tirsdag den 22. juli 2014

BEACH ART


Horn to Jump
Funky Fish Artist, 2014 

Kultur

Når man færdes meget på stranden, kan man ofte støde på fænomenet "Beach Art", hvor kunstværker er opført direkte på stranden med forhåndeværende materialer - evt. kombineret med maling, farver eller noget helt andet fra vores materielle verden. Fantasien skaber alene grænserne, og ofte er der stor genialitet i den enkelte kunstneres udtryk og performance.


The Gate
Sten på sten, ukendt kunstner 

Enkelte værker har præg af mere arkitektonisk og entreprenørmæssig karakter eller er direkte masterplaner, hvor ingeniører og byplanarkitekter bliver salige ved at beskue på de fantastiske bygværker, eller hele samfund med indfrastruktur, kanalsystemer, laguner, grønne områder mv.

LOOP-Man Down
Funky Fish Artist 2014


Andre kunstnere tager kampen op og udfordrer beskueren med værker, som går dybt i sjælen.
Andre værker er mere en fortælling om kunstnerens hverdag.


Der Mobiltelefon Klingelt Nie!
Fedtfarve på sten, ukendt tysk kunstner

MEST OM FLUEFISKERI har fået et interview med en 7 årig anonym beach artist, der arbejder under kunstnernavnet "Clumsy Sand Slayer" (redaktionen er bekendt med kunstnerens sande identitet):



Beach Art kunstner Clumsy Sand Slayer (kunstner navn) i arbejde.

Hvor startede du med at at performe beach art?: 
Ved det ikke helt ? - tror nok jeg altid har udøvet mit kunstneriske virke. Første stage var at putte sand i munden og spytte det ud igen, men siden jeg kunne sidde op og holde en skovl i hånden, har jeg fået et bedre greb om mit kunstneriske udtryk.

Hvad er dit vigtigste arbejdredskab?:

Jeg arbejder med det hele - skovl, si, spand - you name it. Er dog meget glad for min sandkageform, som laver en flot skildpadde. Det er ligesom min signatur på mange af kunstværkerne.


The Old Moose
Sten,tang og muslig på træ
Clumsy, 2013

Hvorfor er lige netop stranden dit udstillingsvindue for din kunst?:
Min mor og far er tossede med at fiske havørreder, så jeg bliver ofte slæbt med på stranden. Jeg fisker også nu og da, og jeg fangede faktisk mine første ørreder som 5 årig. Fiskeriet er dog lidt kedeligt engang imellem - så er det at min kunstneriske skabertrang får frit spil. Det er ligesom en win-win for mig og mine forældre. 

Hvad er dit favorit motiv?:

Ingen tvivl - prinsesseslottet. Det symboliserer ligesom vi pigers position i samfundet. Kan godt lide hvis der voldgrav og en lagune til mine skildpadder.


The Tower
Flint på granit
Clumsy, 2013

Har du nogle store planer for nye værker:  
Overvejer i sommerferien at opføre en tro kopi af "Kløvedal" fra Hobitten (som min storebror er ved at læse for mig). Der skal være bjerge, vandløb og skove. Og selvfølge de flotteste elverslotte med elverprinsesser. 



Beach Art er blevet et fænomen, som er ved at vinde indpas i den etablerede kunstverden, og der flere eksempler på, at kunstværker er blevet fjernet fra stranden, og efterfølgende solgt til høje priser på flere kunstgallerier. I hvert fald er mange kunstværker pist væk, næste gang man besøger stedet?

Kom derfor ud på strandene og oplev kunstværkerne, mens de endnu er der.



See You at the Beach



Søren Rygaard Lenschow 


mandag den 7. juli 2014

FEMUND MOUNTAIN BONEFISH

 - The Asian Way



Fjeldliv


På sommerens tur til Femundsområdets fjeldvande fangende vi nogle fine eksemplarer af "The Femund Mountain Bonefish", som er en af områdets mange spændende fiskearter. Vi fangede fiskene på myggeimitationer fisket fra flydering på en fjeldsø, hvor vi også oplevede godt stallingfiskeri og dertil landede både gedde og aborre.





Vores uheltige alpine bonefish (Coregonus lavaretus) endte deres dage i en rygeovn suppleret med lidt stallinger. Mens rygningen blev gennemført stod campmanageren for resten af madlavningen, som var stærkt asiatisk inspireret.






Grundingredienserne var  hakkede løg, hvidløg og revet ingefær, som blev svitset i olie.



Herefter krydret med korreander og spidskommen og tilsat et par brikker kokosmælk inden opkog. Samtidig blev der kogt nudler (ris er også fint tilbehør).




Campmanager at work!






Rygeovnens indhold var nu færdig, og retten blev toppet med friskrøget fisk.






