lørdag den 8. marts 2014

Kvindernes Internationale Kampdag

KVINDEKAMP







Min kone slår ikke på tæven. Den vane fralagde hun sig allerede i 5. klasse, hvor hun ellers tævede drengene i skolegården. Særligt når de havde drillet skoleveninden Fie, blev der uddelt mavepumpere (vi gik heldigvis ikke på samme skole!). Således bliver der sjældent gjort noget stort ud af Kvindernes Kampdag i vores lille hjem. Ofte er den blevet udkæmpet "på sofaen foran fjernern" med et glas rødvin, selvom en lille dansk udgave af en ukrainsk nøgendemo (hjælper ikke meget mod Putin lige nu) nok er til at leve med, hvis ungerne altså først er gået i seng

Her I 10'erne er der ellers nok noget at kæmpe for - særligt hvis man kigger uden for landets grænser. Inden for den lille andedam kan man dog i medierne læse, at ligestillingen ikke er fuldgyldig, således at kvinderne ikke er tilstrækkelig repræsenteret tilstrækkeligt i virksomhedernes ledelse, eller at kvinderne på trods af karriere job, fortsat "holder" hus, børn og mand i pæn stand. 




Sådan ser det ikke ud fra min verden, hvor vi mænd bliver overhalet af kvinder i fuldt fart  - både i privatlivet og i arbejdslivet - så det er hverken mig eller mine nærmeste venner, som medierne har talt med. Her bliver det huslige arbejde fordelt mere end ligeligt mellem mand og kvinde, og vi mænd skal fortsat fikse vandhanen og lappe ungernes cykel - for vi skal jo fortsat være mænd.

En god bekendt formulerede det således - "De fleste ulykker i hjemmet sker i køkkenet og mændene spiser dem - Min kone holder bare fingere fra mine gryder!". Og vi mænd er jo skabt til det - alle store kokke har været mænd! - med Fru Hüttemeier som undtagelsen der bekræfter regelen. Jeg tror endvidere at Mette Blomsterberg er en reinkarnation af Hüttemeier? Og mænd som kan lave mad, har jo en helt anden frihed - tænk at blive sammen med en "rusten olietanker" et helt liv, bare fordi man ikke kan undvære hendes brune sovs og frikadeller.

Det er nu heller ikke længere kun manden, som nedlægger byttet og bringer både kød og trofæ hjem i jordhulen. Men også her er kvinderne mere end velkomne. På friluftsiden har de sidste år budt på store triumfer for kvinden jeg lovformelig er gift med. 








Her bliver der kæmpet hver eneste dag - endda med stort engagement!


God kampdag tøser!


Søren Rygaard Lenschow

lørdag den 4. januar 2014

DRY FLY



Tørfluefiskeri er sandhed, enkelthed, variation, entusiasme, purisme, fornuft, fanatisme, realisme, triumf, nederlag og en god portion nørderi.


Tørfluefiskeri er enkelt. Alt hvad der skal bruge er en let enhånds fluestang (en stang imellem klasse # 2-6 er fint), et let fluehjul, flydeline (WF), et nylonforfang, et par rulle forfangsmateriale (0,15-0,18 ,mm), en tube tørfluefedt og en æske med lidt forskellige fluer. En krogløsertang er også god at have ved hånden, når fisken skal afkroges. Når jeg traver til åen en sommeraften, har jeg en lille micro "chestpack", som rummer et stykke skum med fluerne, en tube fedt og et par ruller forfangsmaterialer.



Tørfluefiskeri er for de unge. Den simple udrustning og behov gør, at tørfluefiskeri er en oplagt fiskeform for børn og unge herunder foreningernes juniorer. Der sker (næsten) altid noget, og der kommer som regel fisk på land. Husk på at tørfluefiskeri ikke kun er ørred og stalling i de jyske åer, men også skalle og rimte i sø og å  eller regnbuerne i ørredsøen.



