fredag den 10. juli 2015

Myrdøgnflue




Ready for take off


Jeg kender en fjeldsø. Den ligger i Norge, men den kunne lige så godt ligge Sverige, da "Riksgrensen" ligger kun få kilometre derfra. Der findes sikkert mange andre lignende søer i den nordiske fjeldverden, som har samme skønhed og byder på samme gode oplevelser. Der er en fin lejrplads ved søen, hvorfra man kan se, om der er gang fiskene. Endvidere er der ikke langt til en større elv, flere andre spændende fjeldsøer og ikke mindst en række små åer med fint fiskeri efter stalling og ørred, så søen er det helt rigtige sted at etablere en basecamp.


Fluegedde

Søen har en god fiskebestand med stalling, helt, aborre og gedde. Geddesfiskeriet er godt - vindstille dage med sol er nærmest verdensklasse, hvor man kan liste afsted med en skarplad fluestang langs den klippefyldte bred og spotte gedderne, som står tæt på land. At de ofte bare følger efter fluerne, gør det ikke mindre spændende. Desværre er sol og vindstille en meget sjælden kombination! De fleste er mindre fisk op til 70 cm, men vi har fanget dem langt større. Helten er talrig, bliver stor og flytter sig hurtigt, mens den oftest kun tager småfnadder i forsigtige vak. En udfordring som bør give den titlen "fjeldverdenens svar på saltvandsfiskeriets permit".


Stalling fra flydering

Det er dog stallingerne vi kommer for. Gennemsnitstørrelsen på stallingerne er god - nok fordi gedderne tilpasser bestanden. Man ser sjældent stalling og helt inde på de lave områder ved land, som må være en ren "kill zone", så der skal man ikke svømme ind, hvis man vil blive stor. Stallingerne finder vi ude midt på søen ved grunde og skær, hvor vandaks vokser op til overfladen, så en flydering eller et andet fartøj er vejen til susses.


Myrdøgnflue - dun (subimago)

Endvidere er insektlivet også vejen til succes. Der er et rigt og spændende insektliv med bl.a. de store døgnfluer - Ephemra vulgata og Siphlonurus sp. samt også vårfluer i king size. Det er dog den lille myrdøgnflue, som kan sætte gang i fiskeriet. Der skal dog gerne regnvejr til for at få gang i massive klækninger af den små mørkgrå døgnfluer, hvor de nyklækkede duns kan sidde tæt overfladen. Fiskeriet kræver tålmodighed, da insekterne ofte klækker i korte periode mellem regnbygerne, så meget tid går med at sidde og vente i flyderingen i regnvejret. Man kan ofte ikke nå at gå i flyderingen, når opholdet i regnen indtræffer. Når døgnfluerne klækker huserer stallingerne i små flokke, som trækker rundt og støvsuger overfladen for de nyklækkede duns. Til tider kan overfladen minde om en fiskedam ved fodringstid!  Denne sommer oplevede vi kun en dag med regn og perfekte forhold, men sådan er fiskeri jo ofte. 


Grov harr på tørflue

Også spinnerfaldet kan være massivt. På solringe aftener sværmer tusindevis af myrdøgnfluer, som derefter lægger deres æg på søen, men spinnerfaldet har aldrig givet samme gode fiskeri, som de klækkende duns. 


Leptophebia spinner (imago) klar til sværmning (parring) og spinnerfald (æglægning)

"Myrdøgnfluen" dækker faktisk over 2 arter af slægten Leptophebia hhv. L. marginata og L. vespertina - også kaldet hhv. stor og liten Myrdøgnflue. Myr er en spagnum/moss vækst, som vokser i de våde områder i fjeldverdenen. Myrdøgnfluerne har også den norske betegnelse spissgjelled døgnflue, efter nymfernes specielt udformede gælleblade. På svensk hedder de vassdagsländor og på engelsk sepia dun (L. marginata).  På dansk mener jeg at den kaldes spagnumdøgnflue, men jeg har ikke kunnet finde nogen referencer på dette. Begge arter lever i søer og stilleflydende vandløb,  og de kan tåle surt vand, som ofte forekommer i de nordiske fjeldområder. I vores tilfælde har det været stor myrdøgnflue (Leptophebia marginata), som giver anledning til det gode tørfluefiskeri. 



Harr

Fluerne som skal imitere myrdøgnfluerne er ikke så komplicerede. Små mørkegrå faldskærmsfluer størrelse 14 klarer arbejdet (Paradun, Microdun m.fl.). Det har dog ofte været en fordel med oversize fluer (str. 10 og 12), som er lettere at få øje på, når overflade er fyldt med nyklækkede duns. Også en traditionel eller en sort Klinkhammer et par krogstørrelser over de klækkende insekter har givet fisk, når regnen og døgnfluer var på. Min fiskekompis har fanget fine fisk på en klassisk Roal Coachman, så stallingerne er ikke kræsne! På stille dage og aftener har "klekkere" (flydende nymfer/emergers) givet fisk, men fiskeriet har ofte været svært.


