ØNSKESEDDEL

Kultur

Ungdommen er udfordrende og ønsker sig engelsksprogede bøger til jul - det er fedt! Så da jeg måtte en tur på nettet, for at købe julegaverne, kunne jeg lige fylde lidt på reolen - fragten var jo betalt, og der var tilmed 20 % rabat på de engelsksprogede. En af mine nyerhvervelse er "101 Fish - A Fly Fisher Life List" - en lille bog skrevet af Bernard "Lefty" Kreh, som nok er sportens største nulevende mester - en mand som i øjenhøjde har formået at formidle og udbrede fluefiskeriet. Særligt han store interesse og medvirkende til udvikling af sporten i saltvand skal fremhæves. Ingen tvivl om at Lefty Kreh er i klasse med Walton, Halford, Skues, Falkus, Wulff og andre af de helt store forfædre. 

"101 Fish" er fra 2012 og indeholde 101 små kapitler, hvor den næsten 90-årige Lefty skriver om forskellige fiskerarter, som over 7 årtier han krummet hans fluestænger. Fra ørred, laks og gedde til tropiske fartdjævle i fersk og saltvand. Bogen er heldigvis ikke en "how to..." med istedet "a trip down memory lane", hvor Lefty beretter om små historier og anekdoter fra mødet med de enkelte fiskarter, rejser til mange spændende steder (fra Alta til Amazonas) og ikke mindst de venner og fiskekamerater, som var med på turen. 

Bogen indeholde primært de forskelige "gamefish", som er en udfordring på fluestangen (jeg manglede dog par stykker bl.a. rooster fish og guldmakrel), men Lefty giver heldigvis også plads til de "skæve eksistenser" som pilerokke, fladfisk, yellow suckers, cuttlasfish og gafftopsail catfish (fisken som man ikke ønsker at fange!). Et sjovt kapitel er dedikeret græskarper, som kan fanges på tørt under en "klækning" af nedfaldne figner! Man oplever og fornemmer Lefty's store interesse for at fange forskellige fiskearter, frem for at være ensidig fokuseret på store og stærke fisk  - Alt sammen godt blandet ind i en positiv og humoristisk tilgang til verden.

Bogens 101 hovedpersoner er illustreret kunstneren Bill Bishop. Enkelte arter (særligt dem som jeg kender godt) er tegnet i lidt forvrængede proportioner, men det kan fint accepteres under begrebet kunstnerisk frihed. De 101 porttrætrerede fisk præsenteres i en vilkårlig rækkefølge, efterhånden, som minderne dukkede op i forfatterens erindring, og det er en sjov bog, som kan læses på mange forskellige måder. Jeg hoppede lidt tilfældigt rundt i bogen, og er faktisk ikke helt sikker på, at jeg har fået læst alle 101 kapitler. 101 Fish er et fint opslagsværk forud for fiskerejsen, men helt sikkert også en bog, som man vil kigge i, når man er hjemme igen.

Lidt for sjov måtte jeg lige tælle op, hvor mange af bogens hovedpersoner, som jeg selv har mødt på min vej. Det blev til et stykker over 20, så der er fortsat mange ønsker, drømme og planer for fremtiden. Verden er fuld af muligheder.


Glædelig Jul

Søren Rygaard Lenschow


"101 Fish - A Fly Fisher's Life List" af Lefty Kreh. Illustreret af Bill Bishop. 202 sider. Engelsk. Hardback. Stackpole Books 2012. Købt hos saxo for 173,18 kr.

MKK

Stik og bid

Mange mennesker værdsætter ikke insekter. 

Så'n en bette satan ska bår sprøjtes væk!

Som fluefisker har man heldigvis et noget mere positivt forhold til den 6-benede verden, og vi kan glædes og forundres, når himlen bliver mørk under en klækning af majfluer, vårfluer eller slørvinger. Fluefiskeri betyder dog også ofte et møde med Myg, Knot og Klæger.  

Myggen sværmer!

Myg

Myg støder vi på næsten alle steder, hvor der er ferskvand. Det er dog i det store udland, de har givet mest glæde, selvom de danske myg også kan stikke fra sig.

