AKA

The AKA Fly aka Assens Salmon Assasin

Der har været megen snak om de undslupne regnbuer fra havbruget beliggende i Lillebælt mellem Assens og Haderslev - "Burhøns" eller "Assenslaks" som de nu bliver kaldt. Jeg er selv rendt på pæne flokke af regnbuerne, som har trukket rundt inde på det helt lave vand. Ofte uden de store reaktioner, og det har genenelt været holdningen, at regnbuerne var meget svære at fange. Løsningen har været mindre fluer a la tanglopper - små hacklefluer eller bare en simpel dubbingflue. Problemet har dernæst været at lande fiskene.

En morgen i oktober bummede jeg selv flere store "Assenslaks" på små (str. 6 og 8) tangloppefluer. Flere af fiskene var tilsyneladdende godt krogede og rykkede det meste af fluelinen af, inden de smed fluen. Hjemme ved fluestikket bandt jeg en lille uanselig flue, som har vist sig både at kunne lokke og lande fiskene. Fluen blev bundet på en lille str. 12 dobbeltkrog. I mangel af bedre brugte jeg en kortskaffet krog fra sommerens æske med rørfluer til de norske laks. Den lille kortskaftede krog sidder sikkert i munden på de store ørreder og har ændret landingsraten væsentligt. En god ting da fiskene bare skal fjernes hurtigt muligt, så regnbuerne ikke trækker op i åerne og ødelægger havørredernes gydning.

Fluens bindens med en hale af bløde fibre af marabou eller som her restmaterialet fra en hacklefjer. Kroppen består af syntetisk dubbing - her SLF-dubbing i "pattegrisfarven" (aka shell pink), som ribbes med rød kobberwire. Afslutter hovedet med en whipfinnish med kobberwiren og en dråbe lak, så fluen bare holder.

God jagt

Søren Rygaard Lenshow

LAKSEFISKERI ER DØDSENS FARLIGT - PART II

Fantastisk selskab ved Gaula

Sommeren er forlængst slut, efteråret er godt igang og laksesæsonen har nået enden. Jeg kan oplyse, at vi overlevede! Således ingen døde eller sårede med fysiske mén. En person har dog pådraget sig varig skade af det adrenalin kick, som laksefiskeri kan give. Laksefeberen vil fremover ofte ramme dette menneske. Mere herom længere nede.

Læs "Laksefiskeri er dødsens farligt - part I"

Min laksesæson startede i foråret ved primært Ribe og Konge å men også Varde og Skjern å blev besøgt. Jeg så en laks på premieredagen ved Ribe å, men ellers skete der ikke meget på de 7-8 fisketure det blev til i april og maj. Ud over selvfølgelig nogle dejlige dage ved åen med gode naturoplevelser.

Gaula juni 2016

I juni stod den på Gaula - Gaula har fisket fantastisk i år med knap 1.200 laks over 7 kg rapporteret i juni måned. Vi fiskede en uge på et privat vald oven for Gaulfossen, og min største bekymring var om vandføringen ville være for stor og vandet for koldt, så laksen ikke passerede fossen. Den bekymring kunne jeg godt have sparet mig. Problemet var derimod, at der var alt for lidt vand i forhold til det fiskevand, vi havde lejet, så laksene trak hurtigt og ubesværet igennem valdet uden tage hvile i strømmen. Først på ugen fik vi dog lidt nedbør - vandet steg og der trak en del fisk op. En enkelt laks tog min flue, men krogen slap igen efter kort tid. Til gengæld var selskabet godt med min 14 årige søn Kristian, og min onkel "Ole Tusindben". En rigtig herretur, hvor det blev til mange timers hygge ved elven mellem fiskepassene. Vi brugte en eftermiddag på at besøge Gaulfossen, og en anden eftermiddag kørte vi op til Bonesvandet ved Rognes, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund afhold kursus. Fik hilst på min gamle venner - kursets instruktører Per og Orla samt flere andre gode mennesker. Tilmed så vi en af kursisterne komme op fra Buahølen med en frisk laks på lidt over 8 kg.

Orla Bertram-Nielsen og Per Jørgensen samt en flok glade kursister ved Bonesvald, Gaula juni 2016.

De sidste dage svandt strømmen ind til en dyb rende, da vandføringen faldt kraftigt. Vi så meget få fisk, så vi koncentrerede vores fiskeri til små 50 m af valdet, som forsat virkede lovende. Den målrettede indsats gav pote, og en fin laks tog en mindre rørflue fisket højt på flydeline. En super oplevelse, hvor min søn Kristian landede fisken for mig.

