lørdag den 18. juli 2015

MIXED BAG MOSTLY TROUT




Den sidste uge har aftenerne været brugt til en rundtur ved mine lokale åer. Havørredopgangen er godt nok hot i øjeblikket, men det har været de små vandløb, det helt lette fluegrej og tørfluerne som har vundet - nok fordi grejet og formen var finpudset efter Norgesturen i uge 27, og man kan bare ikke få nok tørfluefiskeri. Håbet var også at ramme klækninger af døgnfluen Blue Winged Olive - BWO (Ephemerella ignita), som kan sætte de lidt større fisk igang.


Snigerfiskeri



Vild og ureguleret



Bækørrederne er gudeskønne!

Først et gensyn med Nørreåen (Ribe å systemet), hvor jeg ikke har fisket de sidste 8 eller 9 år. Hvorfor ved jeg ikke helt ?  Nørreåen havde for 10- 15 år siden en fantastisk stalling bestand, som kollapsede, og forsvandt, så måske er det derfor, at jeg opgav at fiske i åen i en årerække. Åen er heldigvis ikke blevet mindre smuk siden dengang - et vildnis -  fantastisk at fiske i et vildt vandløb med væltede og døde træer, øer som deler vandløbet i to render mv. - en natur som knap kan beskrives med ord! Fruen var med, og der var masser af døgnfluer i luften. Ørrederne ringende alle steder. Det blev samlet til 6 mindre bækørreder, som alle var gudeskønne. Den store ørred fandt vi aldrig, men mon ikke det kan lade sig gøre. Må snart derned igen. 


Tørfluevand!



Oprydning!


Uden fedtfinne

Så blev Kongeåen besøgt på Vejen og Omegn Sportsfiskerforenings vand - her var der i foråret et udslip af regnbuer, som krydrer fiskeriet. De næsten punds store regnbuer har nu lært at tage føde til sig, hvilket ses både på konditionen og mærkes når fiskene springer og trækker line af hjulet. Fik ryddet lidt op i regnbuerne, og 3 ørreder kom med hjem til husholdningen. I et sving fandt jeg en flok fisk, som forsigtigt tog insekter i overfladen - det viste sig, at de var uden fedtfinne. 


Kongeå ved Foldingbro


Rainbow lady

På vej hjem!

Også Kongeåen ved Foldingbro blev besøgt en aften. Fedt gensyn med et stykke å, som jeg kender så godt, da vi tidligere boede på den anden side af åen. Godt at gense hullet som engang var fyld med stallinger, det lige stræk hvor jeg fangede en 50+ bækørred på en Klinkhammer osv.  Denne aften var der dog få fisk, men det lykkedes at finde nogle meget aktive regnbuer, som fruen fik lov til at fiske til. 


Vejen å

En god overraskelse


Retur


Vejen å er et af de mindre vandløb som føder Kongeåen. Et herligt lille vandløb, som tidligere  også husede en god bestand stallinger. Denne aften var der gang i fiskene, og mens jeg bandt et nyt forfang, så jeg de første fisk stå og ringe midt ude i åen. Helt sikkert regnbuer! En lille brun myre kom på forfanget og jeg bummede hurtigt den første fisk. Fiskene var dog hurtigt igang igen, og en ny fisk tog den lille flue. Det var ingen regnbue, men en fin stalling på ca. 35 cm.
 



Bækørred



Hvilke farver



Lukketid

Regnbue

Jeg fortsatte op af åen, hvor der var en del ringende fisk, og det blev til et par mindre bækørreder. Der var nu fint med BWO-duns, som blev taget i heftige plask. I et sving og i renden oven for svinget viste der sig flere fisk. En af fiskene i renden virkede god når den tog døgnfluerne, som drev forbi helt inde ved brinken. Forfangsspidsen blev skiftet, og der blev bundet en oliven faldskærmsflue  #14 på. Fisken tog første gang flue blev præsenteret, og den fortsatte straks opstrøms i et udløb, så jeg måtte halse efter gennem sivene  i vand til knæene. Resten var dog en uskøn og rodet affære, hvor fisken flere gange satte sig fast i grøden, og jeg måtte til sidst "håve" fisken ud af grøden med fangstnettet. En smuk bækørred et stykke over 40 cm - kunne beundre de smukke farver inden fisken svømmede tilbage i åen. Det var nu blevet lukketid, og jeg travede tilbage gennem engen. Ved svinget hvor jeg startede aftenen var der stadig fisk der ringede. På en større norsk vårflueimitation sluttede jeg af med en regnbue! 


