummibene ikke klippes helt af, således de  stritter frem foran krogøjet, så de får en effekt som en lille woblerske, og dermed er med til at give flue liv ved indtagning. Har fra start anvendt spættede runde gummiben, som sælges under forskellige navne som Grizzle, Tarantula legs og Centippede legs. Disse gummiben tåler saltvand, og det hårde slid ved kysterne. Jeg har ikke oplevet, at gummibenene er rådnet væk. Ellers er basismaterialet polarræv i lyst brun (tan), som bruges til både munddele/hoved, pandetorn og som dubbing til kroppen. Dubbingen laves ved at mikse hår fra polarræv med pearl Flashdub, Lite Brite eller lignende. 





Det har primært været den første version i lys brun (tan), som jeg har bundet og fisket med i stor stil. Har dog også bundet og fanget fisk på varianter i bl.a. gul, burnt orange og en lys pink version.  Har desuden prøvet en mindre (#8-10) olivenbrun version (reje/tanglus) med tynde (Fine/Small) rubberlegs, som har været løsningen på dage med sol, blankt vand og sky ørreder i overfladen.




Øjnene laver jeg selv af en kasseret Flat Beam skydeline, som smeltes (må gerne brænde lidt) så der dannes et lille øje. Anden kraftig (min 0,6 mm) monofil kan bruges. Farv øjnene med en vandfast tusch. Efterfølgende kan øjnene coates med UV-lim eller epoxy, så der opnås en dråbeform. Jeg mener det er en falliterklæring, at købe sådanne færdige øjne til en pris af flere kroner stykket (har selvfølge prøvet at købe de færdige øjne !!), da det ikke er besværligt, hvis man laver en stak øjne inden fluerne bindes. Med UV-lim lader jeg øjnene efterhærde i sollys, så de ikke klistrer.





Stram bindetråd


Søren Rygaard Lenschow


Bindebeskrivelse:


Aarørejen (tan)
Krog: Partridge CS 54, Gamatkatzu F314 el. lign # 6-2.
Øjne: Rejeøjne smeltet af kraftig nylonline (f.eks. flatbeam skydeline) eller Shrimp Eyes.
Belastning: Blyfri wire.
Bindetråd: Tan, gul eller lign. neutral farve.
Munddele/hoved: Tan (lys brun) polarræv + 2 stk. gummiben
Følehorn: 2-3 strå suprme el. ultrahair (neutral farve)
Pandetorn: Tan (lys brun) polarræv.
Krop: Tan polarræv mikset med pearl flash dubbing (Lite-Brite, SLF Prism. eller lign.).
Ben: 3 stk. grizzle gummiben (tan. el. anden farve).
Ryggen farves med en brun vandfast tuschpen.


  • Brænd et sæt øjne (gerne flere sæt), farves med tusch og coates med UV-lim
  • Vægtbelastning på den forrest del af krogen.
  • Indbind et bundt hår fra polaræv som hoved og munddele.
  • Placer et gummiben på hver side
  • Dub en lille kugle af uld fra polarræv.
  • Indbind øje på hver side af krogen.
  • Indbind nogle strå supreme el. ultrahair.
  • Indbind pandetornen af polarræv.
  • Mix. polarræv med lidt pearl flash dub.
  • Lav en taperet krop som er tykkest ved krogbøjningen.
  • Indbind 3-4 rubberlegs på undersiden af krogen.
  • Afslut med lidt dubbing i indbindingspunktet og afslut med et par Whip Finnish
  • Forbenene klippes 2-3 mm foran krogøjet
  • Fluen børstes op på undersiden og farves med vandfast pen.


søndag den 6. oktober 2013

DE ENESTE TO




Nyt gear: SAGE ONE 796

Bare fordi man elsker en, behøver man ikke hade alle de andre......

Sådan er der nogle, der leger med kærligheden. Det gør jeg ikke. Når det gælder fluestænger er sagen en anden, og nu er "Den Eneste Ene" (a.k.a SAGE ONE 586) blevet til "De Eneste To". Eller som Simon Kvam og Peter Sommer (De Eneste To) synger Let's Go! 