Effektive fluer

Nu glæder jeg mig allerede til, at jeg næste gang besøger "min fjeldsø". Særligt oplevelsen at sidde ved bålet og "kose sig" efter en god regnfuld fiskedag, og så måske være heldig, at få lov til at høre den sortstrubede lom synge i den lyse sommernat.


Stram line 


Søren Rygaard Lenschow





Basecamp


Lidt norsk Wiki fakta:

Stor Spissgjelled døgnflue


Liten spissgjelled døgnflue


tirsdag den 7. april 2015

Images of RSA

Travel


Hjemme efter en fantastisk påskeferie i Sydafrika (Republic of South Africa). Mange oplevelser er på nethinden og i hukommelsen. De skal nu fordøjes. Jeg er ved at tømme mine kammeraer. Deler lige et par af mine "skud" fra turen.



Søren




Misty Valley



Misty Mountains



Waterfall Pool



Running water



Moss, Rock and Fly



Riverbed



Alge on Rock



Thorn Bush



Dragon Fly



Rock and Water



Tracks in the Mud



New Life



Sage Grass



Alge, Water and Rock



Cooling Down



Morning in the Karoo



Goats



Farm Life



Oliphant



Dung Beetles




Happy Family



Warthog



The End

søndag den 1. februar 2015

FIFTY SHADES OF PINK




Fluebinding

Shocking Pink, Shrimp Pink, Bake-Miller Pink,  Cherry Pink, Gammarus Pink, Deep Pink, Soft Pink, Peach Pink, Electric Pink, Scud Pink, Amarant Pink, Hollywood Pink, Sunset Pink, Fire Pink, Hot Pink, Shell Pink, Ticle Me Pink, Salmon Pink, Grape Pink, Mountbatten Pink, Ruby Pink, Rosé Pink, Hendricson Pink, Chili Pink, Ultra Pink, Lobster Pink, Brink Pink, Hobbit Pink, Fuchia Pink, Sunrise Pink, Crayfish Pink, French Pink, Magenta Pink, Apricot Pink, Ultra Pink, Mexican Pink, Piglet pink, Hard Pink, Ice Pink, Fandango Pink, Lavender Pink, Smooking Pink, Pearl Pink, Coral Pink, Rootbeer Pink, Char Pink, Cherise Pink, Radical Pink, Persean Pink, Miss Piggy Pink, Flamingo Pink.....

Mange kvinder mener, at mænd ikke har sans for farver, og at vi ikke kan skelne mellem farvenuancer. I så fald er de ikke gift med en fluebinder, som kan give komplimenter om kingfisher blå, highlander grøn, crimson rød, sunburst gul, chartreuse eller hvilken som helst farvenuance, den nye kjole eller det nye par sko måtte have.




 Kystfluefiskere har de senere år været tøsepjattede med de pink nuancer til kystfluerne, og jeg kender mange fiskere, som har mere pink "legetøj" i æskerne end der findes på værelset for en gennemsnitlig 7-årig pige. Også grejbutikkernes hjørne med "Fur and Feathers" kan ofte fremvise en fin kollektion i de pink nuancer. 


Ikke sært for fluer som Pinky Pain, Flammen, Pink Glimmerreje og Pattegrisen har fanget tusindvis af havørreder i fjordene og på de åbne kyster.


I'm in for Pink!




 
Hotte pink fluer er ofte suveræne om vinteren i koldt vandet, hvor fødeudvalget er sparsomt og ørrederne "småtspisende". Endvidere er de pinkfluer også gode "søgemaskiner", når havørredflokkene skal findes en forårsdag, og fluerne i pink kan dertil fange ørredernes opmærksomhed i hårdt vejr med grumset vand og søgang. 

Mindre pink fluer i douchede nuancer er sagen, når vandet er klart og fiskere viser sig i overfladen. Små pink rejefluer er blandt mine favoritter, når havørrederne skal fristes i sommerferien.  

Mit eget "hjemmebryg" i pink er en multipink articulaled (leddelt) sag, som forventes at blive "star" i en kommende Disney filmatisering af Fifty Shades. Bindevideo finder I nedenfor.



FIFTY SHADES OF PINK.


FIFTY SHADES OF PINK er endnu frækkere når den bliver våd.


Nedfaldsfisk kan heller ikke modstå den lyserøde kløe

Grønlænder Pink



Varmer i en kold tid


Se hvordan fluen bindes her:







Real men wear fish pink


Stay pink

Søren Rygaard Lenschow


Lidt pink musik til fluebindingen:







P.S.: Der er vist også noget med, at mange af de pink fluebindingsmaterialer er fluorescerende eller UV? Noget med at de kan opsamle UV-lys og efterfølgende frigive energien igen som lys, som fiskene kan se ? Hmm det minder mig om et eller andet








fredag den 2. januar 2015

Pink Gin



Have a Pink Gin Old Chap!