Hjemme igen rasede laksefereren i min årer, så i de kommende uger var jeg en håndfuld ture ved Skjern å. Godt med vand i åen, og enkelte laks, som viste sig en gang imellem, dog uden at tage fat i mine fluer.

Mandal i juli

Familieferien bød bl.a. på tur til Mandal. Vi var alle 5 af sted, og havde deltil selskab af "svogeren min med fruen sin" og lille fætter Theodor på 10 måneder. Gensynet med Mandal var godt, men også lidt frustrerende, da antallet af fiskere er steget kraftigt i forhold til, da vi fiskede på sone 3 for ca. 10 år siden. Det er dog stadigvæk muligt at finde fine pladser, som ikke fiskes så hårdt, og hvor man ikke behøver at være nr. 8 eller 10 i "laksekøen". Vandføringen var fin, og der var god opgang af primært blanke smålaks. 9 fisk blev det til for vores lille selskab i løbet af ugen.

LAKS!

Laksefiskeri er ikke retfærdigt. Min søn Kristian fiskede hårdt hele ugen, og han havde en enkelt laks, som tog fluen, men som desværre ikke blev hængende. På trods af ihærdigt fiskeri i både Gaula og Mandal, hvor han har slidt 2 par waders og en fluetang op (bundduppen faldt af!), har han stadig sin første laks til gode. Storebror Valdemar tog det mere roligt. Stod op en enkelt gang sammen med "morgenholdet" og fangede sin første laks - en fin blank smålaks på blink. Sådan er laksefiskeri!

Familielykke!

Min kone Berit blev ugens "Top Rod" med 2 grilse og en sej hanfisk på 7,8 kg. Tilmed tabte hun yderligere en god fisk, som hun havde på i nogle minutter. Alle fruens fisk blev fanget på små blå fluer bundet på dobbeltkrog i str. 8 og 10. Den store laks huggede 5 minutter i spisetid (jeg måtte slukke for Trangia sættene), og det blev ubetinget feriens største familieoplevelse. At vi så fangede hele fighten på video, blev oplevelsen ikke mindre af - og vi har efterhånden set "opgøret" en del gange.

Berit's reaktioner under og efter fighten er i verdensklasse. Min kære kone er mærket for livet, og hun vil gøre alt for igen at mærke en god laks tage fluen. Endvidere har jeg erfaret, at jeg faktisk kunne være blevet en rigtig god jordmoder frem for en støvet ingeniør.

Her i eftersommeren er det blevet til flere ture ved Ribe å samt en enkelt tur til Skjern å. Det er blevet til flere fine havørreder ved både å og kyst, men en dansk laks er udeblevet, ud over en flok af de meget omtalte "Assenslaks", som i oktober indtog Lillebælt.

Jeg havde ellers været clean i 8 år (kun lidt halvhjertet laksefiskeri i det vestjyske). Siden premieren har laksefiskeriet været i min hjerne. Tankerne kører fortsat rundt. Hvad med næste sæson ? hvilke fluer skal jeg binde? Hvor skal vi fiske ? Er der nogen medicin? Som trøst har jeg fået et par lidelsesfæller.


Stram line

Søren Rygaard Lenschow

LAKSEFISKERI ER DØDSENS FARLIGT - part I

Ung Søren Rygaard Lenschow med neoprenwaders, Nomad jakke og grilse fra Gaula

Laksefiskeri er vanedannende. Det ved enhver, som har bare en gang har prøvet at opleve "trækket", når laksen tager fluen. Laksefeber er farligt. Dødsens farligt! Det ved de fleste nok også, men de færreste har oplevet dette.

Jeg fik mine første erfaringer med laks på flue på familien Storhaugens vald ved Gaula i årene omkring 1990. Fiskede dengang med min onkel Ole (Ole Tusindben) og ikke mindst min faster Connie, som sørgede for, at vi ikke sultede. Et år - tror det var 1991 - startede vi en uges fiskeri midt i juli med flom. Den første dag var forholdene umulige med stigende grumset vand, men på andendagen ved middagstid begyndte elven at stabilisere sig, og vandet klarede en smule op. Vi fik hurtigt smurt madpakken, og roede over på den anden side af elven, hvor vi havde fiskeret på et ca. 400 m langt stryg med fine hvile og standpladser. Ved høj vandføring trækker laksen ofte tæt på land i den lave side af elven, så strækket var ideelt under de givne forhold.

Første tur nedover strækket blev brat afbrudt, da en fin grilse tog min "General Practitioner". Fisken gav en fin fight inden den blev strandet. 