Egentlig ville jeg slet ikke være "utro", men en god kammerat havde en stang "i overskud" (måske fordi han er begyndt på rød stue?), og jeg kunne jo "bare" prøve den. Den kom med på overnatning på stranden i slutningen af maj. Et dejlig sammenkog af horn, havørreder, strand, sand, sol, nat, bål, salt og hav, og man afleverer jo ikke en ellers sprit ny stang tilbage, som er sølet ind i indpakningen fra adskillige horn og et par kystørreder.

Dermed blev "stangparken" udvidet med SAGE ONE 797 - et uhyre af en 9,5 fods fluestang klasse 7. Ligesom for Den Eneste Ene gælder alt det om "trange linebuer, exceptionel bevægelsesenergi uden vridninger, forbløffende kastepræcision, lange kast, tyndere klinge og banebrydende Konnectic Technology". Med da stangen er klassificeret 2 AFTM-klasser højere, skal summen af disse parametre (jf. Lefty's 1. lov) opløftes i 3. potens. I forhold til Den Eneste Ene's "lillepigemontering", så er ONE 797 monteret med bronchefarvet hjulholder i eloxeret aluminium, fight butt, to store skydeøjer og hele pivtøjet. Sådan vil vi mænd have det! SAGE ONE 797 er nu stangparkens svar på .44 Magnum -  "the most powerful flyrod in the world, and it will cast a full fly line clean off, you've got to ask yourself one question: Do I feel lucky? Well, do ya, pike?"




Hvorom alting gælder, så er stangen en fiskemaskine med et 16 gr. skydehoved, men den kan sagtens tage mere. Har gennem sommeren primært brugt "stagen" til natflue på revene med store muddlers og skumfluer og "geddeflue unlimited" samt et par forsøg med natflue (store rør) i åen. Tror også på, at den kan bruges til norske sommerlaks eller fremtidige saltvandseventyr. Glæder mig først og fremmest til efterårets blæsevejr.






Tror du på baglæns kausalitet? Baglæns kausalitet er et filosofisk begreb, hvor at en årsag, som jo under normale omstændigheder kommer før en virkning, i det her tilfælde følger efter den virkning, som vi tilskriver årsagen at have frembragt. Fænomenet er bl.a. beskrevet af filosoffen Jan Faye, men også atomfysikeren professor Holger Bech Nielsen bruger begrebet i sin forskning, ligesom forfatteren Ib Michael anvender baglæns kausalitet som plot i flere romaner.

Således er SAGE ved baglæns kausalitet årsagen til U2's smukke sang ONE (Achtung Baby, 1991) - herunder link til udgave hvor Bono synger duet med Mary J. Blidge (hvilket ikke gør sangen ringere). 






Oraklet Bono mangler dog fortsat at få en stangserie opkaldt efter sig!


Stram line


Søren Rygaard Lenschow 


SAGE ONE 797. Længde 9'6" # 7, vægt 100 gr, 4 delt, medfølger stangpose og alu transportrør, der ligesom stangen er holdt i stilrent sort. Vejledende pris kr. 6.390 inkl. moms. Sælges af flere danske fiskegrejsbutikker som fører SAGE.


onsdag den 25. september 2013

Når det går zoologisk have i foretagendet...

Natur og samfund


Af lystfisker Søren Rygaard Lenschow 

Midt i september udkom Det Dyreetiske Råds "Udtalelse om lystfiskeri". Udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd (DDR) er en 41 siders rapport, som kan hentes her

Forskning viser, at der ikke er beviser for, at fisk kan føle smerte. Det er dog 
DDR's vurdering, at dette ikke er tilstrækkeligt bevist, hvorfor usikkerhenden ved, at der ikke kan føres bevis for det modsatte, skal komme fiskene til gode! Efter min mening skal vi passe på med at give dyr følelser, menneskelige tanker og egenskaber samt "sigtedes" rettigheder. Den slags må alene være forbeholdt Disneysjov fredag aften.

Da det ikke kan bevises, at fisk kan føle smerte, finder DDR en en række problemstillinger ved lystfiskeri. DDR problematiserer bl.a. de 2 begreber "Put and Take" samt "Catch and Release". Put and Take (P&T) er fiskeri i vande, hvor der udsættes ørreder eller andre fisk, som er opdrættet i dambrug med henblik på, at de efterfølgende kan fanges af lystfiskere. Der kan være stor forskel på kvaliteten af P&T-vande fra golde nygravede søer med sølle burfisk til små naturperler, hvor fiskene når at akklimatisere sig og lærer at tage naturlig føde til sig. Ja tak til flotte vande med god vandkvalitet og smukke fisk med hale og finner. Det kræver nok, at familien Danmark vil betale lidt mere for en til tur til ørredsøen (og måske fange lidt mindre). Så her bliver det markedskræfterne der bestemmer. Minimumskrav er meget velkomne.