På ungdommens fisketur til Finland var jeg velforberedt. Havde investeret i myggenet, balsam og ikke mindst spist B-vitaminer i ugevis inden afrejse. Jeg så knap en eneste myg hele ugen. Siden har jeg gjort knap så meget ud af det, og jeg har fået et meget afslappet forhold til myggene. I den nordiske fjeldverden kan man støde på myg i god mængde, og vi har haft stor fornøjelse af dem. Lidt myggeolie er dog rart at have med.

For er par år siden havde vi taget min svoger Søren (Uncle Bob) med på norgestur, og på køreturen derop havde vi måske gjort lidt rigeligt ud af advare ham om horderne, som ventede på ham. Jeg delte flaske myggebalsam sammen med sønnerne (den har holdt til flere ture), mens svogeren havde sin egen nye flaske samt diverse røgspiraler, fernet branca og andet gøgl. Efter tre dage var Sørens flaske allerede tom, og han ville gerne til købmanden efter en ny. Resten af ugen gik han under navnet "Kemiske Ali".


Også Grønland er berømt for sine myg. Jeg har desværre ikke haft mulighed for en fisketur deroppe endnu, men det er på "to do listen", og myggene skal ikke holde mig væk. For et par år siden var jeg dog på 2 ugers feltarbejde i Sydgrønland i månedskiftet maj/juni. Vejret var meget lig dansk vinter/forår - gråt i gråt, regn, tøsne og 0-10 grader, men de første dage i juni kom sommeren stormende med 20+ grader - og myggene vågnede så småt. De kulminerede dog først i Narsasuaq på rejsen hjem , hvor det blev til 24 stik, mens jeg ventede i lufthavnen.

Jeg fiskede for en del år siden i "Mosquito Lagoon". En større brakvandslagune, som ligger rundt om Cape Canaveral på Floridas østkyst. Stedet hvor NASA opsender deres rummissioner. Lagunen har fortjent sit navn, men er også et naturskønt område med fantastisk fugleliv, alligatorer og fiskeri efter flere spændende fiskearter. Tilmed er der mange fine "flats" og kanaler, som er tilgængelig via bil, og området er en oplagt mulighed for DIY saltvandsfiskeri, hvis man altså ikke er bange for alligatorer og myg.

Der er andet som bider i Mosquito Lagoon end myg. Her en fin spottet sea trout

Det gode ved myggene er, at man får noget med hjem, og mygstikkene kan i de efterfølgende uger hjælpe med at friske op i minderne fra ferien.

Knot

Knot er de små kræ, som også kaldes gnavpander eller tordenfluer. Deres biologiske navn er thrips (Thysanoptera), og de er faktisk vegetarer, som lever af at suge plantesaft. Særligt på stille og varme eftermiddage og aftener kan de titte frem i horder, og de bider gerne i den tynde hud ved hals, ansigt og ører. Jeg har oplevet en del knot ved Kongeåen, men det er nu også på norgesturene, at vi har haft størst glæde ved disse små flittige fyre, som "næsten" kan drive en til vanvid. En aften hvor ørreden "vakker" foregår således:

Klask, klask, klask!
Kast
Tørfluen lander
Tørfluen driver ned over fisken
Fisken tager ikke fluen
Klask, klask, klask!
Kast igen....

Knottid

Kemi og gift skræmmer ikke de små væsener, så man må tage sine forbehold ved at pakke sig ind.

Man tager sine forbehold

På en af turene til Hedmark "lå" der allerede en nordmand på "vores teltplads" ved Trysil! Vi slog nu alligevel teltene op, og vi fik snart en snak med gutten, som var fra Trøndelag (boede ved Hovin - Gaula). Vi blev enige om, at vi skulle tage en snak (ildvand) ved bålet en af kommende aftener (uden bagtanker om at blive inviteret på laksefiskeri!), men det skete aldrig. Han flygtede allerede næste dag - "Alt for mye knot". Danskerne blev selvfølgelig !