Tørfluefiskeri er billigt. Grej og udrustning er relativt enkelt og billigt. Ingen behov for skydehovedsystemer eller avancerede forfang. Fluerne kan være simple og bindes af en håndfuld materialer (med en pose CDC, en haremaske, et stykke hjortehår, nogle plader skum og et par farver polygarn kommer man langt). Endvidere er tørfluefiskeri ofte en billig fornøjelse i forhold til lakse- og havørredfiskeri (med undtagelse af nogle vande i bl.a. i Sydengland og Sydeuropa) . Særligt Norge- og Sverige kan byde på fornemt tørfluefiskeri i områder, hvor et ugekort er billigere end et enkelt døgn ved lakseelven. Børn og unge fisker gratis!  





Tørfluefiskeri er lærerigt. Særligt insektlære er spændende og giver et indblik i naturen. Man forstår virkelig betydningen og vigtigheden af god vandkvalitet og fysiske forhold ved vandløbene. Gennem tørfluefiskeriet lærer mange at drage omsorg for fisk og fiskevand (limit your kill) med henblik på, at have et godt og bæredygtigt fiskeri.




Tørfluefiskeri kan være avanceret (eller nørderi) med dyre fiskestænger i både bambus og flere grafitsorter, latinske betegnelser for de enkelte insekter, spindelvævstynde forfang, fluekroge i skæve numre og fluer bundet af ulden fra væderens uundværlige. Heldigvis er der i bund og grund ikke forskel på dette fiskeri, om du så er engageret purist eller ivrig juniorfisker. Nogle lystfiskere syntes, at tørfluefiskeri er noget snobberi, særligt når det kommer til de latinske navne på insekterne, mens de har respekt for dem, som kan genkende landets mange fugle. Det skyldes nok, at der mangler danske navne på vores insekter. Forslag modtages.



Tørfluefiskeri er for de gamle. Man behøver ikke fiske gennem lange stræk af åen, men istedet lunter man ned i et godt sving og sætter til at vente på at en god fisk viser sig. Viser den sig ikke, har det alligevel været en god dag, for man har jo været på fisketur.




Tørfluefiskeri er spænding. Alt er visuelt og man ser fisken tage den lille flue i overfladen. Fisken stiger til fluen, kigger på den og fortryder i sidste splitsekund. Uha det er spændende.



Tørfluefiskeri er socialt. Man kan fiske 2 venner sammen en god dag, hvor man skiftes til at kaste til de fisk, som nu viser sig. Den anden kan fotografere eller videofilme oplevelserne, så man har noget med hjem til de lange vinteraftener - det holder meget længere end fisk i fryseren. Når dagen er omme, har man desuden nået at "runde" alle de ting, som er vigtige i dagligdagen.



Tørfluefiskeri er eksperimentelt. Nye mønstre og fluebindingsmaterialer (gerne fancy indpakning, skum og andre stumper som eller var røget i skraldespanden), fredfisk på tørt, havørred på tørflue ved å, fjord eller åben kyst, laks på tørflue .......




Keep It Dry



Søren Rygaard Lenschow



fredag den 22. november 2013

Hedmark sandwich

Fjeldgastronomi


Stor smagsoplevelse fra sommerens fiskertur. Gør således: 


  • En knægt sendes afsted for at fange en gedde - i dette tilfælde en krabat på 85 cm


  • Der tændes bål
  • Fiskes renses, vaskes og i dette tilfælde deles i to dele
  • Fisken indpakkes i staniol med løg, kryderier, smør og en slat hvidvin
  • Fiskepakkerne lægges i bålets gløder og steger ca. 15 min på hver side.


  • Halvdelen af fisken spises til aftensmad, mens resten gennem til næste morgen.
  • Næste morgen skæres flere skiver af et "kneipbrød", som steges i smør på trangia



  • På brødstykkerne lægges geddestykker, som er pillet for ben.
  • Madderne garneres med stykker af friskt røget stalling (fanget på tørflue natten forinden)


  • Madderne krydres med lemonpeber og morgenmaden er klar




Velbekomme



Søren Rygaard Lenschow
Campmanager


P.S.: Er stor tilhænger af C&R når det gælder gedder - særligt når det drejer sig om de lidt større eksemplarer. En af turens flere mindre gedder kunne sagtens være brugt til formålet, men i dette tilfælde var det knægtens første gedde! Håber en geddefisker er født.


torsdag den 31. oktober 2013

Rejefluer

Fluebinding




Jeg er vild med rejefluer. Størstedelen af mine kystørreder bliver fanget på rejefluer, men det hænger helt sikkert også sammen med, at der oftest sidder en reje i enden af forfanget.