Put and Take - denne dag ville fiskene ikke bide!

Det er DDR's mening, at P&T er en unødvendig omvej for at få fisk på bordet, og anbefaler derfor at P&T-søer forbydes. Fiskenes transport er dog den samme, da regnbueørreder ofte transporteres i levende tilstand til slagteriet/røgeriet, og den sidste tid i frihed kan vel næppe krænke fiskenes rettigheder. DDR mener endvidere, at opholdet i de nye omgivelser kan give anledning til visse velfærdsmæssige overvejelser. Fisk (særligt laksefisk) er ifølge videnskaben mestre i at tilpasse sig, f.eks. når der trækker en flok gydefisk op i åen. Godt nok bliver der kæmpet om standpladserne, men sådan er naturen nu engang.

P&T-vande har dog stor værdi for mange menneskers rekreation, herunder børn og unge, som derigennem introduceres til lystfiskeriets verden - tilmed med gode chancer for at få en spisefisk med hjem. Lystfiskeri "fanger" ofte de lidt tunge og urolige drenge, som ellers ikke kan finde en plads i nutidens perfekte verden. P&T-vandene er også med til at tage presset fra mange naturlige fiskevande, hvor de vilde fiskebestande er sårbare over for et stort fisketryk. Endvidere er der gode turistindtægter i P&T, men dette forholder DDR sig ikke til, hvilket også er de etiske aspekter uvedkommende.

Catch and Release (C&R) er fiskeri, hvor lystfiskere fanger og genudsætter de fangede fisk. For ikke lystfiskere kan dette være totalt ubegribeligt, at genudsætte en fisk der overholder mindstemålet. Vi lystfiskere har derfor en stor formidlingsopgave over for de mennesker, som alene kender fisk fra "Find Nemo" eller køledisken kedelige udvalg af burlaks.

Catch and Release - gedde

Rendyrket C&R dyrkes kun sjældent af moderne lystfiskere i Danmark, hvor det nærmere er "Limit Your Kill" (det man tidligere kaldte mådehold), som er den værdisættende parameter. Jeg elsker og værdsætter, at kunne spise friskfangede fisk af bedste kvalitet - i mit eget tilfælde oftest sølvblanke kystørreder, men også fladfisk, hornfisk, makrel, aborre, sild og torsk er en gave for ganen. Vil også gerne have fingerene i en sandart eller pighvar. Selv har jeg den parameter, at vi ikke skal ligge inde med flere kystørreder i fryseren, ud over et par stykker til sushi, så hvis jeg fanger flere end vi umiddelbart kan spise, bliver de genudsat. Skønt de faktisk oftest er lovligt bytte genudsætter jeg selvfølgelig også forårets magre nedfaldsfisk og ofte også efterårets farvede fisk, da spiseværdien bliver reduceret, når fiskene nærmer sig gydningen. Endvidere genudsætter jeg alle de gedder og bækørreder (vildfisk) jeg fanger, da disse bestande hurtigt kan nedfiskes (spiser dog gerne gedde på den årlige vildmarkstur til Norge!).

Friskfanget - bedre bliver det ikke

Der er dage, hvor en "død fisk" ikke lige passer ind i dagens program. Det kan være et par timers fiskeri inden arbejde eller en andet hul, hvor der lige bliver plads til en afstressende fisketur og et "time out" fra en travl hverdag. Andre foretrækker istedet at gå på café, bodega eller løbe en tur i parken, men sådan er vi heldigvis forskellige. Der er således ikke lige tid eller mulighed for at rense, opbevare og tilberede evt. fisk, jeg måtte fange på sådan en tur, så her genudsættes fisken netop med respekt for fiskens spiseværdi. Der er ingen grund til at slå en fisk ihjel, som ikke kan håndteres korrekt efterfølgende. Formålet med sådanne ture er ikke at fange fisk men istedet at "fiske", hvilket jo er meget mere end det at fange fisk.