Guldklæg

Klæger

Jeg kan varm anbefale en fisketur til Patagonien i det sydligste Chile og Argentina, hvis ellers kalender og pengepung tillader det. Fantastiske mennesker, smukkeste omgivelser, store ørreder og laks og ikke mindst - ingen myg eller knot. Der er dog altid en slange i paradiset  - Tábano hedder slangen. Tábano er en klæge -  et flueligende insekt, som kan være talrige på varme dage, og som bider, så man virkeligt mærker det. Her kan hverken myg eller knot være med. 

Også i Danmark og øvrige Norden støder man ofte på klæger (Tabenidae). De er aktive på dage med varme og høj sol, så de supplerer fint myg og knot. Som ved myggen vil hunklægerne suge blod inden æglægning. Regnklæg og guldklæg er de mest almindelige klæger, som meget gerne vil angribe mennesker. Når de første har fået færden af et menneske, bliver de ved, indtil de får mulighed for at sætte sig og bide. Lad være med at prøve at vifte dem væk, men lad dem stille og roligt få tid til at sætte sig, inden de får et klask.

Klæger forveksles ofte med bremser. Bremser ligner mere en bi, hvorimod klæger har lighed med en spyflue og ofte også har flotte farvestrålende øjne. Til forskel fra klæger suger bremser ikke blod, men lægger derimod æg i forskellige varmblodede dyr. Nogle arter lægger æggene gennem huden (bl.a. hestebremsen) - andre i svælg og næse på bl.a. får og råvildt (svælgbremser). Bremsens larver vokser op som parasitter i deres værtsdyr. 



Glæder mig allerede til det bliver sommer igen.


Stram line

Søren Rygaard Lenshow

Vi har alle en Magnus i baglommen

Fluebinding

Alle kystfluefiskere har en eller anden version af "Magnusfluen" i æsken

Den fynske kystflue "Magnus" flue var med fra kystfluefuskeriets barndom i starten af 70'erne, og har været en af de få fluer, som har holdt frem til idag. Den grå rejeflue med grizzle palmerhackle afsluttet med kuglekædeøjne findes i en eller anden version i langt der fleste flueæsker rundt om på kysterne. Grå Frede og Slagterfluen er fluer, som tager udgangspunkt i Magnus enkle stil med et grizzle palmerhackle, som får fluen til at svæve stille ned gennem vandet, når der holdes pause imellem indtagene. Ved gennembladning af Thomas Vinges 2-binds værk om fluer til kystørreden, finder man mere end 20 forskellige fluemønstre, som har udgangspunkt i Magnus. Flere af "Magnusfluerne"  drager en linie til fluer som Woolly Bugger, Wooly Worm o.l.

Min "Magnusflue er lidt "woollyagtig", og den har hale af indfarvet (gul, tan eller brunoliven) grizzle marabou pimpet med lidt pearl flash, krop af glinsende gul dubbing. (flashdub, Lite-Brite, Icedub e.l.), og et indfarvet brunolivent Grizzle saddelhackle. Endvidere ribber jeg kroppen med en tynd (ca. 0,15) nylon fiskeline, så fluen kan holde til masser af skarpe fisketænderne. Fortil kuglekædeøje, hvor imellem der evt. kan dubbes med kropsmaterialet eller evt. rester af marabou fra halen. Har tilført en speciel måde at binde hacklet på, idet de nederste dunene fjerstråler på fjeren beholdes og fungerer som et marabouagtigt fronthackle. Ved at beholde disse bløde fibre får fluen lidt mere fylde og liv. Fluen imiterer fint rejer, men jeg tror og at det bløde fronthackle giver en flue der også ligner en kutling. For mønster, bindebeskrivelse og video - se nedenfor.

Vejen har været lang og til tider blodig

Vejen til min Magnusflue har været lang og til tider blodig. I en periode fangede jeg og flere venner en del ørreder på gule kystfluer, så dette har holdt ved siden. Kuglekædeøjnene har været udskiftet med både goldhead og coneheads, men jeg finder dog, at fluen svæver bedst i vandet med traditionelle kuglekædeøjne. Til fiskeri fra flydering eller kajak kan et conehead være fint, hvis flue skal fiskes over dybere vand. Tror fluen er nået dertil, at der ikke sker flere ændringer - måske fordi jeg har fanget en mine største ørreder på fluen, men nok også forbi flere "forbedringer" vil føre fluen i retning af mere eksakte imitationer, og det er ikke grundideen med fluen. Har dog også lavet en mørk brun variant  - og ja den fanger også kystørreder. Måske man skulle prøve at pimpe fluen med et par rubberlegs?