God appetit

Søren Rygaard Lenschow


P.S.: Næste projekt må være at fange nogle af de meget omtalte "Tropical Salt Water Whitefish".




torsdag den 1. maj 2014

Hornfisk - en gudespise



Hornfisk - det er da dem med de grønne ben

Sådan hører man ofte hornfisk omtalt, mens folk rynker på næsen. Og ja der er ben i hornfisk, så hvis du er mest til FINDUS Fiskepinde (pas på! - de kan indeholde søheste), skal du nok bare stoppe med at læse videre nu!

Hornfisk smager fantastisk, men de kan bestemt også være en dårlig kulinarisk oplevelse, hvis fisken ikke er behandlet rigtigt. Derfor kunne jeg ikke selv lide hornfisk i en længere periode, efter at have fyldt fryseren med horn i de fattige "studenter dage". 

Hornfisk må ikke fryses. Det ændrer kødets struktur og fiskens smag. Endvidere er det vigtigt at holde fisken nedkølet fra fangsten og frem til tilberedning. Lad aldrig en bunke horn ligge og stege i solen. Medbring en køletaske på molen, eller bær fiskene i en snor ude i vandet under vadefiskeri. Jo friskere fisk - jo lettere er det at pille de små ben fra, når fisken er tilberedt. Halestykkerne er reserveret eventuelle  "nybegyndere", da der er færrest ben i denne del af fisken.

Klassikeren

Hornfisken skæres efter rensning i 3-4 stykker. Stykkerne vendes i mel (foretrækker groft mel), og stegens i smør på panden til de er fint gyldne. Serveres med nye kartofler og persillesovs.





Seaside Belone

Fang nogle hornfisk ude på stranden. Rens fiskene promte og skær dem i 3-4 stykker. Kom stykkerne i en plastpose med lidt groft salt og lad dem trække lidt. Steges på Trangia (stormkøkken) eller over bål. Ved grilning på bål, skal der først gang i bålet, for at få lavet nogle gløder. Når bålet er klar, trækkes gløderne ud, så fiskene kan grilles over dem. Til "grillrist" kan anvendes friske grene eller lignende. Serveres med hvad der nu er ved hånden - rugbrød, bålstegte kartofler eller kogte ris. Øl er velkomment. Friskere bliver det ikke!

Saltet hornfisk på grillen.

Hornfisken renses og skæres i stykker. Fiskestykkerne kommes i en pose med groftsalt - skal have tid at trække minimum en time. En særlig variant er rimning, som er en let gravning, hvor stykkerne lægges på et fad, på et lag af 2/3 salt og 1/3 sukker. Fisken rimer i køleskab i minimum 10 timer. Uanset om fiskene saltes eller rimes  grilles hornfisken efterfølgende og serveres med grillede friske grøntsager f.eks. nye kartofler (i bagepapir), løg og grønne asparges.  




FAKTA: Hornfisken (Belone belone) lever i Atlanterhavet, men gæster de danske kyster i maj/juni for at gyde. Fiskene bliver i den danske farvende frem til september inden de stikker retur mod Atlanten. Der er ingen mindstemål eller fredningstid, og da der i sæsonen er rigeligt med hornfisk, er der ingen problemer med at tage en stak horn med hjem til middagen, hvis man ellers kan nå at spise dem, mens de er friske.



FISKERI: Hornfisk er ofte nemme at fange, og alle kan være med - blink, flue og naturlig agn. Medefiskeri med sildestykker er en klassisk metode, men jeg fortrækker at medefiske med levende rejer, som jeg fanger med et fintmasket net efterhånden, som jeg får brug for dem. Så slipper man ikke op for agn. Rejerne "agnes" i halen med en lille enkeltkrog str. 10 eller 8, og fiskes drivende i vandet ca. 1 m under et bombarda flåd (eller bobleflåd). Jeg har oplevet at metoden gav hornfisk på dage, hvor hornene ikke ænsede blink og andre agn. Endvidere vil jeg fremhæve silkekrogen, som erstatter den normale krog på blinket, og ved hug filtrer sig ind i hornfiskens næb. En effektiv fiskemetode, som er velegnede for børn og nybegyndere, da det ikke giver bundbid. 


Stram line 

Søren Rygaard Lenschow

tirsdag den 8. april 2014

Don Geovanni


(c) Det Kongelige Teater / Miklos Szabo

Kultur 

Jeg er med alderen blevet vild med opera. Ikke fordi jeg ikke længere hører rock, punk og andet "populær musik", men det sker ofte, at jeg vælger Mozart, Wagner, Händel, Pucinni eller Bach. Faktisk var det lystfiskeri der vagte min interesse for opera, da jeg så Søren Ryge's udsendelse om laksefiskeri på Island, hvor laksefiskeri sammenlignes med opera (DR-Derude på Island - Part 2: Laksen - en beretning om tre dage med flue og stang ved Laxa, sendt 19. oktober 1993). Søren Ryge har senere i et program om klassisk musik uddybet historien. Han var egentligt lidt træt af opgaven, for lystfiskeri interesserer ham ikke, og slet ikke når der som her var tale om rige amerikanere, der betaler en mindre formue for en dags laksefiskeri på Island. Om aftenen inden optagelserne fik Søren Ryge en snak med den amerikanske laksefisker David Goodman, som forklarede hele livets mening ved en sætning: "Salmon fishing is like Don Geovanni!". Så var interessen vagt hos TV-manden, og programmet blev til i Ryge's stil, som på trods af, at udsendelserne oftest handler om natur og have, oftest sætter mennesket i fokus. Siden har jeg ofte hørt Mozarts opera "Don Geovanni" på bilens anlæg, når den har stået på laksefiskeri i Norge.

