tirsdag den 18. september 2012

GREAT READINGS!

Er du nogensinde faldet i ”webbutik-fælden”:



Det har jeg ! Bestilte en sen aften sidste vinter nogle bøger af min ynglings fiskebogsforfatter John Gierrach. Her fangede min opmærksomhed overskriften på bogtitlen ”In Hemingway's Meadow”, og da jeg også er stor "Hemingwayfreak", skulle jeg lige se, hvad det var for en bog. Bestilte bogen, som indeholder 18 små historier om fluefiskeri. 17 af novellerne har været nomineret til eller har vundet "Robert Traver Fly-Fishing Wriiting Award", som tildeles hvert år mellem flere hundrede kandidater. Den sidste novelle er skrevet af Robert Traver selv.



IN HEMMINGWAY' MEADOW
Redigeret af Joe Healy, 169 sider, Fly Rod and Reel books, 2009
Købt på  www.saxo.com for kr. 109,35  

Alle historierne er mere eller mindre fiktion – bl.a. oplever læseren, at komme på vituel fluefiskeri i en skræmmende Science Fiction fremtid, hvor ”Outdoor Angling” sluttede i år 2093. I en anden novelle møder man en deling krigstrætte infaterister, som fra D-day i Normandiet har kæmpet sig gennem Vesteuropa, og som nu i de sidste dage af 2. Verdenskrig har gravet sig ned ved "frontlinien", som er en "Forrellenfluss" i det smukke Østrig. 

Novellen "Letters from Yellowstone" handler om følelserne i en bitter ægtemand, som kæmper med, at ekskonen er rejst med en "Orvis Endorsed Guide" til Costa Rica for at fiske permit, alt imens han genkalder minderne fra de mange familieture til Yellowstones fantastiske fiskevande. Flere andre af historierne handler om forholdet mellem mand og kvinde, herunder den gamle enkemand, som ved fiskevandet mindes den afdøde hustru, og den unge enke, som starter på fluefiskeriet, da ægtemanden har efterladt hende en kælder fuld af stænger, hjul, liner og fluebindegrej. Fælles for historierne er, at de handler om meget mere end fluefiskeri, og det er her man oplever, at god fiskelitteratur adskiller sig fra mere end bare en velskrevet fangstrapport. 

Titelnovellen "In Hemingway's Meadow" omhandler en fisker, som opsøger Hemingsway's ungdoms flod i Michigan. Hemingways's oplevelser (i skikkelse af Nick Carter) ved det å-lignede vandløb, danner grundlaget for Hemingway's fantastiske novelle "Big Two Hearted River" (En af de bedste fiskehistorie jeg har læst ! - findes på dansk i "Noveller" af E. Hemingway). Hemingway's novelle betegnes som "den mest litterære camping manual i Amerika". Forfatteren af "In Hemingway's Meadow" har nu udrustet sig med samme grej herunder rygsæk, telt, tæpper og kogegrej inkl. forplejning, som da Hemingway i årene umiddelbart efter 1. Verdenskrig fiskede ørreder på levende græshopper. Ren flødeskum for en fan af "Papa".

Og hvem var så Robert Traver ? Robert Traver var pseudonym for John D. Voelker (1903-1991), som var offentlig anklager ved Marquette County, Michigan. For ikke at miste omdømme som offentlig anklager, udgav han under navnet Robert Traver en række bøger, hvor den mest kendte var  ”Anatomy of a Murder", som blev filmatiseret i Hollywood i 1959. Voelker/Traver udgav også en række fiskebøger: Anatomy of a Fisherman, Trout Madness, Laughing Whitefish og Trout Magic. Ifølge forordret til ”Hemingways Meadow” kan Robert Travers bøger måle med selve Izaak Waltons ”The Compleat Angler”. Robert Travers ”Trout Magic” kan købes for kr. 159,95 på saxo.dk. Måske skulle man lige kigge ...........


Stram line

Søren Rygaard Lenschow