Fluen er selvfølgelig primært en kystflue. Prøvede for nogle år siden at fiske fluen på en synkeline i en større norsk elv med klart turkisfarvet smeltevand. Fluen var tiltængt "storørret", men den vakte nu istedet stor interesse hos elvens mange stallinger.

Norsk  harr på dansk sjøørretflue

Stram line

Søren Rygaard Lenschow


Vil du se hvordan fluen bindes, så kig med her.


MM-Fly (Min Magnus Flue).
Krog: Saltvandsbestanding f.eks. Partridge CS 54 # 8 -2
Tråd: Gul, grå el. lign.
Hale: Indfarvet (gul, tan eller brunoliven) grizzle marabou + nogle strå pearl flashdub.
Ring: Tynd monofil (0,1-0,2 mm)
Krop: Glinsende gul syntetisk dubbing (Flashdub, Lite-Brite, Icedub, SLF Prism)
Hackle: Indfarvet (brun oliven) grizzle saddel. Nederste bløde fibre bibeholdes som fronthackle
Øjne: Kuglekæde tykkelse "badeværelse"
.
1. Kuglekædeøjne indbindes - sikres med en dråbe 10- sek. lim

2. Hacklet tilklippes

3. Hale af marabou + flash indbindes

4. Hacklet indbindes lige bag kuglekædeøjnene

5. Rib af nylonline indbindes og kroppen dubbes.

6. Tørn dubbingkroppen, sluttes lige bag hacklet

7. Hacklet tørnes - de første 2 tørn med bløde hacklefibre lige bag kuglekædeøjnene.

8. Den resterende del af hacklet tørnes ned til halen, hvor fjeren låses med ribben. Brug ca. 2/3 af hacklet (gem den resterende fjerspids - perfekt til de faldskærmshacklede danicaimitationer). Tørn ribben op gennem hacklet.

9. Dub mellem kuglekædeøjnene og afslut med whip finnish - laker tråden (evt. med 10-sek. lim).

FLUEFISKERI PÅ RATIONERING!

Sommeren går på hæld, og efteråret kommer hurtigt snigende. Inden vi ved det, står efterårsferien for døren.

Juniorlederkursusnålen

For mange drenge og piger har der gennem årene stået lystfiskeri på skoleskemaet i efterårsferien. Danmarks Sportsfiskerfirbund afholder også dette år Juniorlederkursus med lystfiskeri som omdrejningspunkt i uge 42.

Jeg var selv instruktør på kurset midt i 90'erne. Dengang blev kurset afholdt på Vojens Ungdomsskole i det Sønderjyske med adgang til fine vandløb og kyster, hvor teori kunne omsættes til praksis.

Bent Schultz dirigerer slaget!

Et år var jeg kommet med et hold 1. års kursister (F1) på fisketur til Kongeåen nedstrøms Foldingbro. Vi startede fiskeriet med flere bækørreder og et par kontakter med havørred. Frokostpausen blev holdt på et karismatisk stræk af åen, hvor man kan sidde på en sandskrænt, med udsigt over åen og å-dalen. På strækket lige neden for skrænten stod der en havørred, som gentagne gange rejste sig til fluerne, som knægtene præsenterede. Særlig en charteusefarvet (gul-grøn) Put & Take flue var fisken meget aggressiv over for. Knægtene ville alle gerne fiske til havørreden, så holdleder Bent Schultz måtte fra sin udsigtpost på skrænten rationere fisketiden til 2 minutter pr. kursist, inden en ny måtte komme til. Det var selvfølgelig ikke helt uden dramatik, at pladsen måtte overgives til den næste. Var tiden nu også gået? Kunne man lige nå et ekstra kast?

2. minutter !

