AKA

The AKA Fly aka Assens Salmon Assasin

Der har været megen snak om de undslupne regnbuer fra havbruget beliggende i Lillebælt mellem Assens og Haderslev - "Burhøns" eller "Assenslaks" som de nu bliver kaldt. Jeg er selv rendt på pæne flokke af regnbuerne, som har trukket rundt inde på det helt lave vand. Ofte uden de store reaktioner, og det har genenelt været holdningen, at regnbuerne var meget svære at fange. Løsningen har været mindre fluer a la tanglopper - små hacklefluer eller bare en simpel dubbingflue. Problemet har dernæst været at lande fiskene.

En morgen i oktober bummede jeg selv flere store "Assenslaks" på små (str. 6 og 8) tangloppefluer. Flere af fiskene var tilsyneladdende godt krogede og rykkede det meste af fluelinen af, inden de smed fluen. Hjemme ved fluestikket bandt jeg en lille uanselig flue, som har vist sig både at kunne lokke og lande fiskene. Fluen blev bundet på en lille str. 12 dobbeltkrog. I mangel af bedre brugte jeg en kortskaffet krog fra sommerens æske med rørfluer til de norske laks. Den lille kortskaftede krog sidder sikkert i munden på de store ørreder og har ændret landingsraten væsentligt. En god ting da fiskene bare skal fjernes hurtigt muligt, så regnbuerne ikke trækker op i åerne og ødelægger havørredernes gydning.

Fluens bindens med en hale af bløde fibre af marabou eller som her restmaterialet fra en hacklefjer. Kroppen består af syntetisk dubbing - her SLF-dubbing i "pattegrisfarven" (aka shell pink), som ribbes med rød kobberwire. Afslutter hovedet med en whipfinnish med kobberwiren og en dråbe lak, så fluen bare holder.

God jagt

Søren Rygaard Lenshow

LAKSEFISKERI ER DØDSENS FARLIGT - PART II

Fantastisk selskab ved Gaula

Sommeren er forlængst slut, efteråret er godt igang og laksesæsonen har nået enden. Jeg kan oplyse, at vi overlevede! Således ingen døde eller sårede med fysiske mén. En person har dog pådraget sig varig skade af det adrenalin kick, som laksefiskeri kan give. Laksefeberen vil fremover ofte ramme dette menneske. Mere herom længere nede.

Læs "Laksefiskeri er dødsens farligt - part I"

Min laksesæson startede i foråret ved primært Ribe og Konge å men også Varde og Skjern å blev besøgt. Jeg så en laks på premieredagen ved Ribe å, men ellers skete der ikke meget på de 7-8 fisketure det blev til i april og maj. Ud over selvfølgelig nogle dejlige dage ved åen med gode naturoplevelser.

Gaula juni 2016

I juni stod den på Gaula - Gaula har fisket fantastisk i år med knap 1.200 laks over 7 kg rapporteret i juni måned. Vi fiskede en uge på et privat vald oven for Gaulfossen, og min største bekymring var om vandføringen ville være for stor og vandet for koldt, så laksen ikke passerede fossen. Den bekymring kunne jeg godt have sparet mig. Problemet var derimod, at der var alt for lidt vand i forhold til det fiskevand, vi havde lejet, så laksene trak hurtigt og ubesværet igennem valdet uden tage hvile i strømmen. Først på ugen fik vi dog lidt nedbør - vandet steg og der trak en del fisk op. En enkelt laks tog min flue, men krogen slap igen efter kort tid. Til gengæld var selskabet godt med min 14 årige søn Kristian, og min onkel "Ole Tusindben". En rigtig herretur, hvor det blev til mange timers hygge ved elven mellem fiskepassene. Vi brugte en eftermiddag på at besøge Gaulfossen, og en anden eftermiddag kørte vi op til Bonesvandet ved Rognes, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund afhold kursus. Fik hilst på min gamle venner - kursets instruktører Per og Orla samt flere andre gode mennesker. Tilmed så vi en af kursisterne komme op fra Buahølen med en frisk laks på lidt over 8 kg.

Orla Bertram-Nielsen og Per Jørgensen samt en flok glade kursister ved Bonesvald, Gaula juni 2016.