Ildvand


Pink Gin er en cocktail, som er mere ærkebritisk end Queen Elizabeth, vestrekørsel, 007, Greenwells Glory, Sex Pistols, tea at tree o'clock, Frederic M. Halford, Cricket og buksevand på kostskolen. Drinken består af gin og med en par stænk angostura. Angostura er en bitter fra Tobago i Caribien. Drinken serves med is og en skive citron. Evt. tilsættes lidt vand, eller man lader isen smelte lidt, hvis drinken er for stærk. Angostura kan også tilsættes til en Gin & Tonic, således det bliver til en Pink GT.   

Drinken blev opfundet af officerer i The Royal Navy. Måske fordi Augustora havde ry for at kunne kurere søsyge. Ginnen skal være af bedste kvalitet fra Plymouth, hvor rent grundvand fra kalkmagasiner giver de bedste vilkår for produktion af gin. Nok også Plymount Gin fordi flere af flådens baser ligger ved havnebyen på Englands sydkyst. 




Under 2. Verdenskrig tog flåden ikke indledningvis krigen alvorligt, men syntes blot det var Jolly Fun. Men da tyske Luftwaffe bombede destillerierne i Plymouth, blev krigen pludselige et personligt anliggende!



Cheers and Happy New Year



Søren



mandag den 22. december 2014

ØNSKESEDDEL




Kultur

Ungdommen er udfordrende og ønsker sig engelsksprogede bøger til jul - det er fedt! Så da jeg måtte en tur på nettet, for at købe julegaverne, kunne jeg lige fylde lidt på reolen - fragten var jo betalt, og der var tilmed 20 % rabat på de engelsksprogede. En af mine nyerhvervelse er "101 Fish - A Fly Fisher Life List" - en lille bog skrevet af Bernard "Lefty" Kreh, som nok er sportens største nulevende mester - en mand som i øjenhøjde har formået at formidle og udbrede fluefiskeriet. Særligt han store interesse og medvirkende til udvikling af sporten i saltvand skal fremhæves. Ingen tvivl om at Lefty Kreh er i klasse med Walton, Halford, Skues, Falkus, Wulff og andre af de helt store forfædre. 

"101 Fish" er fra 2012 og indeholde 101 små kapitler, hvor den næsten 90-årige Lefty skriver om forskellige fiskerarter, som over 7 årtier han krummet hans fluestænger. Fra ørred, laks og gedde til tropiske fartdjævle i fersk og saltvand. Bogen er heldigvis ikke en "how to..." med istedet "a trip down memory lane", hvor Lefty beretter om små historier og anekdoter fra mødet med de enkelte fiskarter, rejser til mange spændende steder (fra Alta til Amazonas) og ikke mindst de venner og fiskekamerater, som var med på turen. 

Bogen indeholde primært de forskelige "gamefish", som er en udfordring på fluestangen (jeg manglede dog par stykker bl.a. rooster fish og guldmakrel), men Lefty giver heldigvis også plads til de "skæve eksistenser" som pilerokke, fladfisk, yellow suckers, cuttlasfish og gafftopsail catfish (fisken som man ikke ønsker at fange!). Et sjovt kapitel er dedikeret græskarper, som kan fanges på tørt under en "klækning" af nedfaldne figner! Man oplever og fornemmer Lefty's store interesse for at fange forskellige fiskearter, frem for at være ensidig fokuseret på store og stærke fisk  - Alt sammen godt blandet ind i en positiv og humoristisk tilgang til verden.

Bogens 101 hovedpersoner er illustreret kunstneren Bill Bishop. Enkelte arter (særligt dem som jeg kender godt) er tegnet i lidt forvrængede proportioner, men det kan fint accepteres under begrebet kunstnerisk frihed. De 101 porttrætrerede fisk præsenteres i en vilkårlig rækkefølge, efterhånden, som minderne dukkede op i forfatterens erindring, og det er en sjov bog, som kan læses på mange forskellige måder. Jeg hoppede lidt tilfældigt rundt i bogen, og er faktisk ikke helt sikker på, at jeg har fået læst alle 101 kapitler. 101 Fish er et fint opslagsværk forud for fiskerejsen, men helt sikkert også en bog, som man vil kigge i, når man er hjemme igen.

Lidt for sjov måtte jeg lige tælle op, hvor mange af bogens hovedpersoner, som jeg selv har mødt på min vej. Det blev til et stykker over 20, så der er fortsat mange ønsker, drømme og planer for fremtiden. Verden er fuld af muligheder.


Glædelig Jul

Søren Rygaard Lenschow


"101 Fish - A Fly Fisher's Life List" af Lefty Kreh. Illustreret af Bill Bishop. 202 sider. Engelsk. Hardback. Stackpole Books 2012. Købt hos saxo for 173,18 kr.