Skønt fisken var efter drengenes fluer et to-cifret antal gange, blev den aldrig kroget. Efter frokost fiskede vi videre ved åen. Længere ned af åen fangede jeg en farvet hanfisk på "Den Usoignerede Biolog" - en muddlerflue skabt af og opkaldt efter en af kursets daværende instruktører. Efter et par fotos blev fisken pænt genudsat.

Stram line til alle på Juniorlederkurset 2014

Søren Rygaard Lenschow

FAKTA: Juniorlederkurset er Danmarks fedeste fiskeuddannelse, som afholdes i skolernes efterårsferie (uge 42) på Aalestrup Naturefterskole. Kurset henvender sig til unge med fiskeinteresse fra alderen 14 år med henblik på at lære dem at fiske, og endvidere uddanne nye undervisere/instruktører til lystfiskerforeningernes ungdomsafdelinger samt kandidater til vandplejeudvalg, bestyrelsesarbejde og andre dele af det vigtige frivillige foreningsarbejde. Kurset holdes over 3 moduler (Fiske 1 -3 over 3 år), hvor undervisningen gradvis ændres fra fokus på praktisk fiskeri til biologi, undervisningslære og foreningsarbejde. Endvidere er der overbygningskurser i påskeferien (Fiske 4). Afholdelse og undervisningen varetages af Danmarks Sportsfiskerforbunds Instruktører. Er du interesseret i at deltage, kan du se mere her.

Historier og beretninger fra tidligere kurser findes på fedfangst.dk og facebook. Endvidere YouTube video.

Juniorlederkuret har en lang historie. Kurset startede tilbage i 50'erne på Idrætshøjskolen i Vejle, og flyttede siden til bl.a. Hoptrup Højskole og Vojens Ungdomskole i Sønderjylland. Siden 2009 har Juniorlederkurset været afholdt på Aalestrup Naturefterskole ved brinken af Simested å. Du kan læse mere om Juniorlederkursets historie her.

BEACH ART

Horn to Jump
Funky Fish Artist, 2014 

Kultur

Når man færdes meget på stranden, kan man ofte støde på fænomenet "Beach Art", hvor kunstværker er opført direkte på stranden med forhåndeværende materialer - evt. kombineret med maling, farver eller noget helt andet fra vores materielle verden. Fantasien skaber alene grænserne, og ofte er der stor genialitet i den enkelte kunstneres udtryk og performance.

The Gate
Sten på sten, ukendt kunstner 

Enkelte værker har præg af mere arkitektonisk og entreprenørmæssig karakter eller er direkte masterplaner, hvor ingeniører og byplanarkitekter bliver salige ved at beskue på de fantastiske bygværker, eller hele samfund med indfrastruktur, kanalsystemer, laguner, grønne områder mv.

LOOP-Man Down
Funky Fish Artist 2014

Andre kunstnere tager kampen op og udfordrer beskueren med værker, som går dybt i sjælen. Andre værker er mere en fortælling om kunstnerens hverdag.

Der Mobiltelefon Klingelt Nie!
Fedtfarve på sten, ukendt tysk kunstner

MEST OM FLUEFISKERI har fået et interview med en 7 årig anonym beach artist, der arbejder under kunstnernavnet "Clumsy Sand Slayer" (redaktionen er bekendt med kunstnerens sande identitet):

Beach Art kunstner Clumsy Sand Slayer (kunstner navn) i arbejde.

Hvor startede du med at at performe beach art?: 
Ved det ikke helt ? - tror nok jeg altid har udøvet mit kunstneriske virke. Første stage var at putte sand i munden og spytte det ud igen, men siden jeg kunne sidde op og holde en skovl i hånden, har jeg fået et bedre greb om mit kunstneriske udtryk.

Hvad er dit vigtigste arbejdredskab?:
Jeg arbejder med det hele - skovl, si, spand - you name it. Er dog meget glad for min sandkageform, som laver en flot skildpadde. Det er ligesom min signatur på mange af kunstværkerne.

