Vårdrømme i februar

Kender De glæden ved penge ...

Sådan starter kapitel "Daarskab i februar" i Svend Saabyes mesterværk Lystfiskerliv.  I kapitlet funderer "Kunstmaleren" i stedet over glæden ved gode fiskegrejer, og fra den varme lænestol i hjørnet sammenligner han hundens drømme i hundekurven om rottejagt med sine egne drømme om fiskeri:

Som den i Søvne saa Rotter, ser jeg ringende Fisk. Jeg knytter Næverne om Stang og Line, giver Tilslag - og Drømmen indeholder Virkelighedens Fryd. 

Drømmene får til sidst magten, og Kunstmaleren må forlade "hundekurven" og gå ned til den lokale Møllebæk på en kold februardag. Det bliver til en slunken bækørred, som burde have haft fred til at æde sig "køn og kræsen" men det er jo grøddag derhjemme...

I nutidens 2013 har vores "børnefamilie" sjældent bekymringer om at få husholdsningspengene til at slå til, og grød- og ikke mindst "kåldage" er nok nærmere sundhedsflip eller et forsøg på "Simple Living". Vil personligt foretrække kål- eller grøddag frem for en slank og slatten bækørred. Tid er nok nærmere den største mangel i dag med tre børn og 2 karriereforældre - vi savner kunstnerens fordybelse trods materiel fattigdom.

Uge 7 blev der rådet lidt bod på sagerne, da jeg holdt ferie med familiens to yngste. De første 4 dage blev holdt i sommerhuset uden TV-signal men med en tilstrækkelig stor brændestabel til at holde os varme i krop og sjæl. Igen i år var vinterens over os, og der var ringe chancer for at fange en af kysten blanke ørreder.  Dagene gik først og fremmest med fluebinding, hvor der blev bundet fluer af store og små. Lillesøster på 5 år fik lært at starte op og ikke mindst lave en "Whip Finnish" . Faktisk blev hun så grebet af fluerne, at der ikke blev tid til lave perlekæder eller få begyndt på den nye tegneblok. Fluebinding er jo sjovt, når man kan lave fluer i de smukkeste tøsefarver.

Storebror Kristian på 11 år bandt fluer til sommerens norgestur. Særligt majfluen med bagkrop af hjortehår blev der arbejdet på, men den fangede jo også den store "Harren" i fjord.   

En enkelt gang blev vi også ramt af fisketrangen, og vi prøvede en kold time efter Lillebælt blanke ørreder. Kristian med den nye fluestang (julegave) mens Marri og jeg delte en 7 fods spinnestang med bombarda og en "prinsesseflue".

Hjemme i huset ved ådalen var fisketrangen der stadig. Nu bor vi i et område, hvor åerne først åbner, når foråret er halvt forbi, og med låg på de lokale geddevande og ørredsøer, måtte vi søge længere væk til en lille å, som munder ud mellem klitterne på Vestkysten. Bilen blev pakket og lillesøster sat af hos bedsteforældre. Vi fandt åen, og gik igang med fiskeriet i det smukke klitlandskab.

Med temperaturer under nul og 9 sekundmeter fra sydøst måtte vi ligesom kunstmaleren jævnligt afrime stangøjerne.

Uden et eneste nap af åens grønlændere  blev der efter et par timer behov for at få gang i Trangia og karrysuppe.

Da suppen var spist, blæste det yderligere op, så vi blev enige om, at nu havde vi givet det en chance, og vi kørte hjem mod de varme stuer.

Idag har temperaturen sneget sig op på 3+ grader. Måske man skulle trække i de lange underhyl og tage en tur til fjorden. Foråret må være lige om hjørnet..... 


Søren Rygaard Lenschow