Vejen Å
Tørfluevand
En af aftenens regnbuer.


Sidste tur i ugen skulle have gået syd på til et tilløb til Ribe å, men vejret var gråt og blæsende, og så skulle der også lige spises fredagsmiddag med familien. Derfor kom jeg lidt sent af sted, så Vejen Å blev prøvet igen. Denne gang lidt længere nedstrøms end dagen forinder. Det kolde vejr lagde en dæmper på døgnfluerne, men regnbuerne ringede nu og da. Det blev til en håndfuld og en mindre bækørred.

Fluerne. som har været i brug, har primært været genbrug af fluer fra Norgesturen, som fortsat sad til tørre i min "C&F Fly Protector" - en dingenot til 120 kr, hvor vi bare brugte et stykke lammeskin i de gode gamle dage. Både en lille Humpy, et par faldskærmsfluer, en skummyre, små caddisfluer med vinge af snowshoe rabbit og den norske superflyder "Dyret" (vårflueimitation) har givet fisk.   





I morgen står den på gæster og festivitas. Søndag tager vi i sommerhuset for de næste par uger, så der er ikke udsigt til flere å-ture foreløbigt. Mon ikke et par lette fluestænger og en flok velnærede skumbiller kommer med på ferien, så jeg kan få min daglige tørflueterapi sammen med kystørrederne.

Se at komme til åen - det bliver ikke smukkere end nu!


Stram line


Søren Rygaard Lenschow


fredag den 10. juli 2015

Myrdøgnflue




Ready for take off


Jeg kender en fjeldsø. Den ligger i Norge, men den kunne lige så godt ligge Sverige, da "Riksgrensen" ligger kun få kilometre derfra. Der findes sikkert mange andre lignende søer i den nordiske fjeldverden, som har samme skønhed og byder på samme gode oplevelser. Der er en fin lejrplads ved søen, hvorfra man kan se, om der er gang fiskene. Endvidere er der ikke langt til en større elv, flere andre spændende fjeldsøer og ikke mindst en række små åer med fint fiskeri efter stalling og ørred, så søen er det helt rigtige sted at etablere en basecamp.


Fluegedde

Søen har en god fiskebestand med stalling, helt, aborre og gedde. Geddesfiskeriet er godt - vindstille dage med sol er nærmest verdensklasse, hvor man kan liste afsted med en skarplad fluestang langs den klippefyldte bred og spotte gedderne, som står tæt på land. At de ofte bare følger efter fluerne, gør det ikke mindre spændende. Desværre er sol og vindstille en meget sjælden kombination! De fleste er mindre fisk op til 70 cm, men vi har fanget dem langt større. Helten er talrig, bliver stor og flytter sig hurtigt, mens den oftest kun tager småfnadder i forsigtige vak. En udfordring som bør give den titlen "fjeldverdenens svar på saltvandsfiskeriets permit".


Stalling fra flydering

Det er dog stallingerne vi kommer for. Gennemsnitstørrelsen på stallingerne er god - nok fordi gedderne tilpasser bestanden. Man ser sjældent stalling og helt inde på de lave områder ved land, som må være en ren "kill zone", så der skal man ikke svømme ind, hvis man vil blive stor. Stallingerne finder vi ude midt på søen ved grunde og skær, hvor vandaks vokser op til overfladen, så en flydering eller et andet fartøj er vejen til susses.


Myrdøgnflue - dun (subimago)

Endvidere er insektlivet også vejen til succes. Der er et rigt og spændende insektliv med bl.a. de store døgnfluer - Ephemra vulgata og Siphlonurus sp. samt også vårfluer i king size. Det er dog den lille myrdøgnflue, som kan sætte gang i fiskeriet. Der skal dog gerne regnvejr til for at få gang i massive klækninger af den små mørkgrå døgnfluer, hvor de nyklækkede duns kan sidde tæt overfladen. Fiskeriet kræver tålmodighed, da insekterne ofte klækker i korte periode mellem regnbygerne, så meget tid går med at sidde og vente i flyderingen i regnvejret. Man kan ofte ikke nå at gå i flyderingen, når opholdet i regnen indtræffer. Når døgnfluerne klækker huserer stallingerne i små flokke, som trækker rundt og støvsuger overfladen for de nyklækkede duns. Til tider kan overfladen minde om en fiskedam ved fodringstid!  Denne sommer oplevede vi kun en dag med regn og perfekte forhold, men sådan er fiskeri jo ofte. 