Nogle fiskeformer bygger på næsten total C&R bl.a. karpefiskeri og mange steder også gedde og bækørredfiskeri, da genudsætning af disse fisk kan være en vigtig parameter til opretholdelse af en god bestand med store fisk, som både er en udfordring for lystfiskeren og giver et stort afkast ved gydning. Det kan være små vande midt i byen med gedde eller suder, som kan være små oaser for ung som gammel i storbyen. Hjemtages alle fisk fra disse vande er det snart slut med et godt fiskevand, hvor der er en reel mulighed for at fange noget. Som alternativ til 100% C&R har man i nogle vande i bl.a. Norge indført størstemål, hvor alle fisk over en given størrelse (længde) skal genudsættes, mens det er tilladt at tage en mindre fisk til gryden. Ved de danske lakseåer er der ligeledes kvoter for hhv. store og små laks (v.75 cm). 

Undersøgelser i bl.a. Norge har vist, at C&R kan være med til at give gode fiskevande, og at fangst og genudsætning ikke ændrer fiskenes adfærd. DDR finder dog generelt, "at C&R, hvor fangst og genfangst indgår som det bærende element, hvad enten det er som en del af fiskearrangementer, konkurrencer eller på en selvstændig fisketur, er uacceptabelt. I lighed med de tyske og schweiziske 
overvejelser mener DDR, at der skal være en fornuftig grund til at fiske, og at der bør være forbud mod at genudsætte en fisk, der kunne have været taget med hjem".

Genudsætning af bækørred fra tysk trofævand hvor C&R er normen!
Det er ikke åbenbart ikke alle vande hvor Tyskland har forbudt C&R.

DDR gør opmærksom på, at der er forskel på, hvor robuste fisk er, hvilket gør det svært at give en generel accept af C&R. Praksis viser dog, at arter som f.eks. gedde, laks, ørred og karpe i kyndige hænder sagtens kan genudsættes med henblik på opretholde en god fiskebestand. I hvert fald er dødeligheden ved C&R mange gange lavere, end hvis fisken fik et gok i nøden.

I en pressemeddelelse uddyber DDR's formand Bengt Holst, at fisk aldrig må fanges alene for fornøjelsens skyld.


For mig er fiskeri ikke en fornøjelse ! - det er meget mere. Hvis jeg vil fornøjes, går jeg i biografen eller på café. For mig og mange andre er lystfiskeri en livslang dedikation. Ikke sådan forstået, at jeg ikke kan fornøjes på en fisketur, f.eks. ved selskabet af en god ven eller på tur med foreningens juniorer, hvor der altid er gang i den. Andre er dedikerede til marathonløb, klassisk musik, melodi grand prix eller noget helt femte. Det er ingen, der har patent på den gode smag. For mig er en fisketur meget mere end at fange fisk, og en 0-tur har bestemt også stor værdi.  Om man vælger at sætte fisken ud igen frivilligt er nærmere en respekt for den ressource og de smukke skabninger som fisk nu er (i DDR's udtalelse - side 10 - betegnes fisk, som "kolde og slimede væsener").


Simpelt medefiskeri efter fredfisk og aborre

Rådet mener, at der skal være et formål med at fiske. Det er der bestemt også, men grunden er ikke, at vi skal have mad på bordet, for der er ingen, som sulter i Danmark. Istedet er grunden "rekreation" samt det at dedikere sig til noget. Mådehold herunder helt eller delvis C&R (afhængigt af det enkelte fiskevands karakter og bestand) er med til at flere kan få glæde af denne gave/ressource 

Det Dyreetiske Råds formand Bengt Holst er desuden vicedirektør i Københavns Zoo. Derfor fremkommer det mig en smule dobbelt moralsk, når samme Bengt Holst driver et virksomhed, hvor vilde dyr indfanges, transporteres og holdes i fangenskab, blot for "folks fornøjelses skyld". Jeg ved godt, at der er og bliver gjort meget for at forbedre dyrevelfærden i de zoologiske haver, men det kan nu være en ret trist oplevelse at stå ved "isbjørnegrotten" alt imens ungernes is smelter raskt væk på en varm sommerdag.

Danmarks lystfiskere og lystfiskerforeninger har været den drivende kraft for at opnå gode fiskevande, og de mange tusinde lystfiskeres frivillige arbejde med opdræt og udsætning samt restaurering af gydepladser i vandløb og søer er nu med til, at vi er på rette vej, og mange steder kan opleve et godt fiskeri ved å, sø og kyst. Dette roser DDR også i udtalelsen, men mellem linjerne kan man fornemme, at DDR's grundholdning er, at lystfiskere er nødvendigt onde, da lystfiskerne laver et fantastisk stykke naturgenopretning.