The Old Moose
Sten,tang og muslig på træ
Clumsy, 2013

Hvorfor er lige netop stranden dit udstillingsvindue for din kunst?:
Min mor og far er tossede med at fiske havørreder, så jeg bliver ofte slæbt med på stranden. Jeg fisker også nu og da, og jeg fangede faktisk mine første ørreder som 5 årig. Fiskeriet er dog lidt kedeligt engang imellem - så er det at min kunstneriske skabertrang får frit spil. Det er ligesom en win-win for mig og mine forældre. 

Hvad er dit favorit motiv?:
Ingen tvivl - prinsesseslottet. Det symboliserer ligesom vi pigers position i samfundet. Kan godt lide hvis der voldgrav og en lagune til mine skildpadder.

The Tower
Flint på granit
Clumsy, 2013

Har du nogle store planer for nye værker:  
Overvejer i sommerferien at opføre en tro kopi af "Kløvedal" fra Hobitten (som min storebror er ved at læse for mig). Der skal være bjerge, vandløb og skove. Og selvfølge de flotteste elverslotte med elverprinsesser. 


Beach Art er blevet et fænomen, som er ved at vinde indpas i den etablerede kunstverden, og der flere eksempler på, at kunstværker er blevet fjernet fra stranden, og efterfølgende solgt til høje priser på flere kunstgallerier. I hvert fald er mange kunstværker pist væk, næste gang man besøger stedet?

Kom derfor ud på strandene og oplev kunstværkerne, mens de endnu er der.


See You at the Beach


Søren Rygaard Lenschow 

FEMUND MOUNTAIN BONEFISH

 - The Asian Way

Fjeldliv

På sommerens tur til Femundsområdets fjeldvande fangende vi nogle fine eksemplarer af "The Femund Mountain Bonefish", som er en af områdets mange spændende fiskearter. Vi fangede fiskene på myggeimitationer fisket fra flydering på en fjeldsø, hvor vi også oplevede godt stallingfiskeri og dertil landede både gedde og aborre.

Vores uheltige alpine bonefish (Coregonus lavaretus) endte deres dage i en rygeovn suppleret med lidt stallinger. Mens rygningen blev gennemført stod campmanageren for resten af madlavningen, som var stærkt asiatisk inspireret.

Grundingredienserne var  hakkede løg, hvidløg og revet ingefær, som blev svitset i olie.

Herefter krydret med korreander og spidskommen og tilsat et par brikker kokosmælk inden opkog. Samtidig blev der kogt nudler (ris er også fint tilbehør).

Campmanager at work!

Rygeovnens indhold var nu færdig, og retten blev toppet med friskrøget fisk.

God appetit

Søren Rygaard Lenschow


P.S.: Næste projekt må være at fange nogle af de meget omtalte "Tropical Salt Water Whitefish".

Hornfisk - en gudespise

Hornfisk - det er da dem med de grønne ben ? 

Sådan hører man ofte hornfisk omtalt, mens folk rynker på næsen. Og ja der er ben i hornfisk, så hvis du er mest til FINDUS Fiskepinde (pas på! - de kan indeholde søheste), skal du nok bare stoppe med at læse videre nu!

Hornfisk smager fantastisk, men de kan bestemt også være en dårlig kulinarisk oplevelse, hvis fisken ikke er behandlet rigtigt. Derfor kunne jeg ikke selv lide hornfisk i en længere periode, efter at have fyldt fryseren med horn i de fattige "studenter dage". 

Hornfisk må ikke fryses. Det ændrer kødets struktur og fiskens smag. Endvidere er det vigtigt at holde fisken nedkølet fra fangsten og frem til tilberedning. Lad aldrig en bunke horn ligge og stege i solen. Medbring en køletaske på molen, eller bær fiskene i en snor ude i vandet under vadefiskeri. Jo friskere fisk - jo lettere er det at pille de små ben fra, når fisken er tilberedt. Halestykkerne er reserveret eventuelle  "nybegyndere", da der er færrest ben i denne del af fisken.

Klassikeren

Hornfisken skæres efter rensning i 3-4 stykker. Stykkerne vendes i mel (foretrækker groft mel), og stegens i smør på panden til de er fint gyldne. Serveres med nye kartofler og persillesovs.