De sidste dage svandt strømmen ind til en dyb rende, da vandføringen faldt kraftigt. Vi så meget få fisk, så vi koncentrerede vores fiskeri til små 50 m af valdet, som forsat virkede lovende. Den målrettede indsats gav pote, og en fin laks tog en mindre rørflue fisket højt på flydeline. En super oplevelse, hvor min søn Kristian landede fisken for mig.

Hjemme igen rasede laksefereren i min årer, så i de kommende uger var jeg en håndfuld ture ved Skjern å. Godt med vand i åen, og enkelte laks, som viste sig en gang imellem, dog uden at tage fat i mine fluer.

Mandal i juli

Familieferien bød bl.a. på tur til Mandal. Vi var alle 5 af sted, og havde deltil selskab af "svogeren min med fruen sin" og lille fætter Theodor på 10 måneder. Gensynet med Mandal var godt, men også lidt frustrerende, da antallet af fiskere er steget kraftigt i forhold til, da vi fiskede på sone 3 for ca. 10 år siden. Det er dog stadigvæk muligt at finde fine pladser, som ikke fiskes så hårdt, og hvor man ikke behøver at være nr. 8 eller 10 i "laksekøen". Vandføringen var fin, og der var god opgang af primært blanke smålaks. 9 fisk blev det til for vores lille selskab i løbet af ugen.

LAKS!

Laksefiskeri er ikke retfærdigt. Min søn Kristian fiskede hårdt hele ugen, og han havde en enkelt laks, som tog fluen, men som desværre ikke blev hængende. På trods af ihærdigt fiskeri i både Gaula og Mandal, hvor han har slidt 2 par waders og en fluetang op (bundduppen faldt af!), har han stadig sin første laks til gode. Storebror Valdemar tog det mere roligt. Stod op en enkelt gang sammen med "morgenholdet" og fangede sin første laks - en fin blank smålaks på blink. Sådan er laksefiskeri!

Familielykke!

Min kone Berit blev ugens "Top Rod" med 2 grilse og en sej hanfisk på 7,8 kg. Tilmed tabte hun yderligere en god fisk, som hun havde på i nogle minutter. Alle fruens fisk blev fanget på små blå fluer bundet på dobbeltkrog i str. 8 og 10. Den store laks huggede 5 minutter i spisetid (jeg måtte slukke for Trangia sættene), og det blev ubetinget feriens største familieoplevelse. At vi så fangede hele fighten på video, blev oplevelsen ikke mindre af - og vi har efterhånden set "opgøret" en del gange.

Berit's reaktioner under og efter fighten er i verdensklasse. Min kære kone er mærket for livet, og hun vil gøre alt for igen at mærke en god laks tage fluen. Endvidere har jeg erfaret, at jeg faktisk kunne være blevet en rigtig god jordmoder frem for en støvet ingeniør.

Her i eftersommeren er det blevet til flere ture ved Ribe å samt en enkelt tur til Skjern å. Det er blevet til flere fine havørreder ved både å og kyst, men en dansk laks er udeblevet, ud over en flok af de meget omtalte "Assenslaks", som i oktober indtog Lillebælt.

Jeg havde ellers været clean i 8 år (kun lidt halvhjertet laksefiskeri i det vestjyske). Siden premieren har laksefiskeriet været i min hjerne. Tankerne kører fortsat rundt. Hvad med næste sæson ? hvilke fluer skal jeg binde? Hvor skal vi fiske ? Er der nogen medicin? Som trøst har jeg fået et par lidelsesfæller.


Stram line

Søren Rygaard Lenschow

LAKSEFISKERI ER DØDSENS FARLIGT - part I

Ung Søren Rygaard Lenschow med neoprenwaders, Nomad jakke og grilse fra Gaula

Laksefiskeri er vanedannende. Det ved enhver, som har bare en gang har prøvet at opleve "trækket", når laksen tager fluen. Laksefeber er farligt. Dødsens farligt! Det ved de fleste nok også, men de færreste har oplevet dette.

Jeg fik mine første erfaringer med laks på flue på familien Storhaugens vald ved Gaula i årene omkring 1990. Fiskede dengang med min onkel Ole (Ole Tusindben) og ikke mindst min faster Connie, som sørgede for, at vi ikke sultede. Et år - tror det var 1991 - startede vi en uges fiskeri midt i juli med flom. Den første dag var forholdene umulige med stigende grumset vand, men på andendagen ved middagstid begyndte elven at stabilisere sig, og vandet klarede en smule op. Vi fik hurtigt smurt madpakken, og roede over på den anden side af elven, hvor vi havde fiskeret på et ca. 400 m langt stryg med fine hvile og standpladser. Ved høj vandføring trækker laksen ofte tæt på land i den lave side af elven, så strækket var ideelt under de givne forhold.