Rådets rapport er en flot sag, som har en grundig beskrivelse af, hvad lystfiskeri er. Jeg mangler dog, at rådet har været på feltarbejde, frem for at have taget deres diskussioner under en kop kaffe ved det ovale bord. Som eksempel skriver rådet, at orme og maddiker kan købes hos fiskegrejsforhandlere - der hvor jeg kommer fra, graver vi altså orm i haven! Feltarbejde (med fiskestang) ville have været på sin plads inden rådet udarbejder etiske betragtninger om andres medborgeres gøren og laden. Jeg vil med glæde tage et par rådsmedlemmer med på fisketur. Jeg vil dog være bekymret for, hvis vi fangede en stor nedfaldsørred med bidemærker og andre sår fra vinterens gydning. I så fald vil gydning også blive forbudt ved lov - det jo synd for fiskene! Sådanne fisk genudsættes naturligvis med det samme, da madværdien er minimal (hvis man overhovedet har appetit til at sætte tænderne i sådan en fisk), men vi kan fremover risikere, at loven kræver at en sådan fisk skal slås ihjel.


Mager nedfaldsfisk som blev genudsat -
få måneder senere er den igen trind og flot!

I rapporen med DDR's udtalelse fremkommer der en del gode råd vedrørende oplysning om fiskeri, aflivning af fisk, håndtering ved genudsætning af fisk, anvendelse af modhageløse kroge mv. Disse har min fulde opbakning. Her skal DDR have ros! Jeg kan dog blive bekymret, når der ydres ønsker om, at der skal erhverves et fisketegn ved en teoretisk prøve i lighed med jægernes jagttegn (hvor håndtering af skydevåben bestemt fordrer den obligatoriske jagtprøve). 

Der ligger istedet en stor formidlingsopgave for vores lystfiskerforeninger, Danmarks Sportsfiskerforbund og andre organisationer med hensyn til at oplyse om etiske forhold som korrekt aflivning af fisk, håndtering af levende fisk ved genudsætning mv. Det vil være en god ide, at inddrage kommercielle parter som ejere af ørredsøer (P&T), turbåde og grejbutikker i denne opgave, så budskaberne bliver formidlet videre til de mange lystfiskere, som ikke er medlem af foreninger og interesseorganisationer. DDR's anbefalinger om at bruge de elektroniske medier er også relevante.

Nu har fødevareministeren udtalt, at hun ikke vil følge DDR's indstilling med hensyn til et forbud mod P&T. Jeg håber også, at ministeren, politikere og andre lovgivere også lytter til andre end DDR i forbindelse med rådets øvrige indstillinger herunder forbud mod C&R og indførelse af en obligatorisk lystfiskerprøve.


Stram line

Søren Rygaard Lenschow


Det Dyreetiske Råd er nedsat under Fødevareministeriet med henblik på at rådgive fødevareministeren. Rådets opgave er, ifølge dyreværnslovens, ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan enten på eget initiativ eller på fødevareministerens begæring afgive udtalelser om dyreværn. Rådets sammensætning og andre udtalelser kan ses her.



torsdag den 22. august 2013

HARRBOMS I HEDMARK

Travel



Jeg har været meget fascineret af DVD-filmene "Trout Bum Diaries" hvor "The Angling Exploration Group" fisker røven ud af bukserne - Særligt vol. 1, hvor ungersvendene fisker i Patagoniens ørredvande, går lige i mit blod, og genkalder minder om min egen ungdoms fisketur til bunden af Sydamerika. Ligeledes det efterfølgende "The Geofish Project", hvor man med lidt udskiftning i besætningen, er startet en "Worldtour" med, at fiske sig tværs gennem Mellemamerika i en ombygget "Truck", som kan køre på gammel fritureolie. 

Mange mener, at disse film er en kende poppede med hurtige klip og "skater style" musik, som misser det æstetiske ved fluefiskeriet, men filmene skal ses som en fornyelse af "sporten", så det ikke ender med, at fluefiskeri kun er for medlemmer af "The Old Farts Club". Det som giver filmene charme og nærhed, er det hårde arbejde med at planlægge turene og rejsen frem til de "fantastiske fiskevande". Ikke noget med helikopter, guides, dyre fiskelodges og "back at office" mandag morgen! Meget af filmenes tid (særligt hvis man ser ekstramaterialet) går således med nedbrud på bilerne, hvilket viser hverdagen som "fiskebums".