Dagens første laks

Mens jeg bar laksen op til båden fortsatte min onkel Ole ned over strækket. Et par fiskere var startet på valdet neden for, og det tegnede til, at det ville blive en spændende dag. Snart var jeg også igang igen, og da jeg nærmede mig det farlige område, da blev der pludselig råbt højt på strækket nedenfor. 

En af fiskerne havde netop landet en stor laks, da han faldt om med hjertestop på bredden ved siden af fisken. En anden fisker, som netop havde hjulpet med at lande fisken, gik straks i gang med hjertermassage, mens jeg løb efter hjælp. Dengang var mobiltelefoner sjældne, men der fiskede en lokal nordmand på den anden side af elven, som havde en af disse moderne tingester. Jeg fik råbt ham op, og der blev ringet efter hjælp. Snart dukkede en lægehelikopter op fra Trondheim, som overtog genoplivningsforsøget. Umiddelbart uden effekt, og en god time senere hjalp jeg med til, at bære en båre med den omkomne fisker op til den nærmeste gård, hvor en ambulance ventede.

Laksen som tog sin fanger med

Eftermiddagen var nu gået, og vi måtte hellere komme hjem til Storhaugens gård for at berette, hvad der var sket. Vi pakkede taskerne og travede op til robåden. Ved den høje vandstand plejede vi at trække båden op i det rolige vand på valdet oven for, inden vi krydsede over Gaula, men nu var der en lokal lystfisker i gang med at fiske på dette stykke, så den næste halve time kunne vi ikke trække båden op og ro over , uden at forstyrre mandens fiskeri . Hvad skulle ventetiden bruges til. Fiske var en selvfølgelighed, skønt humøret umiddelbart ikke var til det.

Så kunne vi krydse elven

Jeg var ikke kommet ret langt ned på vores stykke, inden der igen var bud efter fluen. En fin mellemlaks på 5,5 kg havde taget fluen, og gjorde massivt modstand. Trods modstanden endte den også inde i vandkanten. Vi kunne nu ro over elven, og med to laks på skulderen, kunne jeg trave op til gården. 

Traveturen hjem til gården

Et par dage efter hørte vi, at fiskeren var afgået ved døden. Han var af sin læge blevet advaret mod at fiske laks, da det kunne være farligt med et svagt hjerte. Et klart valg, som man egentlig godt kan forstå. Hellere et par sæsoner med laksefiskeri end fem med bankospil eller golf.

Året efter var der en normand og søn, som fiskede på vandet oven for vores stykke af elven. De boede i en lille hytte ved elven. Vi snakkede flere gange sammen, og en aften nød vi en ildvand sammen ved bålet. En eftermiddag kom sønnen stærkt rystet ned til os. Faderen havde lagt sig til at sove, og var nu bevistløst. Det viste sig, at faderen havde sukkersyge, og han havde fået for lidt at spise dagen igennem, og var nu gået i insulinchok. Jeg kontrollerede luftvejene, og lagde ham i aflåst sideleje, mens min kæreste (den smukke kvinde jeg idag er gift med!) løb efter hjælp. Hjælpen kom frem, og et skud sukkeropløsning fik igen liv i nordmanden.

1 års fødselsdag fejret med laks fra Gaula

Siden har vi fisket i Gaula flere gange, men med småbørn blev laksefiskeriet for en årrække primært dyrket i det sydnorske, hvor køreturen var kortere, og der var fint med småørreder, som sønnerne kunne fiske med medetøj. Ofte passede min kone eller jeg på skift drengene, mens den anden part fiskede laks på flue. Et par ormelaks er endt deres dage under børnepasningen.

De senere år har jeg ikke svunget mine fluer efter fiskenes konge (ud over mere eller mindre helhjertede dage med laksefiskeri i det vestjyske). Måske er jeg blevet kureret ? 

Nej !

Om en god uge går turen igen til Gaula efter en pause på mere end 10 år. Denne gang med min onkel Ole Tusindben og min 14 årige søn Kristian. Det bliver stort. Mon ikke vi overlever!


Stram line 

Søren

Læs næste del af Laksefiskeri er dødsens farligt - part II
P.s.: Tilnavnet "Tusindeben" kom til, da vi en gang blev budt på en "liten" af en venlig nordmand ved Gaula, som forsigtigt skænkede af sin dyrebare skotske whisky. Da whisky'en var drukket spurgte min onkel, om han også gav en "til det andet ben", hvortil han nølende svarede "ja". Da drammen var skænket op, fortalte jeg, at derhjemme kalder vi Ole for "Tusindben".

Ole Tusindben