Første tur nedover strækket blev brat afbrudt, da en fin grilse tog min "General Practitioner". Fisken gav en fin fight inden den blev strandet. 

Dagens første laks

Mens jeg bar laksen op til båden fortsatte min onkel Ole ned over strækket. Et par fiskere var startet på valdet neden for, og det tegnede til, at det ville blive en spændende dag. Snart var jeg også igang igen, og da jeg nærmede mig det farlige område, da blev der pludselig råbt højt på strækket nedenfor. 

En af fiskerne havde netop landet en stor laks, da han faldt om med hjertestop på bredden ved siden af fisken. En anden fisker, som netop havde hjulpet med at lande fisken, gik straks i gang med hjertermassage, mens jeg løb efter hjælp. Dengang var mobiltelefoner sjældne, men der fiskede en lokal nordmand på den anden side af elven, som havde en af disse moderne tingester. Jeg fik råbt ham op, og der blev ringet efter hjælp. Snart dukkede en lægehelikopter op fra Trondheim, som overtog genoplivningsforsøget. Umiddelbart uden effekt, og en god time senere hjalp jeg med til, at bære en båre med den omkomne fisker op til den nærmeste gård, hvor en ambulance ventede.

Laksen som tog sin fanger med

Eftermiddagen var nu gået, og vi måtte hellere komme hjem til Storhaugens gård for at berette, hvad der var sket. Vi pakkede taskerne og travede op til robåden. Ved den høje vandstand plejede vi at trække båden op i det rolige vand på valdet oven for, inden vi krydsede over Gaula, men nu var der en lokal lystfisker i gang med at fiske på dette stykke, så den næste halve time kunne vi ikke trække båden op og ro over , uden at forstyrre mandens fiskeri . Hvad skulle ventetiden bruges til. Fiske var en selvfølgelighed, skønt humøret umiddelbart ikke var til det.

Så kunne vi krydse elven

Jeg var ikke kommet ret langt ned på vores stykke, inden der igen var bud efter fluen. En fin mellemlaks på 5,5 kg havde taget fluen, og gjorde massivt modstand. Trods modstanden endte den også inde i vandkanten. Vi kunne nu ro over elven, og med to laks på skulderen, kunne jeg trave op til gården. 

Traveturen hjem til gården

Et par dage efter hørte vi, at fiskeren var afgået ved døden. Han var af sin læge blevet advaret mod at fiske laks, da det kunne være farligt med et svagt hjerte. Et klart valg, som man egentlig godt kan forstå. Hellere et par sæsoner med laksefiskeri end fem med bankospil eller golf.

Året efter var der en normand og søn, som fiskede på vandet oven for vores stykke af elven. De boede i en lille hytte ved elven. Vi snakkede flere gange sammen, og en aften nød vi en ildvand sammen ved bålet. En eftermiddag kom sønnen stærkt rystet ned til os. Faderen havde lagt sig til at sove, og var nu bevistløst. Det viste sig, at faderen havde sukkersyge, og han havde fået for lidt at spise dagen igennem, og var nu gået i insulinchok. Jeg kontrollerede luftvejene, og lagde ham i aflåst sideleje, mens min kæreste (den smukke kvinde jeg idag er gift med!) løb efter hjælp. Hjælpen kom frem, og et skud sukkeropløsning fik igen liv i nordmanden.

1 års fødselsdag fejret med laks fra Gaula

Siden har vi fisket i Gaula flere gange, men med småbørn blev laksefiskeriet for en årrække primært dyrket i det sydnorske, hvor køreturen var kortere, og der var fint med småørreder, som sønnerne kunne fiske med medetøj. Ofte passede min kone eller jeg på skift drengene, mens den anden part fiskede laks på flue. Et par ormelaks er endt deres dage under børnepasningen.

De senere år har jeg ikke svunget mine fluer efter fiskenes konge (ud over mere eller mindre helhjertede dage med laksefiskeri i det vestjyske). Måske er jeg blevet kureret ? 