Har fisket og fisker fortsat med flere af de etablerede mønstre som Aurareje, Ølands Spey Shrimp og sågar "Patgris", men oftest sidder der en rejeflue af egen avl i den anden ende. For mere mere end 7 år siden blev fluen til på en oktober aften i sommerhuset på Aarø . Da fluen allerede fangede flere fisk den efterfølgende dag, var vejen vist for "Aarørejen"




Aarørejen er karakteriseret ved de markante gummiben, som udgør mund- og bentøj på fluen. Endvidere afsluttes fluen ved at enderne af gummibene ikke klippes helt af, således de  stritter frem foran krogøjet, så de får en effekt som en lille woblerske, og dermed er med til at give flue liv ved indtagning. Har fra start anvendt spættede runde gummiben, som sælges under forskellige navne som Grizzle, Tarantula legs og Centippede legs. Disse gummiben tåler saltvand, og det hårde slid ved kysterne. Jeg har ikke oplevet, at gummibenene er rådnet væk. Ellers er basismaterialet polarræv i lyst brun (tan), som bruges til både munddele/hoved, pandetorn og som dubbing til kroppen. Dubbingen laves ved at mikse hår fra polarræv med pearl Flashdub, Lite Brite eller lignende. 





Det har primært været den første version i lys brun (tan), som jeg har bundet og fisket med i stor stil. Har dog også bundet og fanget fisk på varianter i bl.a. gul, burnt orange og en lys pink version.  Har desuden prøvet en mindre (#8-10) olivenbrun version (reje/tanglus) med tynde (Fine/Small) rubberlegs, som har været løsningen på dage med sol, blankt vand og sky ørreder i overfladen.




Øjnene laver jeg selv af en kasseret Flat Beam skydeline, som smeltes (må gerne brænde lidt) så der dannes et lille øje. Anden kraftig (min 0,6 mm) monofil kan bruges. Farv øjnene med en vandfast tusch. Efterfølgende kan øjnene coates med UV-lim eller epoxy, så der opnås en dråbeform. Jeg mener det er en falliterklæring, at købe sådanne færdige øjne til en pris af flere kroner stykket (har selvfølge prøvet at købe de færdige øjne !!), da det ikke er besværligt, hvis man laver en stak øjne inden fluerne bindes. Med UV-lim lader jeg øjnene efterhærde i sollys, så de ikke klistrer.





Stram bindetråd


Søren Rygaard Lenschow


Bindebeskrivelse:


Aarørejen (tan)
Krog: Partridge CS 54, Gamatkatzu F314 el. lign # 6-2.
Øjne: Rejeøjne smeltet af kraftig nylonline (f.eks. flatbeam skydeline) eller Shrimp Eyes.
Belastning: Blyfri wire.
Bindetråd: Tan, gul eller lign. neutral farve.
Munddele/hoved: Tan (lys brun) polarræv + 2 stk. gummiben
Følehorn: 2-3 strå suprme el. ultrahair (neutral farve)
Pandetorn: Tan (lys brun) polarræv.
Krop: Tan polarræv mikset med pearl flash dubbing (Lite-Brite, SLF Prism. eller lign.).
Ben: 3 stk. grizzle gummiben (tan. el. anden farve).
Ryggen farves med en brun vandfast tuschpen.