Som rolig familiefar med villa, sommerhus, Toyota, kaskoforsikring  og ansættelse efter funktionærloven har man jo lov til at drømme. Særligt når det "kun" kan blive til en god uge i fjeldområderne i det østlige Norge (Hedmark). Må dog nok indrømme, at vi efterhånden "kan det shit" med bilerne. De sidste tre år har vi således haft nedbrud på vores Avensis

Første år havde en gummiliste forskubbet sig, så bagagerummet ikke blev lukket ordentlig, og efter 1½ døgn ved elven med tændt loftslys var batteriet fladt. Jeg ringede til "Toyota vejhjælp" i Danmark, hvor jeg fik hjælp af en bette telefonpige.

- Hvor er I?
- Fra hovedvejen er vi kørt ca. 35 km ud af en grusvej, og herefter ned af en mindre grusvej til elven .
- Ok, men hvad er adressen?
- Der er ingen adresse? Vi bor i telt nede ved elven!
- Jeg skal have en adresse?
- Der er ingen adresse! Vi bor i telt nede ved elven!
- Nå ok. Hvad hedder campingpladsen?
- Der er ingen campingplads! Vi bor i telt nede ved elven!! 

Det endte med, at vi aftalte, at hun skulle ringe til Falck i den nærmeste by, og at Falck så kunne ringe til mig. Så fik vi strøm på bilen. Siden har startkablerne været med på Norgesturen. Man kan jo nok altid stoppe en bil med en venlig nordmand oppe på grusvejen (og hvis man giver en håndfuld dåsebajere som tak, er lykken gensidig).



Året efter kom jeg til at bakke hen over en ca. 20 cm høj sten. Da jeg kørte frem, kom der en lille revne i bagskærmen. Endvidere rykkede skærmen sig fri fremme ved baghjulet. Det fiksede vi med en rulle isoleringstape, hvilket holdt næsten resten af turen. På motorvejen hjem gennem Sverige sprang tapen op, og inden vi fik holdt ind, flippede skærmen rundt på grund af lufttrykket og revnede næsten helt igennem. Hjemme måtte bilen den store tur på værkstedet med ny bagskærm, lakering mv. Siden har gaffatape været med på norgesturen.



Dette år gik det allerede galt på vejen nordpå umiddelbart efter, at vi var drejet af E6 og ind på 3'eren mod Elverum. Her kogte motoren over, og vi kunne konstateret, at der var hul på kølesystemet! Fik rekvireret vejhjælp, og vi blev trukket afsted til nærmeste værksted. Jeg ved godt, at rigtige "Trout Bums" ville have banket teltet op på græsplænen ude for værkstedet, og så fordrevet tiden med at binde fluer og suge "stifter", indtil bilen igen var køreklar. Istedet fik vi lejet en mindre bil (4 hjul + 4 sæder + 1 rat) og indlogeret os i en hytte på en campingplads til mandag morgen, hvor værkstedet åbnede. Vi kunne fiske i Glomma ved campingspladsen, og søndag tog vi som trøst på fisketur til Rena.



Mandag fik vi også hjælp hjemmefra. Vores advokat (kvinden jeg er gift med) fik ringet rundt til vores forsikringer, og snart blev jeg ringet op af en venlig pige fra SOS International. Hytten på campingpladsen ville hun gerne betale, og endvidere leje af bil, som jeg bare kunne opgradere til en større model! Dejligt at have en "edderkop",  som kan trække lidt i trådene hjemmefra.





Mandag eftermiddag ramte vi vores mål - teltpladsen nede ved elven - i en hårdt pakket lejebil. Onsdag kørte jeg så turen ned til Elverum for at hente vores egen bil - nu med ny kølepumpe, rem og kølevæske. Min pung blev tilsvarende lettere - svarende til en 1. klasses højmolekylær fluestang. Vi fik derefter nogle fine dage med nap af stallinger (harr) samt lidt gedder og ørreder.



I bedste "Bum Style" har vi produceret en hårdt klippet video om dette års tur. Enjoy!