Nej !

Om en god uge går turen igen til Gaula efter en pause på mere end 10 år. Denne gang med min onkel Ole Tusindben og min 14 årige søn Kristian. Det bliver stort. Mon ikke vi overlever!


Stram line 

Søren

Læs næste del af Laksefiskeri er dødsens farligt - part II
P.s.: Tilnavnet "Tusindeben" kom til, da vi en gang blev budt på en "liten" af en venlig nordmand ved Gaula, som forsigtigt skænkede af sin dyrebare skotske whisky. Da whisky'en var drukket spurgte min onkel, om han også gav en "til det andet ben", hvortil han nølende svarede "ja". Da drammen var skænket op, fortalte jeg, at derhjemme kalder vi Ole for "Tusindben".

Ole Tusindben

MANDEGAVER

Kære piger!


Står du og mangler gaven til manden, og af erfaring ved, at en ny sweater i kabelstrik, en zebrastribet pyjamas, nye skolæster i cedertræ, bøger om sportstjerner eller et weberforklæde helt sikkert IKKE vil falde i god jord, så er der hjælp at hente her. Nedenfor er række ideer til mandegaver for enhver pengepung.

Glædelig jul

Søren 

Outdoor cooking

Den rigtige mand er ikke "Weber Freak" - vi lader de andre hankønsvæsener om at købe en høne eller steg i Brugsen, stoppe den i grillen og kalde sig "Master Chef". Den slags kan kvinderne da sagtens selv finde ud af! Til gengæld kan den rigtige mand lave en menu på bål af råvarer fra skov, mark og strand (hvem er ikke fan af Nikolaj Kirk). Hvis han ikke kan ? - jeg så er der blot en god grund til at han øver sig. Derfor kan du trygt købe et stormkøkken (Trangia, Jetboil, Primus etc.), Kellykedel, diverse mugs, sporks og andet spisegrej til projektet. Du kan også finde et par par gode gammeldavs støbejernsgryder i en genbrugsbutik, som sammen med en jernkæde, kraftig ståltråd og et par ½-tommers jernrør hurtigt flækkes sammen til et gedigent udekøkken.  Har manden allerede rigeligt med "kogekar", så husk at god "outdoor cooking" kræver ordentligt værktøj i form af knive, kødøkser, skærebrædder mv. (nu han ikke må tage de fine Globalknive I fik i bryllupsgave med på skovtur). OG NEJ - vi ønsker os IKKE et af de der designer bålfade i tidsløst design! Rigtige mænd laver bål hvor og når det passer dem, selvfølgelig med hensyntagen til natur og brandfare.

Ud i det fri

Gavekort til events er noget at det værste man kan få. Mange er brændt inde med biografbilleter, koncertbilleter eller gavekort til fancy restauranter. Dette gælder dog ikke ture i det fri. Arranger en fugle-, dykker-, kajak-, fiske- eller vandreweekend. Fastsæt en weekend (eller hvorfor ikke en hel uge!)  - det er alligevel dig som bestemmer, hvornår I skal noget - hvor turen skal finde sted. Book et sommerhus eller planlæg evt. overnatning i telt eller shelter. Er du ikke selv så meget til "det fri", hvor man kan blive våd, river strømperne, bliver stukket af myg, fryse eller få blæst frisuren i alle verdensretninger, er løsningen, at du diskret kontakter en af din mands gode kammerater, og får ham til at hjælpe med planlægning og selvfølgelig deltagelse på turen. Du betaler bare ved kasse 1.

4WD

Rigtige mænd går ikke op i biler - næsten ikke. Men skulle det nu være, at du havde vundet i lotto (uden selvfølgelig at nævne det for manden!), så er vi ovre i 4WD, så han ikke er bekymret for at ræse 50 km ud af en fjeldvej i Nordsverige, uden at frygte for, at plastikskærmene rasler af familiens stationcar. Pyt med alt ekstraudstyret - det er vigtigere alt inventar let kan flås ud, så bilen kan spules indvendig efter en hyggeweekend med drengene. En 4WD er nok først rigtig på min ønskeseddel, når de kommer i en brændstoføkonomisk udgave.