Martin med fynsk sølvtøj
I søndags stod den på Don Geovanni (Don Juan på Spansk) i Esbjerg Musikhus, som perfekt afslutning på en fantastisk weekend tilbragt i det nordfynske (Hindsholm) med havørredfiskeri, bøf og rødvin på stranden, samvær med nye og gamle venner, et 40-års jubilæum og jagt på sælen Luna. Ikke mindst da min ven Martin fangede en pragtfuld kystørred. 

(C) Det Kongelige Teater  / Miklos Szabo
Operaen er Mozarts historie om den store kvindeforfører "Don Geovanni", som har en længere liste over erobrede kvinder (i Spanien hele 1003!), som han bagefter dumper for finde et nyt trofæ. Der lægges i forestillingen ikke noget filter for lystighederne, hverken i Mozarts tekster eller den flot opsatte forestilling opført at Det Kongelige Teater med Concerto Copenhagen i orkestergraven 

(c) Det Konelige Teater / Miklos Szabo

Bitre kvindehjerter og forsmåede ægtemænd hober sig dog op, og en mindre flok samler sig for at få hævn over den sleske og udspekulerede kvindeforfører, som bliver dræbt og rejser lige i helvedet.

Mozart er et godt sted at starte med opera -  Don Juan (Don Geovanni), Figaros Bryllup og ikke mindst min favorit Tryllefløjten er humoristiske og relativt let fordøjelige historier. Prøv selv at tage en lytter næste gang du kører på fisketur.





Stram line og skarpe ører

Søren Rygaard Lenschow

lørdag den 8. marts 2014

Kvindernes Internationale Kampdag

KVINDEKAMP







Min kone slår ikke på tæven. Den vane fralagde hun sig allerede i 5. klasse, hvor hun ellers tævede drengene i skolegården. Særligt når de havde drillet skoleveninden Fie, blev der uddelt mavepumpere (vi gik heldigvis ikke på samme skole!). Således bliver der sjældent gjort noget stort ud af Kvindernes Kampdag i vores lille hjem. Ofte er den blevet udkæmpet "på sofaen foran fjernern" med et glas rødvin, selvom en lille dansk udgave af en ukrainsk nøgendemo (hjælper ikke meget mod Putin lige nu) nok er til at leve med, hvis ungerne altså først er gået i seng

Her I 10'erne er der ellers nok noget at kæmpe for - særligt hvis man kigger uden for landets grænser. Inden for den lille andedam kan man dog i medierne læse, at ligestillingen ikke er fuldgyldig, således at kvinderne ikke er tilstrækkelig repræsenteret tilstrækkeligt i virksomhedernes ledelse, eller at kvinderne på trods af karriere job, fortsat "holder" hus, børn og mand i pæn stand. 




Sådan ser det ikke ud fra min verden, hvor vi mænd bliver overhalet af kvinder i fuldt fart  - både i privatlivet og i arbejdslivet - så det er hverken mig eller mine nærmeste venner, som medierne har talt med. Her bliver det huslige arbejde fordelt mere end ligeligt mellem mand og kvinde, og vi mænd skal fortsat fikse vandhanen og lappe ungernes cykel - for vi skal jo fortsat være mænd.

En god bekendt formulerede det således - "De fleste ulykker i hjemmet sker i køkkenet og mændene spiser dem - Min kone holder bare fingere fra mine gryder!". Og vi mænd er jo skabt til det - alle store kokke har været mænd! - med Fru Hüttemeier som undtagelsen der bekræfter regelen. Jeg tror endvidere at Mette Blomsterberg er en reinkarnation af Hüttemeier? Og mænd som kan lave mad, har jo en helt anden frihed - tænk at blive sammen med en "rusten olietanker" et helt liv, bare fordi man ikke kan undvære hendes brune sovs og frikadeller.

Det er nu heller ikke længere kun manden, som nedlægger byttet og bringer både kød og trofæ hjem i jordhulen. Men også her er kvinderne mere end velkomne. På friluftsiden har de sidste år budt på store triumfer for kvinden jeg lovformelig er gift med. 








Her bliver der kæmpet hver eneste dag - endda med stort engagement!


God kampdag tøser!


Søren Rygaard Lenschow