Stram line

Søren Rygaard Lenschow
Harrboms

søndag den 18. august 2013

Portrait of a happy boy




Har fanget 2 fine harr og en ørred på tørflue
Træt, mæt og beskidt



Med røget harr og pandekager i maven
Nu skal der laves bål




Stram line

Søren Rygaard Lenschow


torsdag den 15. august 2013

Hotdog med Rekesalat




Street gastronomi

På hjemturen fra dette års norgestur gjorde vi holdt i Sverige, hvor vi prøvede den svenske specialitet "Hotdog med Rekesalat". Ved første øjekast en sær svensk sammenblanding af "korv" og "rekesalat", men denne svenske nationalret vinder meget, når man først er blevet godt sulten. De mere hårdføre kombinerer med en "bane" ketchup.






God appetit


Søren Rygaard Lenschow

torsdag den 27. juni 2013

GONE FISHING



Summertime


Først til Hedmark vi drar
se om der ikke er ørret og harr
I sommernatten vårfluen klekker
ved søer og tjern  - røye, gjedde og abbor smækker
Ved bål med kokekaffe og ildvand hviler
snart er ugen omme - som tiden iler


Hjemme i åen opgangsfisken er kommet
den fristes når dagen er gået og omme
På store rør og andet som buler 
lokkes havørreden ud af dens huler
Stor fed og blank den hugger i mørket
håber på en sommer uden "tørken"

Ferie i sommeren med familien er sagen
Lillebælt giver til vejen og dagen
Horn, makreller og flade til aftensmad
persillesov, nye kartofter gør fruen glad
Sommerens ørreder er tidligt oppe
jeg ligeså med flue og kan ikke stoppes!

Fjordens aborrer bider som lopper
fisker dem på wobler og popper
Sommer ved fjord og hav er sagen 
driverliv det meste af dagen
På hæld sommeren snart er gået
til en ny vinter vi minder har sået  




Stram line i sommeren

- og på gensyn i slutningen af august

Søren Rygaard Lenschow





lørdag den 8. juni 2013

SURSTRÖMMING UNCENSORED

Gastronomi




Svenskere er sgu da mærkelige - snus, nakkehår, Kalles Kaviar (på tube) og ikke mindst surströmming. Jeg er et par gange blevet lokket til at nappe en labrador lort (tilverkat af lössnus) - dog altid påvirket af et par genstande eller to. Her i dag mistede jeg så mødommen ud i surströmming. Uncle Bob havde været  i Stockholm, hvor han fejrede et velgennemført marathon (tillykke herfra!) ved at købe en dåse surströmming fra "Gösta Hannells Fiskesalteri". Faktisk er min svoger nu "klør fem" på CIA's terrorliste, eftersom han - mod alle regler om flysikkerhed - smuglede dåsen med i flyveren hjem til Billund Lufthavn.

I dag blev vi inviteret til fødselsdag i Esbjerg. Vi var faktisk inviteret til at komme lidt før, så vi kunne hjælpe med at "tilverka" forretten i klassisk svensk stil - på flatbrød med kogte kartofler, hakkede rødløg, purløg og gräddfil (creme fraiche).





Surströmming er et hjemstavs produkt skabt ved biokemisk forædling i kategori med rødvin og diverse oste. Letsaltede sild udsættes for en anaerob fermentering (iltfri forrådnings proces), hvorefter sildene lægges på dåse, hvor forrådnelsen fortsætter under produktion af smørsyre, svovlbrinte og andre gode sager.  



Inden første møde med denne kulinariske specialitet havde jeg set en del video'er på nettet med alt fra pukende yankees  og redneck's over japanere i redningsvest til danske TV-kokke iført kemikalieresistente dragter, hjelm og visir. Det må da kunne gøres bedre.



Ærligt talt - lugten svarer knapt til at fiske på blødbunden en forårsdag efter havørrederne i bunden af fjorden. Til gengæld smager surströmming serveret med kartoffel, rå løg og ikke mindst en Aqauvit godt! "Skidtet" bider ikke rigtigt fra sig i Esbjerg!

God appetit

Søren Rygaard Lenschow

P.S.: Undskyld Sverige - Blå Pripps, Danielson, Lönneberga, O.P. Anderson, Ingrid Bergman, Volvo, Mørrum, ABBA, Cardinal 44, Lisbeth Selander, stora snygga havsörringer och Pippi - we love you all!