Lange underhyl

Der er simpelthen ikke noget som lange "Jenslynere". De varmer fantastisk, og er simpelthen den indre indentitet for den "lumber seksuelle" mand. Mine yndlinge er et par mere end 15 år gamle uldne "drenge" fra svenske Woodline, som har været brugt mere end 1.000 gange, og som stadig næsten ikke er slidte!

Årskort til vinterbadning

En årskort til vinterbadning kan han ikke stå for, selvom han midlertidig ikke har meget at prale af. Vinterbadning er godt for blodomløb, immunforsvar, humøret og ... Ja det finder du ud af! I Den helt billige version er et klippekort, hvor I alle lørdage fra januar til marts tager til den lokale strand, for at "manden i dit liv" kan kommer under. Du er selvfølgelig med og står ventende på stranden med friske håndklæder, varm kaffe og en stor cognac.

Survival Gear

Rigtige mænd kan simpelhen ikke få nok af pandelamper, letherman tools, GPS'er, reb, kompas, tændstål, solcelle opladere, feltøkser og ligende gear til et "outdoor life of the grid" - også selvom der kun bliver tid til at lufte småbørnefamilien ved Skovsøen en søndag eftermiddag. Det giver simpelhen en mand, der føler sig som et "mach up" af Bear Grylls, BS og David Crockett, og det kan føre meget med sig!

Tie Pink 

NEJ VI GÅR IKKE MED PINK SLIPS! Faktisk slet ikke med slips, hvis vi kan være fri for det. Til gengæld er vi tøsepjattede med pink fluer - og det er havørrederne også. Køb et par pink fluer eller blink, eller til "gør det selv manden" en håndfuld hot pink fluebindingsmaterialer (marabou, zonkerstrip, dubbing, slappen fjer etc.), og så er julefreden redet. Det medfører selvfølgelig, at manden skal afprøve de nye gaver på stranden en de følgende juledage.  

Whisky cask

Hvorfor ikke give ham sit eget whisky fad i Skotland, eller måske bare en beskeden andel i et. Se her sætter du ham på en tålmodighedsprøve, da han skal vente 10-15 år på at whiskyen er fadlagret og udviklet. Til gengæld får han så et unika i form af cask strengt whisky (ca. 60 % vol), som bliver en gave på tungen. Denne gave indebærer selvfølgelig, at familieferien de næst mange år skal holdes i Skotland, hvor farmand lige skal forbi og tilse sin "baby". Når vi nu er der, kan ferien også udnyttet til vandreture i højlandet, trailrunning, whiskysmagning, laksefiskeri, jagt osv.

Fartøj

En rigtig mand skal selvfølgelig have sit eget skiv. Sejlbåd, motorbåd, flydering, kajak, pontonbåd, skydepram eller kejnæsjolle alt efter mandens temperament, søkyndighed og din pengepung. Vigtigst er det dog, at du herefter tiltaler ham med "Captain", og ikke mindst at der anvendes maritime udtryk i hjemmet: Dæk (gulv), kabys (køkken), styrbord (højre), svabergast (rengøringskone), banje (spisestue) osv.

Sølvbryllup 1990 - 2015

 

Kystflue

"Calling Fly-Fishing a hobby is like calling Brain Surgery a job!" - Paul Schullery

Så har man fejret sølvbryllup! Således er der nu gået 25 år med fluestangen i det salte, og det er blevet fejret i stilhed her i 2015.

Jeg er egentlig opvokset med å-fiskeriet med Sneum å, Holsted å, Kongeå, Holme Å m.fl. som hjemmevande. Jeg drømte dog som knægt ofte om kystfiskeri - primært på grund af historier og billeder af mange blankfisk i 80'ernes funklende fiskermagasiner og ikke mindst Jens Ploug Hansens bog "Sølvtøj", som jeg gentagne gange lånte på skolebiblioteket. Sidst i 80'erne blev det til enkelte kystture til "østkysten" med juniorafledeingen i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening, hvor der dog primært kun kom ulke på land Dengang var ulken en meget almindelig fisk ved stranden.