  • Brænd et sæt øjne (gerne flere sæt), farves med tusch og coates med UV-lim
  • Vægtbelastning på den forrest del af krogen.
  • Indbind et bundt hår fra polaræv som hoved og munddele.
  • Placer et gummiben på hver side
  • Dub en lille kugle af uld fra polarræv.
  • Indbind øje på hver side af krogen.
  • Indbind nogle strå supreme el. ultrahair.
  • Indbind pandetornen af polarræv.
  • Mix. polarræv med lidt pearl flash dub.
  • Lav en taperet krop som er tykkest ved krogbøjningen.
  • Indbind 3-4 rubberlegs på undersiden af krogen.
  • Afslut med lidt dubbing i indbindingspunktet og afslut med et par Whip Finnish
  • Forbenene klippes 2-3 mm foran krogøjet
  • Fluen børstes op på undersiden og farves med vandfast pen.


søndag den 6. oktober 2013

DE ENESTE TO




Nyt gear: SAGE ONE 796

Bare fordi man elsker en, behøver man ikke hade alle de andre......

Sådan er der nogle, der leger med kærligheden. Det gør jeg ikke. Når det gælder fluestænger er sagen en anden, og nu er "Den Eneste Ene" (a.k.a SAGE ONE 586) blevet til "De Eneste To". Eller som Simon Kvam og Peter Sommer (De Eneste To) synger Let's Go! 




Egentlig ville jeg slet ikke være "utro", men en god kammerat havde en stang "i overskud" (måske fordi han er begyndt på rød stue?), og jeg kunne jo "bare" prøve den. Den kom med på overnatning på stranden i slutningen af maj. Et dejlig sammenkog af horn, havørreder, strand, sand, sol, nat, bål, salt og hav, og man afleverer jo ikke en ellers sprit ny stang tilbage, som er sølet ind i indpakningen fra adskillige horn og et par kystørreder.

Dermed blev "stangparken" udvidet med SAGE ONE 797 - et uhyre af en 9,5 fods fluestang klasse 7. Ligesom for Den Eneste Ene gælder alt det om "trange linebuer, exceptionel bevægelsesenergi uden vridninger, forbløffende kastepræcision, lange kast, tyndere klinge og banebrydende Konnectic Technology". Med da stangen er klassificeret 2 AFTM-klasser højere, skal summen af disse parametre (jf. Lefty's 1. lov) opløftes i 3. potens. I forhold til Den Eneste Ene's "lillepigemontering", så er ONE 797 monteret med bronchefarvet hjulholder i eloxeret aluminium, fight butt, to store skydeøjer og hele pivtøjet. Sådan vil vi mænd have det! SAGE ONE 797 er nu stangparkens svar på .44 Magnum -  "the most powerful flyrod in the world, and it will cast a full fly line clean off, you've got to ask yourself one question: Do I feel lucky? Well, do ya, pike?"




Hvorom alting gælder, så er stangen en fiskemaskine med et 16 gr. skydehoved, men den kan sagtens tage mere. Har gennem sommeren primært brugt "stagen" til natflue på revene med store muddlers og skumfluer og "geddeflue unlimited" samt et par forsøg med natflue (store rør) i åen. Tror også på, at den kan bruges til norske sommerlaks eller fremtidige saltvandseventyr. Glæder mig først og fremmest til efterårets blæsevejr.






Tror du på baglæns kausalitet? Baglæns kausalitet er et filosofisk begreb, hvor at en årsag, som jo under normale omstændigheder kommer før en virkning, i det her tilfælde følger efter den virkning, som vi tilskriver årsagen at have frembragt. Fænomenet er bl.a. beskrevet af filosoffen Jan Faye, men også atomfysikeren professor Holger Bech Nielsen bruger begrebet i sin forskning, ligesom forfatteren Ib Michael anvender baglæns kausalitet som plot i flere romaner.

Således er SAGE ved baglæns kausalitet årsagen til U2's smukke sang ONE (Achtung Baby, 1991) - herunder link til udgave hvor Bono synger duet med Mary J. Blidge (hvilket ikke gør sangen ringere). 






Oraklet Bono mangler dog fortsat at få en stangserie opkaldt efter sig!


Stram line


Søren Rygaard Lenschow 


SAGE ONE 797. Længde 9'6" # 7, vægt 100 gr, 4 delt, medfølger stangpose og alu transportrør, der ligesom stangen er holdt i stilrent sort. Vejledende pris kr. 6.390 inkl. moms. Sælges af flere danske fiskegrejsbutikker som fører SAGE.