Seaside Belone

Fang nogle hornfisk ude på stranden. Rens fiskene promte og skær dem i 3-4 stykker. Kom stykkerne i en plastpose med lidt groft salt og lad dem trække lidt. Steges på Trangia (stormkøkken) eller over bål. Ved grilning på bål, skal der først gang i bålet, for at få lavet nogle gløder. Når bålet er klar, trækkes gløderne ud, så fiskene kan grilles over dem. Til "grillrist" kan anvendes friske grene eller lignende. Serveres med hvad der nu er ved hånden - rugbrød, bålstegte kartofler eller kogte ris. Øl er velkomment. Friskere bliver det ikke!

Saltet hornfisk på grillen.

Hornfisken renses og skæres i stykker. Fiskestykkerne kommes i en pose med groftsalt - skal have tid at trække minimum en time. En særlig variant er rimning, som er en let gravning, hvor stykkerne lægges på et fad, på et lag af 2/3 salt og 1/3 sukker. Fisken rimer i køleskab i minimum 10 timer. Uanset om fiskene saltes eller rimes  grilles hornfisken efterfølgende og serveres med grillede friske grøntsager f.eks. nye kartofler (i bagepapir), løg og grønne asparges.  

FAKTA: Hornfisken (Belone belone) lever i Atlanterhavet, men gæster de danske kyster i maj/juni for at gyde. Fiskene bliver i den danske farvende frem til september inden de stikker retur mod Atlanten. Der er ingen mindstemål eller fredningstid, og da der i sæsonen er rigeligt med hornfisk, er der ingen problemer med at tage en stak horn med hjem til middagen, hvis man ellers kan nå at spise dem, mens de er friske.

FISKERI: Hornfisk er ofte nemme at fange, og alle kan være med - blink, flue og naturlig agn. Medefiskeri med sildestykker er en klassisk metode, men jeg fortrækker at medefiske med levende rejer, som jeg fanger med et fintmasket net efterhånden, som jeg får brug for dem. Så slipper man ikke op for agn. Rejerne "agnes" i halen med en lille enkeltkrog str. 10 eller 8, og fiskes drivende i vandet ca. 1 m under et bombarda flåd (eller bobleflåd). Jeg har oplevet at metoden gav hornfisk på dage, hvor hornene ikke ænsede blink og andre agn. Endvidere vil jeg fremhæve silkekrogen, som erstatter den normale krog på blinket, og ved hug filtrer sig ind i hornfiskens næb. En effektiv fiskemetode, som er velegnede for børn og nybegyndere, da det ikke giver bundbid. 

Stram line 

Søren Rygaard Lenschow

Don Geovanni

(c) Det Kongelige Teater / Miklos Szabo

Kultur 

Jeg er med alderen blevet vild med opera. Ikke fordi jeg ikke længere hører rock, punk og andet "populær musik", men det sker ofte, at jeg vælger Mozart, Wagner, Händel, Pucinni eller Bach. Faktisk var det lystfiskeri der vagte min interesse for opera, da jeg så Søren Ryge's udsendelse om laksefiskeri på Island, hvor laksefiskeri sammenlignes med opera (DR-Derude på Island - Part 2: Laksen - en beretning om tre dage med flue og stang ved Laxa, sendt 19. oktober 1993). Søren Ryge har senere i et program om klassisk musik uddybet historien. Han var egentligt lidt træt af opgaven, for lystfiskeri interesserer ham ikke, og slet ikke når der som her var tale om rige amerikanere, der betaler en mindre formue for en dags laksefiskeri på Island. Om aftenen inden optagelserne fik Søren Ryge en snak med den amerikanske laksefisker David Goodman, som forklarede hele livets mening ved en sætning: "Salmon fishing is like Don Geovanni!". Så var interessen vagt hos TV-manden, og programmet blev til i Ryge's stil, som på trods af, at udsendelserne oftest handler om natur og have, oftest sætter mennesket i fokus. Siden har jeg ofte hørt Mozarts opera "Don Geovanni" på bilens anlæg, når den har stået på laksefiskeri i Norge.