En af de første

Starten

Kystfiskeriet kom for alvor i gang, da jeg fik kørekort i 1990 og tilmed fik lov til at låne min faders Opel. Første kystflueørreder blev fanget på Halk hoved en dejlig forårsdag. Først en undermåler og efterfølgende en fin fisk på 47 cm. Bummede yderligere 2 gode fisk, så det var rigtigt nok, hvad der stod i de funklende fiskeblade. Snart kom der flere fisk på land. Året efter var jeg til træf på Langø (Fyn) med en flok knægte, som jeg havde gået på Juniorlederkursus sammen med. Vi fangede ialt 7 ørreder, og jeg var så beskeden selv at nappe de 5 - alle på fluestangen. Der var kommet hul på bylden.

Tisvildeleje / Helenekilde på Sjællands nordkyst

Flyttede i 1991 til Kongens Købehavn for at studere. Det gik lidt tungt med at komme igang, men efter et par år fik jeg sammen med en flok ligesindede fundet en række kystpladser, som var inden for række viden af offentlige transportmidler. Således tog vi med "grisen" til Hundested, Tisvilde, Øresundskysten og Roskilde Fjord (Kregme), og det blev såmænd også til fisk.

Flidspræmie fra en kold februar dag på Røsnæs, Vestsjælland

Grejet

Gennem 25 år har jeg været igennem mindst 7 vadejakker, mange par waders, en del stænger, hjul og liner. Ikke fordi jeg er er den store grejfreak, som "dealer" hele tiden for at kunne prøve det nyeste nye, men mere fordi liner, hjul, jakker og waders er blevet slidt op ude i det salte miljø.

Sølvtøj på 10' Fibatube (konfirmationsgrej) 

Mit første sæt var en hjemmebyttet Fibatube (House of Hardy's byg selv stænger) 10' # 6-8 monteret med en tung hjulholder med aftageligt "fighting butt". I dag burde jeg nok støve stangen af - den ville gå som varmt brød, hvis jeg satte den til salg under betegnelsen "Switch Stang". Grejet var egentligt købt og bygget til åen for mine "konfirmationspenge", men jeg brugte den også på kysten med den indkøbte DT7 Intermediate line fra Scientific Anglers. Grejet fangede fisk, men snart blev linen opgraderet til en WF8F, så kast og affiskning gik lidt nemmere.  

LOOMIS og blankfisk fra Halk

Stangen blev efter nogle år udskiftet med en SAGE RPL896 9'6" # 8 (familiestangen), og siden også suppleret med en 4 delt LOOMIS GLX # 8, som var praktisk, når jeg med tog og bus drog afsted på fisketur. Et årti senere gik jeg et par klasser ned med en LOOP Blueline SW 9' # 6 - en stang som har fisket upåklageligt under mange forskellige vejr- og vindforhold, og som stadig er min back up stang. Idag fisker jeg primært med 2 stænger - begge SAGE ONE i hhv. # 5 og # 7, som komplimenterer hinanden godt. 

       Den Eneste Ene          De Eneste To  

Første hjul var et kunststof hjul fra Berkley, og siden havde jeg et par System II fra Scientic Anglers samt et LOOP 2W. Alle disse hjul var ikke specielt glade for saltvand. For godt 15 år siden investerede jeg i et LOOP/Danielson Evotec LW 4Seven. Det hjul har jeg fisket utallige timer/dage med siden, og det har fungeret upåklageligt uden den store vedligehold andet end kolde afvaskninger og måske en enkelt dråbe olie hvert andet år. Siden er hjulparken blevet udvidet med endnu et Danielson (FW 2Six), som bruges til det lette sommerfiskeri, og yderligere et par LAMSON Speedsters, som også fungere upåklageligt, men som endnu ikke har bevist driftsikkerhed over længere tid.  

LOOP/DANIELSON Evotec - det virker!

Siden skydehovederne kom på banen i starten af 90'erne (the swedish way) har jeg været stor tilhænger af disse - gerne et neutral/slow intermediate på ca. 10 m. Har dertil både brugt monofile og coatede skydeliner. De coatede liner giver god føling, men krakelerer ofte efter intens brug (jeg får nok ikke smurt linen ofte nok). De monofile er mere livlige og giver lidt mindre kontrol, men krakelerer ikke sådant lige. P.t. sidder der japanske Vaviras monofile skydeliner på 2 af mine hjul, som jeg syntes fungerer rigtigt godt. De sidste 5 år har jeg dog "genopfundet" WF-linen - primært til det spændende sommerfiskeri (med en WF5F), hvor der oftest kastes til fisk, som viser sig i overfladen.

Hvilken flue ?