Grov harr på tørflue

Også spinnerfaldet kan være massivt. På solringe aftener sværmer tusindevis af myrdøgnfluer, som derefter lægger deres æg på søen, men spinnerfaldet har aldrig givet samme gode fiskeri, som de klækkende duns. 


Leptophebia spinner (imago) klar til sværmning (parring) og spinnerfald (æglægning)

"Myrdøgnfluen" dækker faktisk over 2 arter af slægten Leptophebia hhv. L. marginata og L. vespertina - også kaldet hhv. stor og liten Myrdøgnflue. Myr er en spagnum/moss vækst, som vokser i de våde områder i fjeldverdenen. Myrdøgnfluerne har også den norske betegnelse spissgjelled døgnflue, efter nymfernes specielt udformede gælleblade. På svensk hedder de vassdagsländor og på engelsk sepia dun (L. marginata).  På dansk mener jeg at den kaldes spagnumdøgnflue, men jeg har ikke kunnet finde nogen referencer på dette. Begge arter lever i søer og stilleflydende vandløb,  og de kan tåle surt vand, som ofte forekommer i de nordiske fjeldområder. I vores tilfælde har det været stor myrdøgnflue (Leptophebia marginata), som giver anledning til det gode tørfluefiskeri. 



Harr

Fluerne som skal imitere myrdøgnfluerne er ikke så komplicerede. Små mørkegrå faldskærmsfluer størrelse 14 klarer arbejdet (Paradun, Microdun m.fl.). Det har dog ofte været en fordel med oversize fluer (str. 10 og 12), som er lettere at få øje på, når overflade er fyldt med nyklækkede duns. Også en traditionel eller en sort Klinkhammer et par krogstørrelser over de klækkende insekter har givet fisk, når regnen og døgnfluer var på. Min fiskekompis har fanget fine fisk på en klassisk Roal Coachman, så stallingerne er ikke kræsne! På stille dage og aftener har "klekkere" (flydende nymfer/emergers) givet fisk, men fiskeriet har ofte været svært.


Effektive fluer

Nu glæder jeg mig allerede til, at jeg næste gang besøger "min fjeldsø". Særligt oplevelsen at sidde ved bålet og "kose sig" efter en god regnfuld fiskedag, og så måske være heldig, at få lov til at høre den sortstrubede lom synge i den lyse sommernat.


Stram line 


Søren Rygaard Lenschow





Basecamp


Lidt norsk Wiki fakta:

Stor Spissgjelled døgnflue


Liten spissgjelled døgnflue


tirsdag den 7. april 2015

Images of RSA

Travel


Hjemme efter en fantastisk påskeferie i Sydafrika (Republic of South Africa). Mange oplevelser er på nethinden og i hukommelsen. De skal nu fordøjes. Jeg er ved at tømme mine kammeraer. Deler lige et par af mine "skud" fra turen.



Søren




Misty Valley



Misty Mountains



Waterfall Pool



Running water



Moss, Rock and Fly



Riverbed



Alge on Rock



Thorn Bush



Dragon Fly



Rock and Water



Tracks in the Mud



New Life



Sage Grass



Alge, Water and Rock



Cooling Down



Morning in the Karoo



Goats



Farm Life



Oliphant



Dung Beetles




Happy Family



Warthog



The End

søndag den 1. februar 2015

FIFTY SHADES OF PINK




Fluebinding

Shocking Pink, Shrimp Pink, Bake-Miller Pink,  Cherry Pink, Gammarus Pink, Deep Pink, Soft Pink, Peach Pink, Electric Pink, Scud Pink, Amarant Pink, Hollywood Pink, Sunset Pink, Fire Pink, Hot Pink, Shell Pink, Ticle Me Pink, Salmon Pink, Grape Pink, Mountbatten Pink, Ruby Pink, Rosé Pink, Hendricson Pink, Chili Pink, Ultra Pink, Lobster Pink, Brink Pink, Hobbit Pink, Fuchia Pink, Sunrise Pink, Crayfish Pink, French Pink, Magenta Pink, Apricot Pink, Ultra Pink, Mexican Pink, Piglet pink, Hard Pink, Ice Pink, Fandango Pink, Lavender Pink, Smooking Pink, Pearl Pink, Coral Pink, Rootbeer Pink, Char Pink, Cherise Pink, Radical Pink, Persean Pink, Miss Piggy Pink, Flamingo Pink.....