Martin med fynsk sølvtøj

I søndags stod den på Don Geovanni (Don Juan på Spansk) i Esbjerg Musikhus, som perfekt afslutning på en fantastisk weekend tilbragt i det nordfynske (Hindsholm) med havørredfiskeri, bøf og rødvin på stranden, samvær med nye og gamle venner, et 40-års jubilæum og jagt på sælen Luna. Ikke mindst da min ven Martin fangede en pragtfuld kystørred. 

(C) Det Kongelige Teater  / Miklos Szabo

Operaen er Mozarts historie om den store kvindeforfører "Don Geovanni", som har en længere liste over erobrede kvinder (i Spanien hele 1003!), som han bagefter dumper for finde et nyt trofæ. Der lægges i forestillingen ikke noget filter for lystighederne, hverken i Mozarts tekster eller den flot opsatte forestilling opført at Det Kongelige Teater med Concerto Copenhagen i orkestergraven 

(c) Det Konelige Teater / Miklos Szabo

Bitre kvindehjerter og forsmåede ægtemænd hober sig dog op, og en mindre flok samler sig for at få hævn over den sleske og udspekulerede kvindeforfører, som bliver dræbt og rejser lige i helvedet.

Mozart er et godt sted at starte med opera -  Don Juan (Don Geovanni), Figaros Bryllup og ikke mindst min favorit Tryllefløjten er humoristiske og relativt let fordøjelige historier. Prøv selv at tage en lytter næste gang du kører på fisketur.

Stram line og skarpe ører

Søren Rygaard Lenschow

Kvindernes Internationale Kampdag

KVINDEKAMP

Min kone slår ikke på tæven. Den vane fralagde hun sig allerede i 5. klasse, hvor hun ellers tævede drengene i skolegården. Særligt når de havde drillet skoleveninden Fie, blev der uddelt mavepumpere (vi gik heldigvis ikke på samme skole!). Således bliver der sjældent gjort noget stort ud af Kvindernes Kampdag i vores lille hjem. Ofte er den blevet udkæmpet "på sofaen foran fjernern" med et glas rødvin, selvom en lille dansk udgave af en ukrainsk nøgendemo (hjælper ikke meget mod Putin lige nu) nok er til at leve med, hvis ungerne altså først er gået i seng

Her I 10'erne er der ellers nok noget at kæmpe for - særligt hvis man kigger uden for landets grænser. Inden for den lille andedam kan man dog i medierne læse, at ligestillingen ikke er fuldgyldig, således at kvinderne ikke er tilstrækkelig repræsenteret tilstrækkeligt i virksomhedernes ledelse, eller at kvinderne på trods af karriere job, fortsat "holder" hus, børn og mand i pæn stand. 

Sådan ser det ikke ud fra min verden, hvor vi mænd bliver overhalet af kvinder i fuldt fart  - både i privatlivet og i arbejdslivet - så det er hverken mig eller mine nærmeste venner, som medierne har talt med. Her bliver det huslige arbejde fordelt mere end ligeligt mellem mand og kvinde, og vi mænd skal fortsat fikse vandhanen og lappe ungernes cykel - for vi skal jo fortsat være mænd.

En god bekendt formulerede det således - "De fleste ulykker i hjemmet sker i køkkenet og mændene spiser dem - Min kone holder bare fingere fra mine gryder!". Og vi mænd er jo skabt til det - alle store kokke har været mænd! - med Fru Hüttemeier som undtagelsen der bekræfter regelen. Jeg tror endvidere at Mette Blomsterberg er en reinkarnation af Hüttemeier? Og mænd som kan lave mad, har jo en helt anden frihed - tænk at blive sammen med en "rusten olietanker" et helt liv, bare fordi man ikke kan undvære hendes brune sovs og frikadeller.

Det er nu heller ikke længere kun manden, som nedlægger byttet og bringer både kød og trofæ hjem i jordhulen. Men også her er kvinderne mere end velkomne. På friluftsiden har de sidste år budt på store triumfer for kvinden jeg lovformelig er gift med. 

Her bliver der kæmpet hver eneste dag - endda med stort engagement!


God kampdag tøser!


Søren Rygaard Lenschow