Fluerne

Mine første kystfluer var primært tangloppeimitationer, grå Magnusfluer og Matuka streamers, men også en langskaftet Coachman med vinge af hvid kalvehale, var bland de første fluer, som jeg fangede blankfisk på for 25 år siden.

Steffen Juhl med fin fisk fanget på Rød Juhl

I forbindelse Danmarks Sportsfiskerforbunds Juniorlederkursus og forbundets instruktørsammenslutning mødte jeg Steffen Juhl og Bent Schultz, som dengang eksperimenterede med Trebles og Waddingtons til kystens ørreder, så det blev bundet og fisket en del "Rød Juhl" på Partridges Treeble laksekrog (CS12). Siden er jeg dog gået tilbage ved enkeltkrogen. 

Havørred fanget på Big Hole Demon

Har gennem tiden bundet og testfisket et hav af fluer (prøver stadig nye fluemønstre og udvikler egne ideer) - Fluer som Flash 9, Big Hole Demon og flere typer af zonkerfluer har været gode travheste, men et par egne varianter - RH og MM-fly  - er gode fiskefluer. Idag fisker jeg ofte med rejefluer eller små fnullerfluer a la kobberbassen, men der er generelt et godt udvalgt fra skumbiller til store tobisimitationer i æskerne.

Zonkers på stribe

Aarørejen   RH   MM-Fly   Fifty Shades Of Pink

Pladserne

Kystfiskeriet har omfattet hele kongeriget: 
Bornholm, Mors, Djursland, Samsø, Vestsjælland, Ærø, Isefjorden, Langeland, Sejerø, 

Hindsholm, Limfjorden, Stevns, Als, Nordkysten, Ho Bugt, Mariager fjord, Odsherred, Møn, den besatte sydkyst (Skåne) og sågar et enkelt forsøg i en norsk fjord på Sørlandet.

Morgenstund har sølv i mund

"Hjemmevandene" går fra Vejlefjord i nord til kysterne syd for Haderslev, og så et par pladser på Vestfyn når vinden står i øst. Særligt et par pladser i Kolding fjord og ude i Lillebælt samt ikke mindst Aarø er der, hvor jeg nu om dage bruger det meste af min fisketid. 

Er dog altid klar på et stop undervejs, hvis jeg lige kommer forbi og har et par timer til rådighed. Bedste bog om havørredfiskeri er utvivlsom min DK kortbog med 4 cm topografiske kort, som selvfølgelig opdateres løbende. 

Overspringer - en drøm af sølv

Små fisk og store fisk.

Havørreden har været det primære mål med fluestangen, men jeg har også fanget hornfisk, torsk, fjæsing, sej, regnbuer, laks, ulke, skrubber, tobiser og en enkelt bergylt på fluen. Det har selvfølgelig været mest de mindre havørreder (40-60 cm), som har budt sig til, og ind imellem skal der slides meget hårdt for de store fisk på kystfluen. Heldigvis er det også lykkedes med de store fisk, selvom de helt store de seneste par år oftest har trukket det længste strå. Vågner fortsat med svedige mareridt om den store fisk, som tog skumfluen på revet en lun julinat. Gang på gang trak den line af hjulet og sprang fri af vandet. Da der var mere end 80 m line ude slap krogen sig tag....

Blankfisk fra april - fanget på Sønderballe Hoved

Gaver til festen

Når man har sølvbryllup får man vel også gaver? Men man skal dog altid være tålmodig, når det gælder gaver - særligt de blanke af slagsen. Fik egentligt fisket en hel del her i foråret, og der var da også fint med fisk - dog kun mindre blanke fisk og enkelte faldere. En enkelt fisk sidst i 40'er kom med hjem til gryderne. Sådan fortsatte det også i maj og juni - fint med fisk - dog alle under 50 cm 

Gaver til festen!

Vi skulle helt hen i sommerferien inden det blev til fisk over "halvmeteren" og snart også over de 60 cm. Den største gave har dog været en række uforglemmelige morgenture med min kone Berit, hvor hun har fanget mange og fine ørreder på fluestangen - flere gange i et tempo hvor jeg selv ikke rigtigt kunne følge med!

  

Golden moments

Sølvtøj

Morgentur

Vi tager lige 25 år mere i det salte!


Stram line

Søren Rygaard Lenshow