Mange kvinder mener, at mænd ikke har sans for farver, og at vi ikke kan skelne mellem farvenuancer. I så fald er de ikke gift med en fluebinder, som kan give komplimenter om kingfisher blå, highlander grøn, crimson rød, sunburst gul, chartreuse eller hvilken som helst farvenuance, den nye kjole eller det nye par sko måtte have.




 Kystfluefiskere har de senere år været tøsepjattede med de pink nuancer til kystfluerne, og jeg kender mange fiskere, som har mere pink "legetøj" i æskerne end der findes på værelset for en gennemsnitlig 7-årig pige. Også grejbutikkernes hjørne med "Fur and Feathers" kan ofte fremvise en fin kollektion i de pink nuancer. 


Ikke sært for fluer som Pinky Pain, Flammen, Pink Glimmerreje og Pattegrisen har fanget tusindvis af havørreder i fjordene og på de åbne kyster.


I'm in for Pink!




 
Hotte pink fluer er ofte suveræne om vinteren i koldt vandet, hvor fødeudvalget er sparsomt og ørrederne "småtspisende". Endvidere er de pinkfluer også gode "søgemaskiner", når havørredflokkene skal findes en forårsdag, og fluerne i pink kan dertil fange ørredernes opmærksomhed i hårdt vejr med grumset vand og søgang. 

Mindre pink fluer i douchede nuancer er sagen, når vandet er klart og fiskere viser sig i overfladen. Små pink rejefluer er blandt mine favoritter, når havørrederne skal fristes i sommerferien.  

Mit eget "hjemmebryg" i pink er en multipink articulaled (leddelt) sag, som forventes at blive "star" i en kommende Disney filmatisering af Fifty Shades. Bindevideo finder I nedenfor.



FIFTY SHADES OF PINK.


FIFTY SHADES OF PINK er endnu frækkere når den bliver våd.


Nedfaldsfisk kan heller ikke modstå den lyserøde kløe

Grønlænder Pink



Varmer i en kold tid


Se hvordan fluen bindes her:







Real men wear fish pink


Stay pink

Søren Rygaard Lenschow


Lidt pink musik til fluebindingen:







P.S.: Der er vist også noget med, at mange af de pink fluebindingsmaterialer er fluorescerende eller UV? Noget med at de kan opsamle UV-lys og efterfølgende frigive energien igen som lys, som fiskene kan se ? Hmm det minder mig om et eller andet








fredag den 2. januar 2015

Pink Gin



Have a Pink Gin Old Chap!


Ildvand


Pink Gin er en cocktail, som er mere ærkebritisk end Queen Elizabeth, vestrekørsel, 007, Greenwells Glory, Sex Pistols, tea at tree o'clock, Frederic M. Halford, Cricket og buksevand på kostskolen. Drinken består af gin og med en par stænk angostura. Angostura er en bitter fra Tobago i Caribien. Drinken serves med is og en skive citron. Evt. tilsættes lidt vand, eller man lader isen smelte lidt, hvis drinken er for stærk. Angostura kan også tilsættes til en Gin & Tonic, således det bliver til en Pink GT.   

Drinken blev opfundet af officerer i The Royal Navy. Måske fordi Augustora havde ry for at kunne kurere søsyge. Ginnen skal være af bedste kvalitet fra Plymouth, hvor rent grundvand fra kalkmagasiner giver de bedste vilkår for produktion af gin. Nok også Plymount Gin fordi flere af flådens baser ligger ved havnebyen på Englands sydkyst. 




Under 2. Verdenskrig tog flåden ikke indledningvis krigen alvorligt, men syntes blot det var Jolly Fun. Men da tyske Luftwaffe bombede destillerierne i Plymouth, blev krigen pludselige et personligt anliggende!



Cheers and Happy New Year



Søren